Elektrikere vil skrive historie
– Muligheden er helt fantastisk og enestående. Vi får måske aldrig chancen igen, så vi skal gribe den nu, mens vi kan.
Lene Christiansen og Lars Sørensen, der begge er forbundssekretærer i Dansk El-Forbund (DEF) med arbejdsmiljø som ansvarsområder, taler om den undersøgelse af følger efter elulykker, som 1. oktober indledes blandt forbundets beskæftigede medlemmer. I det nye nummer af fagbladet Elektrikeren opfordrer de kraftigt alle til at medvirke:
– Her har vi et tilfælde, hvor størrelsen betyder noget. Det er vigtigt, at forskerne får et stort materiale at arbejde med. Så kære elektriker, vi kan ikke sige det indtrængende nok: Hjælp dig selv, hjælp dine kolleger og hjælp i det hele taget alle, der får elektrisk stød, og meld dig som deltager i undersøgelsen, siger de samstemmende.
Der er tale om verdens første forløbsundersøgelse af elulykker blandt elektrikere. Alene på den måde er undersøgelsen historisk. Dertil kommer den epokegørende viden, som den kan resultere i.
At det er en forløbsundersøgelse indebærer, at deltagerne medvirker gennem et halvt år. Håbet er, at projektet for første gang kan give videnskabelige svar på spørgsmål om, hvornår en elulykke giver helbredsproblemer og hvilke symptomer, man får. Måske kan svarene også belyse, hvorfor nogle stødramte får langvarige symptomer, mens andre tilsyneladende går fri.
Projektet, der også omfatter en registerundersøgelse, gennemføres i et tæt samarbejde mellem Dansk El-Forbund og Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning. Dertil kommer en styregruppe med deltagelse af blandt andre myndigheder og arbejdsgivere.
– Elektriske stød har altid været et arbejdsmiljøproblem i faget. Med undersøgelsen håber vi at få dokumentation for og en afdækning af de følger, stødene giver. Den viden kan bruges både i det forebyggende arbejde og i forbindelse med de arbejdsskadesager, der har været og desværre nok kommer fremover, siger Lene Christiansen.
– Ja, men nu kender vi jo ikke resultaterne på forhånd, og forskerne er helt uafhængige, så det kan da godt være, at der også kommer ’uønskede’ resultater. Det kan vi ikke vide, siger Lars Sørensen.
Begge mener dog, at erfaringen på området taler for, at ’vi har fat i noget’: Der findes utallige eksempler på, at elektrikere har fået skader efter stød. I nogle tilfælde kommer de umiddelbart – i andre tilfælde kommer de senere og knyttes derfor måske ikke til elulykken.
Læs meget mere om undersøgelsen i fagbladet Elektrikeren – http://mags.otw.dk/danskelforbund/730/ – og på den særlige hjemmeside, der er oprettet i forbindelse med projektet: www.eluykker.dk.
For yderligere kommentarer kontakt Lene Christiansen på 33 29 70 23 / 20 24 16 86 og/eller Lars Sørensen på 33 29 70 28 / 23 20 57 23.
<billedtekst>
Dansk El-Forbund har fået fremstillet forskelligt materiale i kampagnen for at få så mange elektrikere som mulig til at deltage. Lene Christiansen og Lars Sørensen har iført sig T-shirts med en opfordring til elektrikerne (foto: Claus Boesen)
Kontakter
Lene Christiansen: 33 29 70 23 / 20 24 16 86
Lars Sørensen: 33 29 70 28 / 23 20 57 23
Billeder
Links
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
Elektriker fyret for at melde sig ind i Dansk El-Forbund16.6.2023 09:41:44 CEST | Pressemeddelelse
En ung polsk elektriker meldte sig ind i Dansk El-Forbund – og så blev han fyret. Organisationsfjendtlige handlinger er et stigende problem, lyder det fra Dansk El-Forbund og Fagbevægelsens Hovedorganisation
Du er for klog til en erhvervsuddannelse!2.6.2023 10:58:51 CEST | Pressemeddelelse
Studievejlederen i folkeskolen mente, at Jeanette Andersen var for klog til at ’bare’ at blive elektriker. Nu er hun valgt til ungdomsformand i Dansk El-Forbund Østjylland og skal være med til at sætte fokus på et undervurderet el-fag i stærk vækst
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum