Egedal Kommune

Egedal sender By- og Erhvervsdirektør til Halsnæs

Del
Egedals By- og Erhvervsdirektør Sune Schou skifter til Halsnæs. Sune har sat synlige spor i Egedal - ikke mindst på byudviklingsområdet.

By- og Erhvervsdirektør Sune Schou har fået nyt job som direktør for Miljø, Teknik, Erhverv og Beskæftigelse i Halsnæs kommune. Han vender dermed tilbage til den kommune, hvor han tidligere har arbejdet som chef for Miljø og Teknik. Sune stopper i kommunen 1. marts efter 4 år som direktør i Egedal Kommune

- Det har været en fornøjelse at arbejde for verdens bedste hverdag med et ambitiøst byråd og en super engageret organisation i Egedal. Jeg er stolt af de flotte resultater, der er opnået, blandt andet med attraktiv byudvikling og udvikling af den service vi leverer til borgere og virksomheder. Jeg forlader en organisation i god form, og skattede kolleger, som jeg er sikker på vil tage godt vare på Egedal.”, siger den afgående direktør Sune Schou.  

Gennem perioden som direktør i Egedal har Sune Schou dagligt kunne se resultaterne af hans virke. Ser man ud af vinduerne fra hans skrivebord på 4. sal i rådhuset, er udsigten skiftet fra en bar mark, til nu at rumme den nye bydel Egedal By. Også på erhvervsområdet har udnævnelsen til Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune været et synligt resultat – det samme har ”Vild med Egedal”-projektet, som har været med til at skabe masser af ny natur og biodiversitet i kommunen.

Kommunaldirektør Christine Brochdorf ønsker Halsnæs Kommune tillykke med deres nye direktør:

- Sune er både faglig og ledelsesmæssigt dygtig, og så har han også en personlighed, som vi kommer til at savne i direktionen og organisationen. Sune har stor og bred faglig indsigt i alt fra byggeprocesser til naturindsatser. Samtidig bidrager hans vindende væsen til det gode arbejdsmiljø. Jeg er helt sikker på, at hans nye kolleger og medarbejdere i Halsnæs bliver glade for deres nye direktør. Men personligt er jeg faktisk rigtig ærgerlig over det”, siger Christine Brochdorf.

I løbet af de kommende uger vil der ligge en plan for, hvordan Sunes opgaver fordeles i en interimsperiode samt processen for en ny rekruttering.

Kontakter

Information om Egedal Kommune

Egedal Kommune
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

7259 6000https://www.egedalkommune.dk/

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye