Ekstra vandskat svækker konkurrenceevnen for danske virksomheder
6.4.2018 06:00:00 CEST | Danva | Pressemeddelelse
Fiskerivirksomheden TripleNine i Thyborøn risikerer at få hævet vandtaksten med op til 7 procent som en konsekvens af den nyligt afsagte dom i Danmarkshistoriens største skattesag. En dom, der ifølge en analyse udgivet af SKAT kan hente 36 milliarder kroner ekstra op af lommerne på virksomheder og familier. For TripleNine vil øgede vandtakster gøre ondt, da virksomheden hver dag kæmper på et meget konkurrencepræget marked.
”Med den her tekniske skat er det som at tage to skridt frem og et tilbage. Den vil betyde, at vores samlede udgifter til vandforbrug og spildevandsafledning årligt anslået vil stige med 300.000 kroner,” siger Jacob Rasmussen, der er energi- og miljøchef i TripleNine.
Mejeriet Naturmælk i Tinglev bruger i dag cirka 100.000 kroner om måneden på vandregningen. Mejeriets direktør Leif Friis Jørgensen er også frustreret ved udsigten til øgede udgifter til vand- og spildevandsbehandling. ”Alt hvad der øger vores omkostninger, påvirker vores overlevelsesevne,” siger han.
De to virksomheder er langt fra de eneste, der kan se frem til store ekstrabetalinger som følge af skattesagen. Hos Landbrug & Fødevarer tyder en rundringning blandt medlemmer med stort vandforbrug på, at flere virksomheder vil få en stigning i vandudgifterne på flere hundredtusinde kroner årligt.
”På mange produkter er det marginalerne, der giver en indtjening, så denne dom vil bidrage til, at det bliver sværere at tjene penge i Danmark,” siger Henrik Borg Kristensen, der er chefkonsulent for Miljø og Bæredygtighed i Landbrug & Fødevarer.
Læs om konsekvenserne af skattesagen i april-udgaven af DANVAs magasin DANSKVAND.
Vandsektoren sætter kunderne i centrum
Det nye nummer af DANSKVAND sætter fokus på vandselskabernes kunder. Her kan man blandt andet læse om, hvordan forsyningsselskabet Arwos har skiftet mavefornemmelse ud med kundesegmentering og faktuel viden i deres kommunikationsafdeling. Det har givet en ny og mere effektiv måde at kommunikere med kunderne på.
Mød også Kalundborg Forsyning, der gennem det seneste halve år har sat værdien for kunderne i centrum for alle beslutninger om nye tiltag og investeringer. Resultatet er færre investeringsprojekter, øget effektivitet og større forretningsforståelse i hele organisationen.
Magasinet bringer også interviews med fem forbrugervalgte repræsentanter i vandselskabsbestyrelser, med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt samt med formanden for Parcelhusejernes Landsforening.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkLinks
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Giv renseanlæg mulighed for at sikre vandmiljøet mod medicinrester26.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at flere ton lægemiddelstoffer hvert år ender i det danske havmiljø. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, appellerer derfor til en hurtigere prioritering af, hvor der skal indføres avanceret rensning, som forurenerne skal være med til at betale. DANVA efterlyser politisk handling, klare rammer og en hurtigere udrulning.
Spildevandsselskaber politianmeldt for at mangle tilladelser, de har søgt om13.8.2026 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
19 spildevandsselskaber er meldt til politiet for at mangle udledningstilladelser, de har søgt om. DANVA mener, at sagsbehandlingen er gået i stå i et system præget af uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige ressourcer.
Salg af ulovlige pesticider kalder på stramninger30.6.2026 09:59:37 CEST | Pressemeddelelse
DANVA rejser krav om skærpede regler for pesticider for at beskytte mennesker, miljø og det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos virksomheder, der håndterer eller sælger pesticider.
DANVA opfordrer alle til at bruge vandet med omtanke29.6.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme, tørre vejr får os til at bruge mere vand, og typisk på samme tid. DANVA, der er brancheorganisation for Danmarks vandselskaber, opfordrer til at bruge vandet med omtanke, så der er nok til alle.
Grøn klimatilpasning kan styrke naturen men reglerne spænder ben11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandselskaberne kan give mere plads til naturen, når de klimatilpasser Danmark. Men værdierne af blandt andet styrket biodiversitet og CO₂-reduktioner tæller stadig ikke med, når det skal vurderes, om milliardprojekterne er hensigtsmæssige i forhold til samfundsøkonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
