Ekstraordinært åbent i Borgerservice for at give flere mulighed for at brevstemme
Det skal være trygt for alle at kunne stemme til kommunal- og regionrådsvalget. Derfor har Billund Kommune valgt at udvide åbningstiden i Borgerservice torsdag og fredag, så endnu flere får muligheden for at brevstemme.
Det betyder konkret, at:
Åbningstiden på Borgerservice på Magion Biblioteket allerede torsdag den 11. november er udvidet til kl. 20.
Borgerservice på Billund Bibliotek holder ekstraordinært åbent fredag den 12. november kl. 9-16.
Der er desuden fortsat åbent i Borgerservice på Magion Biblioteket fredag den 12. november kl. 9-16
Man behøver ikke at bestille tid for at afgive sin stemme pr. brev. Man skal blot møde op i åbningstiden med sit ID. Man må desuden gerne medbringe eget skriveredskab (en kuglepen i rød, blå, sort eller grøn farve eller en blyant), hvis man er mest tryg ved det.
Baggrunden for at udvide åbningstiden er den seneste stigning i covid-19-smittetilfælde. Billund Kommune opfordrer derfor flere til at brevstemme for at brede stemmeafgivningen ud på hele valgperioden og dermed mindske risikoen for kødannelse på valgdagen den 16. november.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum