Kvinderådet

Eksterne vederlag i kommunerne går til mænd

Del

På Fyn får mandlige fritidskommunalpolitikere til sammen ti gange så meget i eksterne vederlag som kvindelige kommunalpolitikere. I 4 ud af 10 fynske kommuner får kvinder slet ikke eksterne vederlag. Det viser en opgørelse, som Kvinderådet har lavet. ”Hav øje for køn i konstitueringen”, er budskabet fra forkvinde Nanna Højlund.

Ser man bort fra borgmestre og rådmænd, får fynske kvinder i kommunalpolitik til sammen kr. 183.000 i eksterne vederlag om året. Deres mandlige kolleger får til sammen 1,9 mio. Det viser en opgørelse, som Kvinderådet har lavet (Link til https://kvinderaadet.dk/wp-content/uploads/2021/11/Opg%C3%B8relse-over-eksterne-vederlag.pdf)

Kvinderådet har også kigget på eksterne vederlag for kommunalpolitikere i 12 andre udvalgte kommuner. Her er billedet det samme: Selvom hvert tredje kommunalbestyrelsesmedlem er kvinde, får mænd mere end ti gange så meget i eksterne vederlag. Blandt de politikere, der får vederlag, er mænds vederlag markant højere end kvinders.

”Det er vigtigt at have øje for køn i konstitueringen. Foruden de eksterne vederlag, går flest borgmesterposter og de bedst betalte udvalgsposter også til mænd. Mænd kan altså bedre leve af kommunalpolitik end kvinder. I det lys er det ikke noget under, at lokalpolitik er så kønsskævt”.

Kommunalpolitik er for de fleste kendetegnet ved, at det skal passes oveni almindeligt arbejde og ulønnet arbejde i hjemmet. Vederlag gør det muligt at købe sig fri fra noget af det.

”Når aflønningen er skæv for mænd og kvinder, så giver det dem forskellige vilkår i politik. Kvinder kan i mindre grad skære andet fra”.

”Hvis man for alvor ønsker flere kvinder i kommunalpolitik, er det om at sikre, at de får lige så gode poster og penge som mænd”, mener Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund.

Kontakter

Nanna Højlund tlf. 26723134

Billeder

Information om Kvinderådet

Kvinderådet
Kvinderådet
Niels Hemmingsens Gade 10, 2
København

Kvinderådet er en paraplyorganisation for over 40 forskellige samfundsorganisationer. Sammen arbejder vi for at fremme kvinders rettigheder og vilkår med det formål at skabe ligestilling, nationalt og internationalt.