Eksport som løftestang for SMVernes væksteventyr
Eksport og skalering ud over Danmarks grænser kan være afgørende for vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder. Men det kræver forberedelse og omhyggeligt valg af både markeder og salgskanaler. Det har Erhvervshus Hovedstaden og Erhvervshus Fyn skrevet en bog om.

Dansk vækst og velfærd afhænger i høj grad af, at vores eksporterende virksomheder har succes. Og det har rigtig mange virksomheder: Således eksporterer Danmark årligt varer og tjenester for over 1.000 mia. kr. med medicinalvarer og maskiner blandt de største vare- og tjenestegrupper til blandt andre USA, Tyskland og Sverige, vores største samhandelspartnere. Alligevel står blot 6% af danske virksomheder for den samlede eksport. Dermed er der masser af muligheder også for SMVerne for at få en del af eksportkagen.
I guiden Klar, parat, eksport giver Erhvervshus Hovedstaden og Erhvervshus Fyn konkrete råd til netop SMV’erne om markedsvalg, eksportstrategi, salgskanaler, tværkulturel forretningsforståelse, eksportfinansiering og meget andet. For det kræver grundig forberedelse, inden man satser på nye markeder. Det forklarer Anders Kjøller, senior forretningsudvikler og relationschef i Erhvervshus Hovedstaden:
”At sælge og markedsføre virksomhedens produkter og services i udlandet er mere krævende end at gøre det på hjemmemarkedet. Omvendt er det også en chance for at udnytte mulighederne på større markeder med en potentielt betydeligt større afsætningsvolumen, som kan føre til højere vækstrater end i Danmark.”
Udover udgivelsen af Klar, parat, eksport tilbyder Erhvervshus Hovedstaden de små og mellemstore virksomheder et Internationaliserings-tjek, hvor virksomhederne får feedback på, hvor stærkt deres virksomhed står i forhold til internationalisering, konkrete bud på, hvor de kan justere forretningen for at få mere ud af de internationale muligheder og introduktion til netværk til andre virksomheder og eksperter.
Nøgleord
Kontakter
Pernille LarsenPresseansvarlig & kommunikationskonsulent
Tlf:+45 61 88 56 16pla@ehhs.dkBilleder
Links
Om Erhvervshus Hovedstaden
I Erhvervshus Hovedstaden hjælper vi hvert år mere end 5.000 små- og mellemstore virksomheder med at skabe vækst og styrke deres udviklingspotentiale gennem uvildig sparring, specialiseret vejledning, workshops og programforløb. Vi hjælper virksomhederne med omstilling inden for fx bæredygtighed, internationalisering, digitalisering og innovation, som er nødvendig for at styrke deres konkurrenceevne og forretningsmuligheder både lokalt og globalt. Læs mere på www.ehhs.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Jesper Ulsø ny seniorforretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden1.6.2023 08:40:11 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Ulsø er d. 1. juni 2023 tiltrådt som seniorforretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, hvor han skal indgå i teamet Innovation og Digitalisering og vejlede virksomheder i Hovedstadsregionen om bl.a. AI og blockchain. Jesper er uddannet civilingeniør og har bl.a. været CEO i Cool Gray A/S og haft flere roller som CEO, COO og bestyrelsesmedlem især i tech-, medie- og produktionsvirksomheder.
Affald bliver til ”guld” hos andre virksomheder24.5.2023 14:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Frisk økologisk juice af grøntsager og frugt er mere end bare at presse en krum agurk og et kindrødt æble med en lille skønhedsplet og tappe saften på flasker. Det er også en innovativ rejse, hvor de to ejere bag Frankly Juice sammen med deres unge medarbejderteam siden 2014 har arbejdet passioneret med at gøre en forskel for mennesker og miljø ikke bare i Danmark men også internationalt ud fra en cirkulær forretningsmodel, som også er skalerbar. Erhvervshus Hovedstaden har bidraget med sparring om eksport og bæredygtighed.
Black Iron Horse har fuld fart på eksport af elladcykler23.5.2023 14:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Den danske virksomhed Black Iron Horse har eksisteret i 25 år, og særligt under finanskrisen gik salget næsten i stå. Men i dag er der fuld speed på produktionen og salget af elladcykler også i udlandet. Siden januar 2023 har virksomheden ansat seks nye medarbejdere. Erhvervshus Hovedstaden har sparret med virksomheden om eksport og bæredygtighed.
SMV’er halter langt efter de store virksomheder på bæredygtighedsområdet. Det skal nyt initiativ fra erhvervshusene lave om på22.5.2023 10:41:50 CEST | Pressemeddelelse
Initiativet Bæredygtige Værdikæder skal hjælpe SMV’erne med at forstå og leve op til de mange rapporteringskrav til bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd.
Peter Carlsen er tiltrådt som forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden16.5.2023 13:57:21 CEST | Pressemeddelelse
Peter Carlsen er tiltrådt som forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum