Erhvervshus Hovedstaden

Eksport som løftestang for SMVernes væksteventyr

Del

Eksport og skalering ud over Danmarks grænser kan være afgørende for vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder. Men det kræver forberedelse og omhyggeligt valg af både markeder og salgskanaler. Det har Erhvervshus Hovedstaden og Erhvervshus Fyn skrevet en bog om.

Dansk vækst og velfærd afhænger i høj grad af, at vores eksporterende virksomheder har succes. Og det har rigtig mange virksomheder: Således eksporterer Danmark årligt varer og tjenester for over 1.000 mia. kr. med medicinalvarer og maskiner blandt de største vare- og tjenestegrupper til blandt andre USA, Tyskland og Sverige, vores største samhandelspartnere. Alligevel står blot 6% af danske virksomheder for den samlede eksport. Dermed er der masser af muligheder også for SMVerne for at få en del af eksportkagen.

I guiden Klar, parat, eksport giver Erhvervshus Hovedstaden og Erhvervshus Fyn konkrete råd til netop SMV’erne om markedsvalg, eksportstrategi, salgskanaler, tværkulturel forretningsforståelse, eksportfinansiering og meget andet. For det kræver grundig forberedelse, inden man satser på nye markeder. Det forklarer Anders Kjøller, senior forretningsudvikler og relationschef i Erhvervshus Hovedstaden:

”At sælge og markedsføre virksomhedens produkter og services i udlandet er mere krævende end at gøre det på hjemmemarkedet. Omvendt er det også en chance for at udnytte mulighederne på større markeder med en potentielt betydeligt større afsætningsvolumen, som kan føre til højere vækstrater end i Danmark.”

Udover udgivelsen af Klar, parat, eksport tilbyder Erhvervshus Hovedstaden de små og mellemstore virksomheder et Internationaliserings-tjek, hvor virksomhederne får feedback på, hvor stærkt deres virksomhed står i forhold til internationalisering, konkrete bud på, hvor de kan justere forretningen for at få mere ud af de internationale muligheder og introduktion til netværk til andre virksomheder og eksperter.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Erhvervshus Hovedstaden

I Erhvervshus Hovedstaden hjælper vi hvert år mere end 5.000 små- og mellemstore virksomheder med at skabe vækst og styrke deres udviklingspotentiale gennem uvildig sparring, specialiseret vejledning, workshops og programforløb. Vi hjælper virksomhederne med omstilling inden for fx bæredygtighed, internationalisering, digitalisering og innovation, som er nødvendig for at styrke deres konkurrenceevne og forretningsmuligheder både lokalt og globalt. Læs mere på www.ehhs.dk

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye