Ny programserie 'Verden som læreplads' følger udstationerede lærlinge i USA, Kenya og Norge
24.3.2026 14:48:55 CET | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse
Unge lærlinge fra metalindustrien tager deres faglighed ud i verden, når de i ’Verden som læreplads’ udsendes til virksomheder i USA, Norge og Kenya. Første afsnit får premiere den 27. marts på TV 2 Nord og TV 2 Play.

Programserien ’Verden som læreplads’ giver et sjældent indblik i 10 lærlinges faglige og personlige erfaringer, når de udstationeres hos tre forskellige virksomheder i tre forskellige lande. Alle lærlinge er i gang med en erhvervsuddannelse indenfor metalindustrien.
’Verden som læreplads’ har premiere den 27. marts og består af fire afsnit, hvor vi som seere møder tre hold lærlinge:
- Fire industriteknikerlærlinge hos Lockheed Martin, USA
- To smedelærlinge hos Momek, Norge
- Fire personvognsmekanikerlærlinge i Karen Blixen Camp, Kenya
I programmet følger vi - i selskab med tv-vært Felix Smith - de tre grupper lærlinge, som skal prøve kræfter med alt fra oplæring hos en af verdens største forsvarsvirksomheder i Texas, til at smede i minusgrader i det nordlige Norge og reparere safaribiler i Kenya.
Fælles for de tre ophold er, at de unge får masser af erfaringer både med en ny kultur i værtslandet og en anderledes arbejdskultur. Og det nyder lærlingenes virksomheder hjemme i Danmark også godt af. Det er nemlig en flok selvstændige lærlinge med nye kompetencer og perspektiver, som vender tilbage til virksomhederne.
Udlandsophold giver nye perspektiver
Anne Fløe, chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI, understreger hvor mange muligheder et udlandsophold giver.
- Det er fantastisk at se de unge lærlinge i programmet bruger deres fag i udlandet. Det giver oplevelser og erfaringer at prøve kræfter med sit fag i et andet land. Den viden og det perspektiv, lærlingene bringer med hjem fra udlandet, er helt uvurderlig for virksomhederne, som står endnu stærkere, siger Anne Fløe.
Peter Faber, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) og forbundssekretær i Dansk Metal, stemmer i:
- Vi har i Dansk Metal og med Dansk Industri i flere år arbejdet på, at flere lærlinge i metalindustrien kommer til udlandet med deres erhvervsuddannelse. Vi ved, at de vokser personligt og fagligt af det. Med den her serie får vi lov til at vise, hvor berigende, det er for de unge lærlinge at komme på udlandsophold. Vi tror på, at det kan inspirere flere til at tage en erhvervsuddannelse, siger Peter Faber fra Dansk Metal
Se første afsnit af programserien den 27. marts og de fire efterfølgende fredage på TV2 Play eller TV2 Nord, som ikke kræver login.
Nøgleord
Kontakter
Stephanie FasenJuridisk direktionskonsulent, cand.jur.
Tlf:31316658sfa@iu.dkCecilie RønsholtKommunikationskonsulent
Tlf:21 26 58 91cr@iu.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Her er de grafiske danmarksmestre 202625.4.2026 16:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra de grafiske uddannelsers to konkurrencefag.
Her er snedkernes danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra snedkernes fire konkurrencefag.
Her er industriens danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:05 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag.
Fremtidens smede bliver klar til at bygge skibe med nye fag27.3.2026 12:38:35 CET | Pressemeddelelse
Smedespecialet smed maritim har hidtil givet smede kompetencer til at reparere skibe. Med fire nye fag bliver smedene nu i højere grad i stand til at bygge skibene. Et skridt der har været vigtigt at tage for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i en tid, hvor fokus på at sikre rigets sikkerhed til søs fylder meget for både Dansk Industri, Dansk Metal og TEKNIQ.
Personvognsmekaniker, Sebastian Mortensen, modtager 10.000 kr. fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat6.2.2026 12:55:20 CET | Pressemeddelelse
Personvognsmekaniker, Sebastian Mortensen modtog fredag d. 6 februar Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat på 10.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum









