Topdanmark A/S

Elbilbølgen rammer: Flere kunder vælger nu at forsikre en elbil

Del
Stadig flere danskere skifter til elbil. Det genkender man i Topdanmark, som ultimo marts 2023 forsikrer 61 procent flere elbiler end for et år siden. Se listen over de 10 modeller, som forsikringsselskabets kunder forsikrer flest af.

Interessen for at købe en elbil vokser, og det mærker man tydeligt hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber.

Det seneste år er andelen af elbiler, som er forsikret hos Topdanmark steget 61 procent, viser en ny opgørelse. Særligt i første kvartal 2023 har salget af elbilforsikring taget fart.

”Det er rigtig positivt, at udviklingen går i retning af flere elbiler på danske veje i forhold til at understøtte den grønne omstilling," siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.

”Tidligere var elbilmarkedet domineret af Tesla, men nu kommer de øvrige fabrikanter også med deres varianter af elbiler, og det mærker vi helt klart,” siger han

Taxaservice, hvis strømmen slipper op
Topdanmark lancerede i 2021 en skræddersyet elbilforsikring med en række særlige fordele. Løsningen indeholder udvidede dækninger af skader på blandt andet batteri, ladestandere og ladekabler samt en taxaservice, hvis man løber tør for strøm på farten.

Derudover har Topdanmark indgået et samarbejde med Danmarks største energi- og telekoncern, Norlys. Som kunde hos Norlys vil der være mulighed for fordelagtige priser hos Topdanmark, og tilsvarende vil Norlys tilbyde rabatter til Topdanmarks kunder.

”Vi får mange positive tilbagemeldinger fra vores kunder, som er glade for vores skræddersyede elbilforsikring. Vores mission er at udbrede produktet til endnu flere og skabe større tryghed blandt danskerne, når de går ud og anskaffer sig en ny elbil,” siger Carsten Elmose.

Dyrere at udbedre
Siden elbiler blev introduceret i Danmark, har Topdanmark set, at skadesbilledet løbende er blevet forbedret, men der sker fortsat flere skader på elbiler end diesel- og benzinbiler.

”Skader på elbiler er typisk også dyrere og mere komplekse at udbedre, men det ændrer ikke på, at vi satser massivt på elbilområdet for at være med til at understøtte den grønne omstilling,” siger Carsten Elmose.

Bestanden af elbiler udgjorde ultimo marts 127.000 stk., viser tal fra Danmarks Statistik. Lige nu er ambitionen fra Folketingets side, at der i 2030 skal være en million elbiler.

//

Se listen: Her er de 10 elbiler, som Topdanmarks kunder forsikrer flest af

Kunder i Topdanmark har forsikret flest af disse 10 elbiler det seneste år:

  • Tesla Model Y
  • Skoda Enyaq
  • VW ID 4
  • Tesla model 3
  • Audi Q4 E-tron
  • Kia Niro
  • BMW iX3
  • Mercedes EQA
  • Volvo XC40
  • Ford Mach-E

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye