Ejerleder Jørgen Sølvsten Nielsen hyldes for sin indsats under Covid-19
21.10.2020 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Når man som Topas Explorer Group arbejder med både lokal og global turisme, og verden pludseligt fra den ene til den anden dag lukker ned, sætter det høje krav til ejerleder Jørgen Sølvsten Nielsen, der har været nødt til at omstille Ry-virksomheden og træffe svære beslutinger for at tilpasse organisationen til den nye virkelighed.
“Jørgen Sølvsten Nielsen udviste stor beslutsomhed under Covid-19 og har formået at omstille Topas Explorer Group til nye, svære betingelser. Dette medførte bl.a., at medarbejderne skulle på en udstationering på 3 måneder, hvor flere tog til Grønland for at hjælpe på virksomhedens hoteller og skibe, uanset sædvanlig jobbeskrivelse og titel. Det har været inspirerende at se Jørgen Sølvsten Nielsens beslutsomed og evne til at omstille Topas Explorer Group,” lyder det fra juryen bag Årets Ejerleder 2020.
Jørgens evne til at omstille koncernen viser et stort lederskab og eksekveringsevne. Det drejer sig bl.a. om de nødvendige tilpasninger af organisationen, men også et skifte fra udenlandske kunder til indenlandske kunder i Vietnam og på Grønland.
“De store ændringer, som Topas Explorer Group har været igennem, ville ikke kunne have lade sig gøre, hvis Jørgen Sølvsten Nielsen ikke havde opbygget en så omstillingsparat organisation bestående af medarbejderne med stor eventyrlyst. Medarbejderne har købt ind på Jørgen Sølvsten Nielsens idéer, og det er godt lederskab,” fortsætter juryen bag Årets Ejerleder 2020.
I Covid-19-perioden er Topas Explorer Group bl.a. gået i gang med at renovere flere lodges og hoteller. Dermed udnytter man, at det ikke generer mange gæster i denne tid. Nye byggeprojekter på Korsika samt digitale omstillingsprojekter har også set dagens lys i krisetiden.
Om Topas Explorer Group ApS
Ejerlederen bag Topas Explorer Group er Jørgen Sølvsten Nielsen, som fik det fulde ejerskab over Topas Rejser i midten af 1990’erne, men har siden 2017 opstartet et generationsskifte til hans tre sønner. Topas Explorer Group driver lodges, hoteller og rejsebureauer i Danmark, Vietnam og Grønland og har 240 ansatte på tværs af organisationen. Eventyrlyst er en stor del af Topas Rejser, uanset om du er bogholder eller hotelbestyrer, og alle er med til at definere og bestemme selve kulturen i virksomheden.
Om Årets Ejerleder 2020
Årets Ejerleder 2020 er også påvirket af den skygge, som pandemien har kastet over dansk erhvervsliv. Derfor har PwC i år valgt at udpege 21 ejerledere, der har vist samfundssind og handlekraft og tænkt anderledes i en svær tid - for at sikre forretning og arbejdspladser og for at hjælpe samfundet, hvor det har været muligt. Det er ejerledere, der bidrager til fællesskabet, til samfundet og til genstarten af Danmark, og som andre kan blive inspireret af. Der udnævnes således ikke i år en vinder af Årets Ejerleder 2020.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Så meget må gaven til konfirmanden koste1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmationssæsonen nærmer sig. Men hvor meget må en gave egentlig koste, før den skal beskattes? Ifølge PwC’s skatteekspert afhænger det af, hvem der giver gaven.
Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 203030.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ‘Global Industrial Manufacturing Sector Outlook’ bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 % i dag til 50 % i 2030.
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Nu åbner årsopgørelsen: Her er de ting, mange danskere overser20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 23. marts, men faktisk kan du typisk allerede tjekke din årsopgørelse i løbet af weekenden op til den officielle åbning. Få skatteekspertens råd til en korrekt årsopgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum