Egedal Kommune indgår budgetaftale for 2026
Et samlet byråd i Egedal Kommune har onsdag den 17. september indgået budgetaftale for 2026. I aftalen indgår bl.a. flere midler til voksne i børnehuse, en ny cykelsti og øgede investeringer i vedligehold af kommunens bygninger.

Borgmester Vicky Holst Rasmussen (S), udtaler: ”Jeg glæder mig meget over, hele byrådet er med i en aftale om budgettet med mange rigtig gode og vigtige beslutninger til gavn for borgerne i Egedal Kommune. Jeg glæder mig over, at vi har en robust økonomi, der gør det mulig at prioritere nye initiativer til gavn for vores borgere.”
Den solide økonomi gør, at behovet for reduktioner i dette års budget har været begrænset. Der gennemføres kun effektiviseringer, som ikke rammer kernevelfærden. Samtidig udvides servicen til borgere for 20 mio. kr. De ekstra penge går bl.a. til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne og løfte skole- og ældreområderne:
Der afsættes 5,3 mio. kr., der går direkte til ansættelse af mere pædagogisk personale i Egedals børnehuse
- Der afsættes 2 mio. kr. til skolerne. Ledelse og skolebestyrelse kan selv udmønte midlerne til de initiativer, der lokalt understøtter god trivsel for eleverne
- Ældreområdet styrkes med samlet 1,5 mio. kr., som går til flere aktivitetstilbud for ældre borgere og en styrket indsats for borgere, der har behov for omfattende hjælp til rengøring
Idræts- og fritidsområdet i hele Egedal Kommune styrkes bl.a. med:
- Der afsættes 1,3 mio. kr. til lys på fodboldopvisningsbanen i Smørum
- Der sættes desuden 1 mio. kr. af til det videre arbejde med udvikling af Egedal Kommunes idrætsanlæg med særligt fokus på Smørum
- Der afsættes 1 mio. kr. til medfinansiering af en aktivitetsbane i Slagslunde
- Endelig afsættes 4,5 mio. kr. til en renovering af tennisbanerne i Smørum
Også på området klima, teknik og miljø sker en række udvidelse bl.a. med:
- Der afsættes i alt 22,4 mio. kr. frem til 2028 til etablering af ny cykelsti mellem Stenløse og Slagslunde, som i dag er kendt som en farlig skolevej
- Fra 2026 afsættes permanent 2 mio. kr. årligt til vedligehold af eksisterende cykelstier
- Der afsættes ekstra 1 mio. kr. til understøttelse af arbejdet i Grøn Trepart for at sikre de nødvendige ressourcer til den massive indsats de kommende år
- Der afsættes i alt 1,6 mio. kr. i 2026 og 2027 til projektering af en cykelsti mellem Kildedal og Knardrup
Der skrues yderligere op for anlægsinvesteringer og den nødvendige, løbende vedligeholdelse af kommunens bygninger styrkes:
- Med budgetaftalen foretages øgede energiinvesteringer for 4 mio. kr. for at mindske Egedal Kommunes klimaaftryk og for at spare på energiregningen
- Egedal Kommune har udarbejdet en grundig tilstandsvurdering af alle de kommunale bygninger. Den har vist et stort behov for renoveringer. Vedligeholdelsesbudgettet til anlæg tilføres derfor 20 mio. kr. i 2026, 2027 og 2028 og øges med 40 mio. kr. i 2029. Allerede i 2026 påbegyndes en række større renoveringsprojekter på Balsmoseskolen, Ung Egedals bygning og Børnehuset Langekær
Egedal Kommune har modtaget 70 høringssvar i forbindelse med budgettet. Borgernes input har været vigtige bidrag til budgettet. Borgmester Vicky Holst Rasmussen siger: ”Borgerne i Egedal er meget engagerede i deres lokalsamfund, hvilket også afspejles i de mange høringssvar. Det er i høj grad med til at kvalificere budgettet.”
Formelt skal budgettet vedtages endeligt ved 2. behandling i byrådet den 8. oktober. Hele aftalen kan læses på Egedal Kommunes hjemmeside.
Kontakter
Christian Frederik MortensenPressekonsulentEgedal Kommune
Tlf:72596442Christian.Mortensen@egekom.dkVedhæftede filer
Om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Nyt stort skridt på vej mod Multiarena i Egedal1.9.2025 10:02:13 CEST | Pressemeddelelse
Multiarenaen på Ølstykke Idrætsområde nu er klar til at blive sendt i udbud. Dermed er multiarenaen, som blev vedtaget i sidste års budget, et stort skridt tættere på opførelse.
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum