Elektrikeren, der satte ny strøm til forsikringstanken
18.7.2022 10:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Ejler A. Jansen voksede op i Nyborg og var oprindelig uddannet elektriker. Efter soldatertiden fik han i 1956 ansættelse hos Fyns Kommunale Telefonselskab, hvor han arbejdede gennem 28 år.
Men det var ideen med at gøre det selv, når det gælder forsikring, der fængede tidligt hos Ejler A. Jansen. I takt med at flere fik bil i begyndelsen af 1960’erne, blev bilforsikringen en stor post i den almindelige danskers husholdningsbudget – priserne steg og steg. Så sammen med et par kolleger drømte han om at finde fælles løsninger, og derfor startede han i 1963 en forsikringsklub for sine kolleger.
Op gennem 60’erne skød flere af den slags forsikringsklubber op som paddehatte, og i 1967 besluttede en række lignende klubber sammen at skabe deres eget fælles forsikringsselskab, som kom til at hedde Dansk Auto-Gruppe Forsikring. Det udviklede sig senere til GF Forsikring, som i dag er et af Danmarks største medlemsejede selskaber med mere end 340.000 medlemmer, der hvert år får del i selskabets overskud.
Afsked med en ambitiøs mand med stor betydning for GF
Ejler A. Jansen kunne godt lide den solidariske tanke om, at GF-Forsikring ejes af medlemmerne og dermed forsikringstagerne gennem en række tilknyttede klubber. I starten foregik medlemsbetjening fra hjemmet i Åsum øst for Odense, men efterhånden voksede klubben ud af rammerne i hjemmet og ind på kontor inde i byen. I dag, 55 år senere, har GF Fyn seks kontorer på Fyn – på landsplan er der 45 GF-kontorer. Og det er stadig de lokale, nære værdier og den særlige klubkonstruktion, som kendetegner GF. ”GF blev et aktieselskab, men i ånden skal det altid drives som et andelsselskab,” slog Ejler A. Jansen mange gange fast.
- Ejler A. Jansen har haft en uvurderlig betydning for GF Forsikring – derfor var han ekstraordinært udnævnt til æresmedlem. Da det hele startede tilbage i 60’erne, belånte han og de tre andre stiftere deres egne huse for at skaffe startkapital nok til at stifte GF Forsikring. Jeg har stor respekt for en mand, der personligt sætter så meget på spil for at pleje medlemmernes interesser, siger bestyrelsesformand Torben B. Pedersen og fortsætter:
- Ejler var en ambitiøs, pragmatisk og ikke mindst en hyggelig mand, som aldrig gjorde noget for egen vindings skyld. Et eksempel til efterfølgelse. Samtidig var han et stort familiemenneske, og vores tanker går lige nu til hans hustru Birthe, der har været en lige så stor del af GF som Ejler gennem alle årene – både som ”klubkone”, som det hed, og som tidligere forretningsfører i GF Fyn.
I begyndelsen var Ejler A. Jansen formand for den fynske telefonklub og amtsklub (i dag GF Fyn) – og senere blev han formand og bestyrelsesmedlem i GF Forsikring a/s. Hans sidste GF-hverv var som første formand for GF Fonden, der siden 2016 har sikret GF mod fjendtlige opkøb - og at GF Forsikring forbliver et selvstændigt medlemsejet selskab. ”Slægtsgården” skulle gives godt videre.
Ejler A. Jansen gjorde ikke stort væsen af sig i medierne, men i forbindelse med GF Forsikrings 50-års jubilæum for fem år siden medvirkede han i en historisk video, hvor han selv fortæller om historien fra den spæde start i 60’erne til nu.
Desuden var historien om GF Forsikrings stiftelse i 1967 med Ejler som hovedperson den direkte inspiration til en reklamefilm, som kører endnu.
Ejler A. Jansen efterlader sig hustruen Birthe, tre børn, otte børnebørn og fire oldebørn.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkBilleder
Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Ny undersøgelse: Unge efterlyser hjælp til forsikring17.8.2026 13:21:41 CEST | Pressemeddelelse
STUDIESTART: Hvordan beregner man sin forsikringssum, og hvad betyder det at være underforsikret? Ny undersøgelse blandt danske unge afslører tvivl og usikkerhed på forsikringsområdet, og det kan resultere i lavere erstatninger. GF Forsikring efterlyser hjælp fra forældre.
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
Jubilæum: Fra hulkort og porcelænskopper til dataarkitektur og AI17.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: Når 70‑årige Søren Wiilsbøll i år markerer sit 50‑års jubilæum i GF Forsikring, kan han bl.a. se tilbage på en enorm teknologisk udvikling. En udvikling, han i høj grad selv var med til at forme.
Udpræget tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd15.7.2026 08:25:35 CEST | Pressemeddelelse
FOREBYGGELSE: Selvom dele af Danmark de seneste dage er blevet ramt af skybrud, er det stadig meget tørt. Det får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed, inden havegrillen hives frem.
Smartphones og AirPods forsvinder på festival: Ét simpelt råd kan hjælpe14.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge GF Forsikring forsvinder der meget småelektronik på sommerens festivaler som følge af både tyverier og ejerens egen uagtsomhed. Med ét simpelt råd kan man dog nedbringe risikoen for at miste sine værdigenstande uden at gå glip af festen, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
