Efter rekordresultat opjusterer Topdanmark forventningerne til året

Topdanmark har i 2. kvartal fortsat den positive udvikling fra 1. kvartal, og det betyder samlet, at Topdanmark kommer ud af første halvår 2021 med et rekordoverskud på 1,157 mia. kroner efter skat.
Resultatet er blandt andet drevet af tilgang af nye kunder og en vækst i præmieindtægter i skadesforretningen på 4,7 pct. samt et godt investeringsresultat.
“Vi har et stærkt momentum på vores salg og oplever, at kunderne vælger os aktivt til. Vi har vækst på tværs af vores distributionskanaler, og vi har særligt gjort en proaktiv indsats for at sikre, at vores eksisterende kunder har de rigtige dækninger. På privatmarkedet har kunder særligt efterspurgt børneforsikringer, hvor vi nu har rundet 80.000 forsikringer, og vi ser et potentiale for minimum at fordoble niveauet. På erhvervsmarkedet har salget af især bilforsikringer været efterspurgt med en vækst i første halvår, der er tre gange højere end for øvrige produkter,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.
”Resultaterne er også drevet af vores bæredygtige initiativer. Sammen med vores kunder har vi investeret milliarder i blandt andet grøn omstilling. Vi er kun lige begyndt, og jeg glæder mig over den positive respons fra både privat- og erhvervskunder. En fortsat høj kundetilfredshed bekræfter, at vi er lykkes med at give en værdifuld og personlig rådgivning. Vi hjælper fx vores kunder med at forebygge skader, hvilket både gavner klimaet, samfundet, kunden og Topdanmark,” siger han.
Opjusterer forventet årsresultat og combined ratio for hele 2021
Den positive udvikling i årets første halvår betyder, at Topdanmark igen opjusterer forventninger til hele 2021. Overskuddet for hele året hæves med 200 millioner kroner til et forventeligt niveau på 1,650-1,750 mia. kroner. Samtidig hæves forventninger til væksten i skadeforsikring fra 3-4 pct. til 4-5 pct.
Det forsikringstekniske nøgletal, combined ratio, var i første halvår 83,6 pct, og Topdanmark har derfor justeret det tidligere estimat fra 87-88 til en forventet combined ratio på 85-86 for hele 2021, eksklusiv afløb for Q3-Q4 2021.
De opjusterede forventninger til årets resultat er også drevet af fortsat gode afkast på investeringer. Hvor første halvår 2020, der var negativt præget af corona, gav et investeringsunderskud på 372 mio. kroner, har første halvår af 2021 givet et overskud på 387 mio. kroner.
Mere normalt skadesbillede
Corona er ved at slippe sit tag i dele af samfundet, og på mange skadesområder er situationen ved at normalisere sig. Det kan især ses på bilskaderne i andet kvartal, som er tilbage på niveau med 2019 og 14 pct. højere end 2. kvartal sidste år.
“Vi har generelt lavere skadeudgifter end forventet, blandt andet på grund af få vejrskader i første halvår og mindre udgifter til hus end ventet. På husforsikringen kan vi samtidig se, at de tiltag, vi har gennemført for at forbedre lønsomheden, er begyndt at virke. På negativsiden har priserne på især håndværkere og byggematerialer været stigende i løbet af året. Vi har dog indgået en række nye indkøbsaftaler, som har begrænset de negative effekter,” siger Peter Hermann.
Der er fortsat færre rejseskader end normalt, til gengæld er Topdanmarks tilbud om gratis videokonsultationer med læger nu langt mere benyttet, netop i forbindelse med rejse, hvor kunder efterspørger tryghed og adgang til professionel vejledning på alle tider af dagen og ugen. Antallet af download af Sundhedshjælp, som produktet hedder, er steget med 30 pct. i sommermånederne, og Topdanmarks medarbejdere har de seneste uger haft ekstra travlt med at hjælpe og rådgive kunder, som nu vil ud at rejse.
”Corona har vendt op og ned på mange ting, som kan gøre kunderne usikre. Vi har derfor gjort en ekstra indsats for at hjælpe vores kunder, både når de bliver ramt af en skade, og når de har brug for rådgivning om dækninger, forebyggelse eller sygdom på rejsen,” siger Peter Hermann.
Topdanmark har i første halvår af 2021 samlet udbetalt 3,373 mia. kroner til erstatning og udbedring af skader hos kunder.
Fuld fart på onlinesalg og partnerskaber
Topdanmarks fokus på at gøre det nemt for kunderne at købe forsikringer online har taget yderligere fart i andet kvartal, ikke bare på privatområdet, men nu også på erhvervsforsikringer.
Topdanmark har for nyligt været blandt de første til at introducere et reelt onlinesalg af forsikringer til erhvervskunder. På selskabets hjemmeside kan små virksomheder nu købe pakker med samtlige forsikringer, der er behov for, når man driver virksomhed. Eksempelvis arbejdsskade-, retshjælps- og ansvarsforsikring og cyberforsikring.
“Vi vil gerne imødekomme kundernes behov for nemt og effektivt at kunne købe forsikringer. Har man brug for rådgivning, tilbyder vi naturligvis også det. Coronapandemien har accelereret vores digitale købsadfærd, og vores ambition er, at hver fjerde erhvervskunde i målgruppen køber sine forsikringer online i løbet af få år. Det kan yderligere være med til at øge vores vækst på erhvervsmarkedet,” siger Peter Hermann.
Udover onlinesalg satser Topdanmark også på at styrke salget via partnerskaber, og her er distributionssamarbejde med Nordea blandt andet afgørende. Samarbejdet er i løbet af 2021 kommet så meget op i fart, at Topdanmark for hele 2021 forventer, at både antal kunder og præmieindtægter vil ligge på et højere niveau sammenlignet med det tidligere samarbejde med Danske Bank.
Formålspension runder 2 mia. kroner
Topdanmarks nye pensionsprodukt Formålspension, der har særlig fokus på ansvarlige investeringer, har i første halvår af 2021, efter mindre end halvandet år på markedet, allerede rundet 2 mia. kroner. Samtidig har Formålspension siden lanceringen givet et af markedets højeste afkast til kunder.
“Vi har sammen med vores kunder opnået en markant milepæl for Formålspension. Der er en stigende efterspørgsel på at investere ansvarligt, og vi har vist, at det er muligt at skabe gode afkast til kunderne og samtidig bidrage ansvarligt til samfundsudviklingen,” siger Peter Hermann.
“Vi har nu valgt at skrue op for ambitionerne og sigter efter, at 30 pct. af pensionsmidlerne, der er forvaltet af Topdanmark, skal være placeret i Formålspension i 2025. Det svarer til knap en tidobling af beholdningen de kommende år,” siger han.
Samtidig med den stærke udvikling i Formålspension har Topdanmark Livsforsikring samlet haft et forventet fald i de samlede præmieindtægter.
”Vi er gået forrest i branchen og har gennemført en række risikobaserede prisstigninger blandt andet på tab af erhvervsevnedækninger, som myndighederne efterlyser. Emnet har været meget omdiskuteret i branchen, og vi har ønsket at skabe en mere fair og transparent balance på tværs af kundegrupper. Vi har i forbindelse med prisjusteringerne set en forventet nedgang i kunder. Tiltaget har påvirket vores lønsomhed positivt og styrker vores økonomiske fundament på længere sigt til fordel for vores kunder,” siger Peter Hermann.
Præmieindtægterne i Topdanmark Livsforsikring er faldet med 12,9 pct. i årets første halvår som følge af færre engangspræmier, mens de løbende præmier er steget med 0,9 pct. i samme periode. Vi forventer et fald i de løbende præmier på 0-5 pct. i 2021.
Topdanmark Livsforsikring har i første halvår opnået et overskud på 258 mio. kr. Det skyldes gode investeringsafkast og en forbedring af omkostningsresultatet. Ligesom for den øvrige del af koncernen opjusterer Topdanmark Livsforsikring også forventningerne til årets resultat.
Nøgleord
Kontakter
Troels KarlskovPressechef
Tlf:+45 30 30 15 00tkj@topdanmark.dkBilleder
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,
Topdanmark sælger ejerandel i Bornholms Brandforsikring29.11.2024 09:03:32 CET | Pressemeddelelse
Topdanmark sælger sin ejerandel af Bornholms Brandforsikring pr. 29. november 2024. Distributionssamarbejdet fortsætter, så Topdanmark fortsat tilbyder produkter til private kunder og mindre virksomheder på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum