Elbiler skal favoriseres i det kommende klimaudspil
”Det er glædeligt, at regeringen vil forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030. Det lover godt for regeringens kommende klimaudspil, at den sætter ambitiøse mål for, hvordan vi går et fossilfrit samfund i møde, for ingen er tjent med, at den danske bilpark bliver et trillende museum for gammeldags motorteknologi, som hverken tager hensyn til miljø eller befolkningens sundhed.”
Sådan siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Regeringen er på vej med et større klimaudspil, og IDA mener, det er glædeligt, at transporten allerede adresseres nu. I dag udgør elbiler under 0,5 procent af den samlede bilpark, og skal den andel hæves, skal både bilbranchen og borgerne have klare pejlemærker.
”Derfor er et naturligt skridt som følge af det, at de også fremskynder, at vi får flere elbiler på vejene, og det kan vi gøre ved at ændre registreringsafgifterne, så de favoriserer elbilerne. Vi håber også, at det kommende klimaudspil indeholder en strategi og en handlingsplan for 100 pct. fossilfri transport, der gælder både den individuelle og den kollektive transport. Lyt til Klimarådets anbefaling om at give et tilskud på 50.000 kr. til alle, de køber en ny elbil,” lyder det fra Thomas Damkjær Petersen.
Også befolkningen bakker op om et farvel til diesel- og benzindrevne biler. Sidste år lavede Userneeds en undersøgelse for IDA, hvor 41 pct. svarede, at de er ’positive’ eller ’meget positive’ over for at tage nøglen ud af tændingslåsen på landets dieselbiler og udfase dem i 2025.
”Regeringen har derfor medvind på denne dagsorden, for det er klart positivt, at så mange danskere er parate til at sige endegyldigt farvel til dieselbilen. Der er rent faktisk andre motorteknologier, som kan erstatte dieselmotoren i personbiler. Skal den grønne omstilling lykkes, kræver det et langt skarpere politisk fokus på transportområdet, ikke mindst bilparkens teknologi og miljøaftryk,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Tina Splidsboel - tlf. 60 666 700 - mail: tsp@ida.dk
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
IDA: Klog prioritering at styrke grøn omstilling og kritiske teknologier22.10.2025 15:12:35 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forskningsudspil rammer rigtigt i en tid med stigende geopolitisk usikkerhed, mener IDA, der roser fokus på kritiske teknologier og grøn omstilling som vejen til europæisk teknologisk uafhængighed.
Det står sløjt til med lønåbenheden20.10.2025 12:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden erhvervsaktive dansker arbejder et sted, hvor der ikke er åbenhed om løn. Det viser nye tal fra IDA.
AI-anbefalinger kan skabe orden i kaos15.9.2025 14:36:40 CEST | Pressemeddelelse
IDA bakker op om ekspertgruppe, der vil skabe større transparens om AI-modeller og sikre økonomisk kompensation for at anvende ophavsretligt beskyttet materiale.
Milliarder til luftforsvar styrker Europas suverænitet12.9.2025 09:02:14 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et rekordstort indkøb af europæiske luftforsvarssystemer mindsker Europas afhængighed, mener Ingeniørforeningen, IDA.
Kulturminister sylter regler for ophavsret og AI12.9.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ophavsretten for kunstnere og forfattere bliver dagligt overtrådt af AI-virksomheder, men regeringens ekspertgruppe om AI og ophavsret er foreløbig otte måneder forsinket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
