Eksperthøring på Christiansborg om kabellægning i Vestjylland.
7.11.2019 10:49:42 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
På baggrund af en række artikler den seneste tid er der rejst tvivl om Energinets konklusion om, at hvis el-nettet skal kunne drives sikkert, kan det maksimalt lade sig gøre at kabellægge 15 pct. af den planlagte højspændingslinje i Syd- og Vestjylland. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen bedt Energistyrelsen om at afholde en teknisk høring på Christiansborg, så der kan blive skabt klarhed om, hvad der er teknisk muligt, når el-nettet skal kunne drives sikkert.
”Når man læser de seneste dages dækning af sagen, kan jeg sagtens forstå, at man bliver i tvivl om, hvad der er muligt og ikke muligt. Derfor skal vi have alle perspektiver frem, så vi får klarhed om sagens fakta. Hvor meget, det er muligt at grave ned, og samtidig drive et sikkert el-net, skal og må være et teknisk spørgsmål”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
De forskere, der har udtalt sig i medierne om mulighederne for kabellægning vil blive inviteret til at holde oplæg, ligesom Energinet og det canadiske konsulenthus WSP vil blive inviteret til at præsentere deres konklusioner om muligheder for kabellægning. Andre, der måtte ligge inde med bud på tekniske løsninger som ikke går på kompromis med vores elforsyningssikkerhed, vil også være velkomne til at fremlægge deres bud.
”Det her har stor betydning for mange borgere i Syd- og Vestjylland. Vi skylder dem, der bliver berørt af den nye forbindelse at få skabt klarhed om, hvad der teknisk muligt. Hvis nogen mener, at Energinet og WSP har overset noget i deres analyser, er de meget velkomne til at hjælpe med at få det fulde billede frem”, siger klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Høringen vil blive afholdt på Christiansborg. Det er muligt for alle at deltage efter forudgående tilmelding (først til mølle). Invitation til høring udsendes snarest.
De planlagte forbindelser er en del af Viking Link-projektpakken, der blev godkendt af daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i 2017.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Anna Munck, M: 23 69 10 73
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Caroline Breinholt som særlig rådgiver22.9.2026 10:09:25 CEST | Pressemeddelelse
Caroline Breinholt er tiltrådt som særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Landvindmølleloftet er fjernet18.9.2026 10:59:42 CEST | Pressemeddelelse
Velfungerende vindmøller skal ikke pilles ned. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa ophævet landvindmølleloftet.
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.9.2026 10:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer rådgive klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.
DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til ny styrelse1.9.2026 16:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til én ny styrelse: DMI, Kort og Grunddata. Alvorlige klimaforandringer presser sig på, og grøn omstilling kræver store ændringer i indretningen af vores samfund samtidigt med, at data og teknologi er forretningsafgørende. Fremtidens opgaver løses bedst muligt ved at stå sammen.
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
