Hedeselskabet

Egmont Højskolen skaber handicapvenligt uderum til grøn undervisning

Del
I samarbejde med HedeDanmark og med støtte fra bl.a. Villum Fonden, Friluftsrådet og Hedeselskabet skaber Egmont Højskolen et nyt, kørestolsvenligt undervisningsmiljø i forbindelse med Egmont Skovhaven.
Her er den første del af skovhaven ved Egmont Højskole fra 2019 og det er den have der nu skal indgå i et nyt og kørestolsvenligt undervisningsmiljø i det fri. Foto: Egmont Højskolen
Her er den første del af skovhaven ved Egmont Højskole fra 2019 og det er den have der nu skal indgå i et nyt og kørestolsvenligt undervisningsmiljø i det fri. Foto: Egmont Højskolen

Kørestol eller gangbesvær skal ikke være en hindring for at deltage i et aktivt udeliv - derfor anlægger Egmont Højskolen nu en skolehave med adgang for alle.

Egmont Højskolen blev grundlagt i 1956 med det formål at skabe en højskole for handicappede. I dag er det én af Danmarks største højskoler, der stadig har særlige tilbud til personer med handicap, men det er samtidig en skole, der har fokus på mødet mellem mennesker – med alle mulige baggrunde og forudsætninger. Både ved at tilbyde et aktivt højskoleliv, men også ved at beskæftige sig med samfundsaktuelle emner som klima, biodiversitet og udeliv.

Skolen byggede en svømmehal i 2013, og overskudsjorden fra det store hul blev lagt som en bakke på et område af skolen med et stisystem og en amfiscene. Den bakke er der etableret en skovhave på. Næste skridt er at gøre det område endnu mere brugbart til ophold og undervisning.

- Som samfund står vi med en række problematikker, og dem vil vi som skole gerne forholde os til, og vi vil gerne bidrage til, at vores elever forholder sig til dem. Vi skal turde tale om det, men vores opgave er, at det sker på en måde, hvor eleverne får lyst til at lære og gøre noget. Det skal dette projekt understøtte. Samtidig er der et terapeutisk aspekt – vi er en del af naturen, og vi skal leve i samhørighed med den, og derfor giver det god mening at skabe et sanseligt område, siger forstander Søren Møllgaard Kristensen.

Tilgængelighed i fokus

Initiativet begyndte som et udviklingsprojekt sammen med FFD – Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, der blev afsat lærerkræfter til at arbejde med området, og der blev også koblet en lokal, grøn fokusgruppe på.

- Vi har arbejdet med det siden 2019, og processen har vist os, at der både er en lyst til at arbejde med det i lærergruppen, eleverne bruger området, og de lokale er også glade for det. Så nu glæder vi os til at gå i gang med anlæggelsen, så vi kan udnytte haven endnu mere. Der mangler generelt tilgængelighed, og at undervisnings- og formidlingsrum er placeret ude i selve haven, siger Søren Møllgaard Kristensen.

Hedeselskabet har støttet projektet med at videreudvikle skovhaven, og i samarbejde med landskabsarkitekt Lene Lunghøj fra HedeDanmark har Egmont Højskolen udarbejdet et projekt med tre uderum/overdækkede terrasser: Havehuset, Madhuset og Gårdhuset, hvor både fysisk tilgængelighed og adgang til haven er tænkt ind, og hvor skovhaven er bundet sammen med øvrige stier i området.

- Uanset fysik kan man tage aktiv del i det grønne liv. Vi har fokus på at skabe læ, ly og komfort, så også de, der ikke bevæger sig så meget, kan deltage. Vi indtænker forskellige grønne løsninger, men det handler i lige så høj grad om tilgængelighed og et design, hvor alle kan overskue terrænet. Det er en rigtig spændende proces med en masse engagerede mennesker, og hvor man mærker, at de har arbejdet med det gennem en længere periode, siger Lene Lunghøj.

Projektet er støttet af Villum Fonden med 1 mio. kr. og 300.000 kr. fra henholdsvis Friluftsrådet og Hedeselskabet.

Kontakter

Søren Møllgaard Kristensen, forstander, Egmont Højskolen, 61 30 54 18

Billeder

Her er den første del af skovhaven ved Egmont Højskole fra 2019 og det er den have der nu skal indgå i et nyt og kørestolsvenligt undervisningsmiljø i det fri. Foto: Egmont Højskolen
Her er den første del af skovhaven ved Egmont Højskole fra 2019 og det er den have der nu skal indgå i et nyt og kørestolsvenligt undervisningsmiljø i det fri. Foto: Egmont Højskolen
Download
Mandag den 27. februar 2023 gik HedeDanmark i gang med gravearbejdet i I Egtmont Højskolens nye uderum. Det forventes at uderummene kan står færdige i begyndelsen af maj således at det nuværende elevhold på 215 elever kan få glæde af området. Foto: Egmont Højskolen
Mandag den 27. februar 2023 gik HedeDanmark i gang med gravearbejdet i I Egtmont Højskolens nye uderum. Det forventes at uderummene kan står færdige i begyndelsen af maj således at det nuværende elevhold på 215 elever kan få glæde af området. Foto: Egmont Højskolen
Download

Links

Information om Hedeselskabet

Hedeselskabet
Hedeselskabet
Klostermarken 12
8800 Viborg

+45 87 28 11 33https://www.hedeselskabet.dk/

Om Hedeselskabet: Vi bygger en bæredygtig fremtid - med naturen som partner

Hedeselskabet, der blev grundlagt i 1866, er en forening med status som erhvervsdrivende fond. I Hedeselskabet og i vores forretningsområder arbejder vi for at modvirke og afbøde klimaforandringer ved at begrænse og kompensere CO2-udledning, erstatte CO2-tunge materialer med bæredygtige alternativer og gennem klimasikringsløsninger. Vi medvirker til at øge biodiversiteten og udvikler effektive løsninger til fuld udnyttelse af naturens knappe ressourcer og til genanvendelse.

Hedeselskabet ejer en række virksomheder og beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere inkl. associerede selskaber og omsatte i 2021 for ca. 2,1 mia. kr.

Uddelinger fra Hedeselskabet:

Da Hedeselskabet er en forening vil overskuddet af Hedeselskabets kommercielle aktiviteter ikke blive udbetalt til aktionærer. I stedet investerer Hedeselskabet pengene i for eksempel innovation og i at gøre Danmark til et bedre sted at være for de fremtidige generationer. Det gør vi ved at dele penge ud til forskellige formål. Uddelingerne går både til større udviklingsprojekter og mindre konkrete initiativer – alle inden for natur, miljø og energi.

Følg pressemeddelelser fra Hedeselskabet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedeselskabet

Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 202329.4.2024 19:00:27 CEST | Pressemeddelelse

2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr. – det bedste resultat i en årrække. For at styrke forretningen yderligere samles driftsselskaberne under et nyt navn - Dalgas. Hedeselskabet bevares som hovednavn.

Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”23.4.2024 08:02:47 CEST | Pressemeddelelse

I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug. Det gælder i forhold til klimadagsordenen og den grønne omstilling, sikring af grundvand, reduktion af kvælstofudledning og fremme af natur og biodiversitet. Kampagnens centrale budskaber spiller direkte ind i regeringens ønske om at rejse yderligere 250.000 ha skov og de igangværende grønne trepartsforhandlinger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye