Elektrikere holder lønskruen i vandet
Medlemmerne af Dansk El-Forbund har oplevet en vis lønfremgang i 2020

Trods tidernes ugunst er det lykkedes elektrikerne at opnå en vis lønfremgang i 2020. Den samlede, gennemsnitlige lønstigning for medlemmerne af Dansk El-Forbund (DEF) blev på 1,38 procent, skriver fagbladet Elektrikeren.
Det er ikke noget at råbe hurra for, men alligevel bedre end forventet, skriver forbundssekretær Ole Tue Hansen, der har været ’tovholder’ på lønstatistikken, i en kommentar. Han konstaterer, at der traditionelt ikke opnås de store lønstigninger i de år, hvor der er overenskomstforhandlinger:
– Og i år var vi oven i købet ramt af coronapandemien. Den havde en voldsom indvirkning på verdensøkonomien og dermed også den danske. Til sammenligning steg lønnen 0,75 procent, sidst vi havde overenskomstforhandling, dvs. i 2017. Det er derfor glædeligt, at den samlede lønstigning for 2020 alligevel sneg sig op på 1,38 procent, svarende til 2,88 kroner mere i timen.
Elbranchen er også et af de områder, der beskæftigelsesmæssigt hidtil har klaret sig relativt helskindet gennem den turbulente periode. Da arbejdsløsheden i DEF’s a-kasse i maj 2020 var på sit højeste, lå procenten på 4,33 procent. Siden er den faldet til at være i nærheden af to procent.
Læs mere i fagbladet Elektrikeren side 8. Yderligere kommentarer kan fås hos forbundssekretær Ole Tue Hansen på tlf. 33 29 70 21 eller 20 24 16 95.
Billeder
Links
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Ung elektriker scorer 130.000 kroner på løntjek10.11.2020 10:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyudlært elektriker fik tjekket lønsedlen i sin lokalafdeling i Dansk El-Forbund. Nu har han fået en efterbetaling fra sin tidligere virksomhed på knap 130.000 kroner
Ofre for elulykker har øget sygefravær10.11.2020 10:01:00 CET | Pressemeddelelse
Elulykker kan få mærkbare og langvarige konsekvenser, viser delresultat fra en stor undersøgelse
Fagforbund: Ny pensionsaftale er historisk10.10.2020 14:29:25 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om tidlig pension vil skabe mere tryghed for dem med de hårdeste arbejdsliv, mener de fire forbund i Alliancen for en værdig tilbagetrækning
Farlig vejledning til elbilejere22.9.2020 10:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagbladet Elektrikeren kan igen dokumentere farlig rådgivning fra forhandlere af ladestandere til elbiler. Aktører og organisationer i elbilbranchen advarer om sikkerhedsmæssige konsekvenser og mod branchens ’lykkeriddere’
Alliance i opråb til Christiansborg: Nu skal I vise, at I er jeres ansvar bevidst18.8.2020 14:01:51 CEST | Pressemeddelelse
I kølvandet på regeringens lancering af en model for ret til tidlig pension kommer Alliancen for en værdig tilbagetrækning med et istemmende opråb til alle Folketingets partier: Nu skal I vise, at I er jeres ansvar bevidst ved at indføre en tilbagetrækningsordning for dem med et langt og fysisk hårdt arbejdsliv
Bedre vejledning om ladestandere til elbiler28.7.2020 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elektriker-kritik fører til styrket vejledning fra Sikkerhedsstyrelsen. Men det løser ikke problemet, mener Dansk El-Forbund
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum