EjendomDanmark ansætter bæredygtighedsprofil til at løfte ESG-indsats
13.4.2023 08:12:15 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse

De grønne ambitioner og kravene i lovgivningen stiger i disse år. Derfor har EjendomDanmark også et markant fokus på at understøtte medlemmerne i arbejdet mod at sikre en mere bæredygtig og ansvarlig ejendomsbranche.
Fra den 1. maj 2023 kommer Mette Qvist til at spille en stor rolle i den indsats, når hun tiltræder som underdirektør i EjendomDanmark.
”For mig er der en stor drivkraft i at være med til at gøre en forskel ude i virkeligheden, og det får jeg i min kommende rolle en unik mulighed for. Jeg glæder mig til at møde både nye og velkendte ansigter blandt medlemmer og samarbejdspartnere – og ikke mindst til at skubbe på det samlede ESG-område for branchens bedste,” siger Mette Qvist.
Ude i virkeligheden
Det er også det branchemæssige fokus på at sikre en øget bæredygtighed, som EjendomDanmarks adm. direktør Peter Stenholm særligt har fokus på:
”I den virkelighed, hvor medlemmerne agerer, er bæredygtighed og ESG-indsatser langt mere komplekse, end de er i et direktiv eller en lovtekst. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu får en unik ressource ind, som kan understøtte EjendomDanmark og ejendomsbranchen i den grønne omstilling, som vi står midt i,” siger Peter Stenholm og henviser til organisationens ambitioner på det grønne område.
Kort før årsskiftet vedtog EjendomDanmarks bestyrelse nemlig en ny strategi, hvor de to fokuspunkter i organisationens virke – interessevaretagelse og medlemstilbud – også hviler på en ambition om at hjælpe både branche og samfund i en mere bæredygtig og ansvarlig retning.
EjendomDanmarks kommende underdirektør Mette Qvist kommer senest fra en stilling som CEO hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri (tidligere Green Building Council Denmark), der arbejder for at fremme bæredygtighedsdagsordenen i bygge- og ejendomsbranchen i Danmark blandt andet via DGNB-certificeringer. Mens Mette Qvist har stået i spidsen for organisationen, er den vokset fra 85 til 700+ medlemmer, og medarbejderstaben er gået fra tre personer i 2012 til 50 i 2023. Mette Qvist er uddannet cand.merc - Business Administration.
Kontakter
Peter StenholmAdm. direktør
Tlf:41174736pss@ejd.dkCecilie Lund VintherPressechef
Tlf:21404675clv@ejd.dkBilleder
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Tre ejendomsvirksomheder hyldet ved traditionsrig prisuddeling5.11.2026 12:34:32 CET | Pressemeddelelse
Ved ejendomsbranchens topmøde EJENDOM2026 er de prestigefyldte branchepriser netop blevet uddelt i kategorierne Årets Ejendomsvirksomhed, Årets ESG-pris og Årets Mest Nytænkende Virksomhed.
EjendomDanmark ser positivt på finanslovsforslag: Udfordringer på boligområdet kræver fælles løsninger9.10.2026 08:19:09 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark roser regeringens fokus på økonomisk stabilitet i finanslovsforslaget for 2027, men understreger samtidig behovet for private investeringer og samarbejde om at løse boligudfordringerne i hele landet.
Efter år med historisk lavt niveau: Nu er flere lejeboliger ledige1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 nåede boligtomgangen et historisk lavpunkt på 1,9 procent. Nu er den steget til 2,1 procent, viser en ny rapport fra EjendomDanmark. Flere nybyggede boliger kan være en del af forklaringen.
Trods mere hjemmearbejde: Færre kontorer står tomme30.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom hjemmearbejde er blevet langt mere udbredt, står markant færre danske kontorer tomme end tidligere. En ny rapport fra EjendomDanmark peger på stigende beskæftigelse og ændret brug af kontorerne som mulige forklaringer.
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

