Egedal Fjernvarme og Vestforbrænding indgår samarbejdsaftale om fjernvarmeforsyning
Samarbejdet indebærer, at Vestforbrænding udbygger deres fjernvarmenet, så det forlænges fra Måløv til Stenløse og derudover fra Ølstykke til Frederikssund. Sammenbygningen af fjernvarmenettene gør, at den grønnere og billige fjernvarme kan udbygges på tværs i det samlede område.
Efterhånden som fjernvarmen i Stenløse og Ølstykke bliver udbygget, skal der bruges ny produktionskapacitet. Som en del af aftalen, vil Vestforbrænding og Egedal Fjernvarme fremover også samarbejde om planlægning og etablering af den nye kapacitet til Egedal Kommune og på den måde optimere de samlede investeringer.
By- og erhvervsdirektør i Egedal Kommune, Ellen Hvidt Telle, hilser samarbejdet velkomment:
”Jeg er glad for aftalen. Den vil betyde, at flere borgere hurtigere får fjernvarme i Egedal kommune. Med fjernvarmen kan vi tilbyde borgerne en billigere varmekilde, der ovenikøbet er mere miljøvenlig end gas. Samarbejdet vil dermed også yde et væsentlig bidrag til, at vi når vores målsætninger om udfasning af naturgas, og dermed mindsker vores afhængighed af fossile brændstoffer til opvarmning i Egedal Kommune”.
Der er generel mangel på arbejdskraft i fjernvarmebranchen. Derfor er det også intentionen, at de to selskaber skal udnytte deres ressourcer og viden på tværs af udvalgte arbejdsområder, så udbygningen hos både Vestforbrænding og Egedal Fjernvarme sker hurtigst muligt.
Fra 2025 vil Vestforbrænding stå for opkrævning af varmeregningen hos Egedal Fjernvarmes kunder, men det vil stadig være medarbejderne fra Egedal Fjernvarme, der servicerer kunderne i Egedal ved driftsproblemer og udbygger fjernvarmenettet i Egedal Fjernvarmes forsyningsområde.
Områdechef for Vestforbrænding Fjernvarme, Per Wulff, er glad for samarbejdsaftalen, som er med til at sikre udbygningen af Vestforbrændings forsyningsnet.
”Aftalen betyder ikke alene, at vi sikrer udbygningen fra Måløv til Stenløse og fra Ølstykke til Frederikssund. Den betyder også, at udbygningen på tværs af områderne vil medføre en god økonomi i den samlede fjernvarmeudbygning til i alt 30.000 nye kunder i syv kommuner”.
Nøgleord
Kontakter
Vestforbrænding: Områdechef for Vestforbrænding fjernvarme Per Wulff via pressechef Per-Henrik Goosmann pgo@vestfor.dk / tlf. 40 38 76 31
Egedal Fjernvarme: Direktør Johan Sølvhøj Heinesen jsh@egedalfjernvarme.dk /
tlf. 41 44 40 01
Information om I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Her på siden kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding og Innargi bringer geotermi til Storkøbenhavn18.11.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding og Innargi har indgået aftale om at etablere geotermi til fjernvarme. Aftalen er en del af Danmarks største anlægsprojekt indenfor fjernvarme, hvor 39.000 nye varmekunder omstiller fra olie- og gasforsyning til fjernvarme. Samtidig introducerer aftalen geotermi i Storkøbenhavn, hvor potentialet for at udnytte geotermi til fjernvarme er særligt godt.
Vestforbrænding udvider topledelse7.10.2024 11:25:37 CEST | Pressemeddelelse
Bjørk Paamand Olsen tiltræder den 1. november 2024 stillingen som områdechef for Vestforbrændings varmeforsyning og indgår samtidig i selskabets topledelse, som herefter vil tælle ni medlemmer. Med placering i topledelsen ønsker Vestforbrænding at styrke gennemførelsen af Varmeplan 2030 yderligere, ligesom liberaliseringen af markedet og erfaring med udfasning af fossil energi også har en væsentlig betydning for valget af Bjørk Paamand.
Plastrør kan erstatte traditionelle stålrør i Danmarks største fjernvarmeprojekt7.10.2024 09:59:30 CEST | Pressemeddelelse
Når Vestforbrændings entreprenør M.J. Eriksson lægger fjernvarmerør i Ballerup, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk, så er der en god chance for, at rørene er lavet af plast og ikke stålrør, som er det materiale fjernvarmerør traditionelt laves i. Plastrør giver en række fordele i store fjernvarmeprojekter og i den størrelse, Vestforbrænding er i gang med.
Vestforbrænding graver på Frederikssundsvej for at udvide fjernvarmenettet7.6.2024 08:38:07 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding udvider fjernvarmenettet mellem Ballerup, Egedal og Frederikssund. Gravearbejdet betyder, at der lukkes ét spor i den indadgående retning fra Stenløse ind til Måløv på Frederikssundvej - men uden for myldretiden - i perioden medio juni 2024 til forventeligt maj 2025.
Vestforbrænding 2023 – et spændende og begivenhedsrigt år6.6.2024 16:38:40 CEST | Pressemeddelelse
Igen på vej mod nye mål har Vestforbrænding netop afholdt sin årlige generalforsamling, hvor bestyrelsesformand Ole Bondo Christensen i sin årsberetning konstaterede, at trods et 2023 med udfordringer og meget store projekter, står Vestforbrænding fortsat rigtig godt rustet til fremtiden. Det er en fremtid, som blandt andet byder på fortsat udvidelse af fjernvarmenettet, fortsat arbejde med et CO2-fangstanlæg, et goddag til nye it-systemer og øget fokus på højere grad af genanvendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum