Elbiler vil fremover fylde mere i mekanikeruddannelsen
13.6.2019 09:06:04 CEST | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse

Metalindustriens Uddannelsesudvalg har opjusteret den mængde undervisning, personvognmekanikerelever skal modtage om el- og hybridbiler.
På uddannelsens trin 1 bliver der oprettet et obligatorisk fag ”Fejlfinding på elektriske systemer og grundlæggende sikkerhed på el/hybrid”. På faget opnår eleverne bl.a. en grundlæggende viden om opbygning af eldrevne og hybride køretøjer og om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med arbejdet.
På uddannelsens speciale trin 2 bliver det tidligere valgfri specialefag ”Sikkerhed på eldrevne og hybride køretøjer” gjort obligatorisk. På dette fag lærer eleverne bl.a. at arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt på eller i nærheden af spændingsløse elektriske systemer på el- og hybridbiler.
Ændringerne har været i høring hos de erhvervsskoler, som udbyder personvognsmekanikeruddannelsen. Deadline for høringssvar var i går, den 12. juni 2019, og Metalindustriens Uddannelsesudvalg har modtaget positive tilbagemeldinger.
Den nye uddannelsesordning træder derfor i kraft den 1. august 2019.
Enighed om justeringer i branchen
Mellem arbejdsmarkedets parter har der været enighed om justeringerne af uddannelsen.
- Politiske krav til bilproducenterne og en stigende efterspørgsel blandt bilkunderne betyder, at de opladelige bilers andel af bilsalget vil stige i de kommende år. Vores uddannelser skal selvfølgelig følge med, og derfor er timingen rigtig, udtaler Hanne Baunkjær, chefkonsulent i Bilbranchen hos Dansk Industri.
- Med denne ændring i personvognsmekanikeruddannelsen sikrer vi, at de nyuddannede mekanikere fremadrettet er i stand til at servicere og reparere opladelige biler på en sikker og forsvarlig måde, lyder det fra Erling Jensen, faglig sekretær i Dansk Metal.
_____
Mekanikere som allerede er udlært kan opkvalificere sig via AMU-kurser inden for el- og hybridteknologi. Disse kurser udbydes allerede i dag.
Kontakter
Anders Hiort HansenUddannelseskonsulent
Ansvarlig for udviklingsgruppen for mekanikerområdet.
Billeder

Information om Industriens Uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Her er de grafiske danmarksmestre 202625.4.2026 16:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra de grafiske uddannelsers to konkurrencefag.
Her er snedkernes danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra snedkernes fire konkurrencefag.
Her er industriens danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:05 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag.
Fremtidens smede bliver klar til at bygge skibe med nye fag27.3.2026 12:38:35 CET | Pressemeddelelse
Smedespecialet smed maritim har hidtil givet smede kompetencer til at reparere skibe. Med fire nye fag bliver smedene nu i højere grad i stand til at bygge skibene. Et skridt der har været vigtigt at tage for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i en tid, hvor fokus på at sikre rigets sikkerhed til søs fylder meget for både Dansk Industri, Dansk Metal og TEKNIQ.
Ny programserie 'Verden som læreplads' følger udstationerede lærlinge i USA, Kenya og Norge24.3.2026 14:48:55 CET | Pressemeddelelse
Unge lærlinge fra metalindustrien tager deres faglighed ud i verden, når de i ’Verden som læreplads’ udsendes til virksomheder i USA, Norge og Kenya. Første afsnit får premiere den 27. marts på TV 2 Nord og TV 2 Play.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
