Aarhus Universitet: Arts

Efteruddannelse kan løfte kvaliteten i daginstitutioner – især når det er en fælles sag for hele personalet

Del

Hvordan kan kompetenceudvikling og efteruddannelse af pædagoger og pædagogisk personale bidrage til at udvikle kvaliteten i daginstitutioner og dermed styrke små børns trivsel og udvikling? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien Pædagogisk indblik gennemgår den eksisterende forskningsviden om praksis- og professionsudvikling i daginstitutioner og peger på, hvordan især fælles udviklings- og læringsforløb for alle medarbejdere i en institution kan løfte den pædagogiske kvalitet.

I maj 2018 trådte den styrkede pædagogiske læreplan i kraft. Og i januar 2022 de nye skærpede krav til det kommunale tilsyn i dagtilbud. Med det stærke politiske fokus på dagtilbud følger også store krav og forventninger til kompetencerne hos pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske ledere i landets vuggestuer og børnehaver.

”Der har længe være stor opmærksomhed på, hvordan man kan udvikle den pædagogiske praksis og den pædagogiske profession gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling af de professionelle, ikke bare herhjemme, men også internationalt. Men der er langtfra enighed i forskningen om, hvad der er styrken og svagheden ved de forskellige tiltag, hvad målene er, og hvordan de kan implementeres,” siger Bente Jensen, professor ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun står sammen med Lone Svinth, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, bag den nye forskningsoversigt, der kortlægger skandinavisk og international forskning i praksis- og professionsudvikling i daginstitutioner. De definerer praksis- og professionsudvikling som tiltag, der bliver sat i værk med henblik på at styrke professionelles kompetencer til at udvikle og forbedre praksis i daginstitutioner og dermed styrke mulighederne for at skabe trivsel og udvikling for børnene.

Meningsfuldhed og handlekompetence

Det er en central pointe i forskningsoversigten, at kompetencer ikke bare skal forstås som en evne til at udføre bestemte handlinger, men lige så meget består i mulighed for at deltage i udvikling af pædagogisk praksis.

”Vellykket kompetenceudvikling kræver oplevelsen af meningsfuldhed, udvikling af handlekompetence og en opfattelse af, at det, man lærer, er relevant for praksis. Vi har derfor også rettet blikket mod, hvordan de professionelle selv ser på praksis- og professionsudvikling, og i hvilken grad de føler sig rustet til at virke i en sammenhæng, der stiller så store krav udefra til deres faglighed,” siger Bente Jensen.

Ifølge Lone Svinth udgør praksis- og professionsudvikling et vigtigt felt i dagtilbudsforskningen, ikke mindst i Danmark og de øvrige nordiske lande, hvor stort set alle små børn går i et dagtilbud.

”Danske børn tilbringer rigtig mange timer i daginstitutioner, og det er derfor meget forståeligt, at det ligger de fleste på sinde, hvad det er for et omsorgs-, lærings- og udviklingsmiljø børnene indgår i. Når vi gennemgår forskningen i praksis- og professionsudvikling, er det fordi vi antager, at der er en sammenhæng mellem det pædagogiske personales uddannelse og den pædagogiske kvalitet, de kan tilbyde inden for de rammer og normeringer, der er, ” siger Lone Svinth.

Sammen om at skabe varig forandring

Forskningsoversigten gennemgår to overordnede tilgange i forskningen til praksis- og professionsudvikling: Den tekniske og den værdibaserede. Den tekniske tilgang er optaget af at skabe evidensbaseret viden om, hvilke tiltag der virker ift. at opnå en målbar styrkelse af den pædagogiske kvalitet. De konkrete tiltag består fx i, at de professionelle skal følge og lære at implementere bestemte pædagogiske koncepter.

Den værdibaserede tilgang har fokus på at undersøge de professionelles selvstændige handleevne og handlekraft. Inden for denne tilgang gør der sig både et individuelt og et kollektivt perspektiv gældende. I det individuelle perspektiv er det udvikling af den enkelte professionelles kompetencer, holdninger og motivation, der er omdrejningspunktet.

I det kollektive perspektiv derimod er der fokus på, hvordan flere eller måske endda alle medarbejdere i en daginstitution er involveret i kompetenceudviklingstiltag og dermed samarbejder om at udvikle praksis.

”Det pædagogiske arbejde foregår i et spændingsfelt mellem de professionelles autonomi og styring udefra. At de professionelle oplever, at praksis- og professionsudviklingen giver mening i forhold til deres egen praksis, har stor betydning for deres oplevelse af at have selv- og medbestemmelse i det pædagogiske virke, også når der er fokus på at udvikle praksis” siger Lone Svinth.

Forskningsoversigten peger på, at især de kollektive tilgange kan bidrage til at udvikle den pædagogiske praksis. Det kollegiale samarbejde og dét at indgå i et lærende fællesskab styrker fagligheden og øger dømmekraften hos de professionelle, ligesom det er med til at styrke eller måske endda skabe en ny professionsidentitet.

”Vi kalder det ’bæredygtig kompetenceudvikling’, når det udmønter sig i praksis- og professionsudvikling, der skaber varige forandringer i den pædagogiske praksis. Kompetenceudvikling, der tager sigte på at skabe udvikling i fællesskaber nært knyttet til praksis, er helt afgørende for at udvikle den pædagogiske kvalitet. Hvis en daginstitution fx vil udvikle den pædagogiske kvalitet i arbejdet med børn i udsatte positioner, er det en fordel, hvis hele institutionen er sammen om at undersøge sin egen praksis for at se, om der rent faktisk sker en udvikling,” siger Bente Jensen

Det handler først og sidst om børnene

Forskningsoversigten gennemgår en række praksis- og professionsudviklingstiltag, der omfatter alt fra korte kurser og seminarer til længerevarende praksislæringsforløb ude i daginstitutionerne.

”Det, der får de professionelle til at opleve efteruddannelsestiltag som meningsfulde, er, at de kan se, det har betydning for deres hverdag, at de kan genkende sig selv i det, og at det retter sig mod at styrke deres handlekompetencer, så de får mulighed for faktisk at skabe bedre praksisser. Og alt andet lige ser de længerevarende forløb ud til at give størst effekt. Det siger jo på en måde sig selv, at initiativer, der virkelig skal styrke børns udvikling – og det er jo det, det handler om først og sidst – tager tid,” siger Bente Jensen.

”En anden faglighed, når de kommer tilbage”

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast om praksis- og professionsudvikling i daginstitutioner. Her fortæller Bente Jensen og Lone Svinth om forskningen på området, og du møder også Anette Madelung Skøtt Kristensen, specialpædagogisk konsulent, og Stine Holm Møller, dagtilbudsleder, begge fra Fredericia Kommune. De fortæller om kommunens arbejde med kompetenceudvikling, bl.a. hvordan daginstitutionerne kombinerer individuel efteruddannelse af medarbejdere, der skal fungere som faglige fyrtårne, med kollektiv kompetenceudvikling med deltagelse af hele personalegrupper. I de kollektive forløb arbejdes der med refleksionsrum og samarbejde om løsninger af problemstillinger, fx om inklusion og udvikling af børns deltagelsesmuligheder.

De fortæller også, at det er slående, så stor en positiv forskel efteruddannelse kan gøre for dagplejere, pædagogmedhjælpere og andre, der ikke er pædagogisk uddannet. De står med en anden faglighed, når de kommer tilbage fra den type efteruddannelse, der understøtter den faglige identitet gennem refleksion og samarbejde. Derved kan de bidrage til pædagogiske diskussioner med en helt anden sikkerhed.

Fakta

’Praksis- og professionsudvikling i daginstitutioner’ af Bente Jensen og Lone Svinth er den 19. forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’. ’Pædagogisk indblik’ er skrevet direkte til lærere, undervisere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten om praksis- og professionsudvikling i daginstitutioner giver et overblik over den eksisterende forskning på området og henvender sig især til praktikere i daginstitutioner. Den har fokus på kompetenceudviklingsforløb og -initiativer, som foregår i tilknytning til en specifik pædagogisk praksis i dagtilbuddet/daginstitutionen, ofte i kombination med kursusforløb eller workshops.

Forskningsoversigten er baseret på 81 studier, der alle er publiceret i perioden 2014-2020. Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

Kontakter

Bente Jensen, professor ved DPU, Aarhus Universitet
T: 22 11 97 26
E: bj@edu.au.dk

Lone Svinth, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
T: 93 50 83 94
E: losv@edu.au.dk

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Ny forskningsoversigt kan understøtte dagtilbuds arbejde med at forebygge og opspore mistrivsel blandt børn1.12.2022 09:59:46 CET | Pressemeddelelse

Hvad skal vi forstå ved mistrivsel blandt små børn, hvordan får vi øje på den, og hvordan kan dagtilbud arbejde pædagogisk med at forebygge den? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien Pædagogisk indblik stiller skarpt på en vigtig opgave for landets dagtilbud: at forebygge, opspore og underrette om børn i risiko for mistrivsel. Den peger bl.a. på, hvilken faglighed det kræver af pædagogerne, og gør ikke mindst opmærksom på, hvordan hverdagens pædagogik i dagtilbuddet i sig selv kan virke forebyggende over for mistrivsel.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum