I/S Vestforbrænding

Ny formand for Vestforbrænding

Del

Vestforbrændings bestyrelse for perioden 2026-2029 har konstitueret sig, og det betyder et skifte i formandsstolen. Fremover bliver Michael Fenger, borgmester i Gentofte, ny formand. Næstformandsposten besættes af Ole Bondo Christensen, medlem af byrådet i Furesø.

Vestforbrændings nye formand Michael Fenger og næstformand Ole Bondo Christensen
Vestforbrændings nye formand Michael Fenger og næstformand Ole Bondo Christensen Vestforbrænding Vestforbrænding

Efter kommunalvalget i 2025 har de 19 ejerkommuner bag Vestforbrænding udpeget deres medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen består af ét medlem fra hver kommune samt en medarbejderrepræsentant – i alt 20 medlemmer, heraf 11 nye.

Strategiske projekter i fokus

Vestforbrændings nye formand siger efter det konstituerende bestyrelsesmøde

”Når jeg ser tilbage på de foregående fire år, har det været en periode med strategisk vigtige beslutninger. Det er nu denne bestyrelses opgave at føre disse beslutninger helt i mål. Her tænker jeg særligt på vores ambitiøse fjernvarmeprojekt og CO₂-fangstprojektet, hvor vi skal tage endelig stilling inden den 7. januar. Samtidig er det afgørende, at vi fastholder fokus på driften, som er fundamentet for, at vi kan realisere disse ambitiøse tiltag,” siger Michael Fenger, Vestforbrændings nye formand.

Stærk markedsposition

Affaldssektoren har været igennem en liberalisering, og meget af bestyrelsens fokus de sidste fire år har været at sikre Vestforbrændings stærke markedsposition – et område, som også vil have den nye bestyrelses store opmærksomhed.

”Vestforbrænding er blandt de stærkeste – hvis ikke dén stærkeste – affaldsforbrændingsvirksomhed i Danmark. Vi står i en stærk markedsposition, som vi skal fastholde og bygge videre på. Det arbejde ser jeg frem til at fortsætte,” tilføjer Michael Fenger.

Michael Fenger ser frem til arbejdet med den nye bestyrelse:

”Jeg vil gerne takke Ole Bondo Christensen for hans store arbejde som formand, som utvivlsomt har været med til at bringe Vestforbrænding hen til vores stærke ståsted. Jeg er glad for, at han fortsætter i bestyrelsen som næstformand. Jeg vil også takke mine kolleger for den tillid, de har vist mig. Jeg ser frem til, at vi sammen bidrager til Vestforbrændings fortsatte udvikling – til gavn for de mange borgere og virksomheder, vi dagligt betjener” slutter Michael Fenger.

Kontakter

Om Vestforbrænding

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.

Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Vestforbrænding tildeler fjernvarmekontrakter til M.J. Eriksson A/S og Per Aarsleff A/S – fjernvarme på vej til yderligere 17.000 husstande29.9.2025 14:26:39 CEST | Pressemeddelelse

Vestforbrænding har siden 2023 været i gang med et af landets største anlægsprojekter; Varmeplan 2030, som skal tilbyde fjernvarme til 39.000 husstande. Nu igangsættes den afsluttende etape af kundetilslutningerne, da Vestforbrænding i dag har tildelt fem ud af seks totalentrepriser i Etape 2 af Varmeplan 2030

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye