Efter et år i kløerne på COVID-19: Nu er Bornholms detailhandel klar til action og forandring

Mange danskere har handlet online under COVID-19-pandemien, og meget tyder på, at de nye, digitale indkøbsvaner bliver fastholdt fremover.
Dén virkelighed er Bornholms detailhandel i stort omfang ved at indstille sig på via projektet ”Genstart erhverv i gadeplan – Responsible Island Bornholm” (GEIG), som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har støttet med 5 mio. kr. fra EU’s Socialfond og 1,4 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
Projektet skal nå ud til 100 virksomheder i øens detailhandel og har i januar afholdt velbesøgte intro- og opstartsmøder. Her blev virksomhederne præsenteret for konceptet: Individuelt tilpassede kompetenceløft til ledere og medarbejdere, der skal løfte virksomhederne til blandt andet nye, digitale ønsker fra kunderne. GEIG har siden åbnet for tilmeldinger, og det vælter ind med forandringsparate virksomheder, siger øens erhvervschef.
"COVID-19 er blevet et ”call to action” for forandringer i detailhandelen. Holdningen er gået fra ”vi burde” til ”vi skal” kompetenceudvikle og være mere forandringsparate,” siger erhvervschef Christa Lodahl fra Business Center Bornholm samt den lokale filial af Erhvervshus Hovedstaden.
Sydfynsk inspiration
GEIG er inspireret af de metoder, som har skabt flotte resultater i et tilsvarende socialfondsprojekt på Sydfyn – som også er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Den røde tråd i begge projekter er kompetenceløft-forløb for virksomheder og et fast samarbejde med en SMV-konsulent.
Alle virksomhedsforløb er individuelt tilpassede, men følger i princippet den samme opbygning: Først analyseres virksomhedens behov for kompetenceløft inden for relevante emner, fx digitalisering, optimering af processer og grøn omstilling. Det fører til en handlingsplan, der sættes ind med kompetenceundervisning, og undervejs er der løbende sparring med en fast konsulent samt mulighed for mikro-mentorforløb. Når tilstrækkeligt mange virksomheder er i gang, startes netværksaktiviteter, som har haft meget stor betydning for søsterprojektet på Sydfyn.
Erhvervschef Christa Lodahl kalder projektet ”ekstremt behovsdrevet”:
"Lige inden COVID-19 brød ud for et år siden, spurgte vi detailhandelen, hvad der var behov for, og de pegede på projektet på Sydfyn.”
Og da Business Center Bornholm i december - inden detailhandelen blev lukket ned - opsøgte en lang række forretninger for at præsentere det endelige projekt, var reaktionerne overvældende, siger Christa Lodahl: ”Mange indehavere udtrykte glæde over, at der nu endelig kom en indsats for detailhandelen, og de var især glade den gennemgående figur, som en fast konsulent udgør.”
Mange forretningsdrivende føler sig udfordret af de forandringer, som COVID-19-pandemien har medført. En af projektets to erhvervskonsulenter, Cindie Dahl Rode Hiort, uddyber:
"De kunder, der plejer at handle på nettet, har gjort det endnu mere, og de, der plejer at gå i en fysisk butik, har fundet af, hvordan man handler på nettet. Mange forretningsdrivende føler sig pressede af den øgede nethandel. ”Skal vi så selv have en webshop og på hvilket niveau”, spørger de. Og så er en del forretninger digitalt udfordret på helt banalt plan, fx har de ikke en hjemmeside.”
Tendens: Mere digitalt og mere lokalt
En af øens forretningsdrivende, Magnus Dyrmose Stegmann, der er indehaver af Nexø Herremagasin, ser to tendenser født af COVID-19-krisen: Flere digitale kunder og en stigende tendens til at handle lokalt.
"Forretningerne har behov for at blive mere digitale - hvem ved, om der kommer en ny epidemi om to, fem eller ti år. Ingen vil længere risikere ikke at kunne servicere kunderne. Desuden har vi nu levet med COVID-19 et år, hvor kunderne har vænnet sig til at manøvrere digitalt.”
Magnus Dyrmose Stegmann, der har en karriere uden for øen i tøjbranchen bag sig, er vendt tilbage til fødebyen og overtog herremagasinet i 2019. Han anerkender de udfordringer, som detailhandelen har, men ser også muligheder:
"Der ulmer en tendens til at handle mere lokalt, og når detailhandelen genåbner, vil mange søge til lokale butikker. Vi kunne mærke under julehandelen, at folk er begyndt at tænke over, at deres by og nærmiljø er vigtigt – og at de bidrager til vækst og fremgang ved at handle lokalt.”
Magnus Dyrmose Stegmann, der er medlem af styregruppen for GEIG, tilføjer:
"Det er vigtigt, at vi slutter op bag et projekt som GEIG. Ved at stå sammen, arbejde sammen og være mange nok kan vi skabe stærkere bymidter og dermed gøre det mere attraktivt at besøge og bo i vores byer. Vi skal have en mangeartet og differentieret detailhandel, så vores kunder oplever et besøg i bymidten som en tur i ét stort shoppingcenter.”
For Thomas Thors, borgmester i Bornholms Regionskommune og formand for erhvervshus-filialen på Bornholm, er GEIG et meget stort aktiv, som skubber på Bornholms visionsarbejde frem mod 2028. Blandt visionerne er 1.000 nye jobåbninger, nye og attraktive boliger og boligområder på tværs af Bornholm, samt at Bornholm bliver det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder.
"Vi er et levende øsamfund, og derfor har vi brug for projekter som GEIG. Det handler ikke bare om, at nogle forretninger skal sælge nogle varer til os – der er meget mere i det: Vi skal have et attraktivt og levende byliv for vores borgere, tilflyttere og turister. Så GEIG har med andre ord ikke bare betydning for detailhandelen, men også for øens bosætning og jobskabelse,” lyder det fra øens borgmester.
FAKTA Om ”Genstart erhverv i gadeplan – Responsible Island Bornholm” (GEIG)
GEIG skal gennemføre individuelt tilpassede kompetenceløft i Bornholms detailhandel – blandt andet inden for digital omstilling. 115 ledere og medarbejdere i 100 virksomheder ventes at deltage, og 90 af dem forventes at få styrket deres kompetencer.
GEIG, der er støttet med ca. 5 mio. kr. fra EU’s Socialfond og 1,4 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler, er et af otte projekter, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i september 2020 valgte at støtte i indsatsen ”Morgendagens kompetencer”.
I december 2020 gik de første aktiviteter i gang, og projektet slutter med udgangen af december 2022.
Erhvervshus Hovedstaden driver GEIG i partnerskab med Business Center Bornholm, lokale handelsstandsforeninger, brancheorganisationer – bl.a. Dansk Erhverv - samt Bornholms Regionskommune.
Læs mere om GEIG på projektets hjemmeside
FAKTA Om EU’s Socialfond
I perioden 2014-2020 investerer EU's Socialfond, Regionalfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
Socialfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet iværksætteri, uddannelse og social inklusion. Vi skal have flere nye virksomheder og en dygtigere arbejdsstyrke. Det er afgørende forudsætninger for at øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst. Derfor medfinansierer EU's Socialfond projekter, der skal:
- Øge iværksætteraktiviteten og sørge for vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder
- Fremme social inklusion – via særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og socialøkonomiske virksomheder
-
Styrke erhvervsuddannelserne, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser
Nøgleord
Kontakter
Christa Lodahl, erhvervschef på Bornholm, 30 50 21 28
Magnus Dyrmose Stegmann, indehaver af Nexø Herremagasin, 41 28 47 68
Billeder


Information om Erhvervsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Trecifret million-boost skal styrke og udvikle fremtidens grønne teknologier1.7.2025 14:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu får virksomheder, uddannelsesinstitutioner og aktører, der arbejder med grønne teknologier i Syd- og Nordjylland, mulighed for at få boostet udviklingen af deres grønne teknologier. Fonden for Retfærdig Omstilling investerer 250 mio. kr., som kan søges fra i dag og frem til oktober.
Nye investeringer i pyrolyseprojekter skal udvikle og skalere nye grønne produkter og løsninger3.4.2025 09:23:08 CEST | Pressemeddelelse
Investeringer i grøn teknologi kan føre til innovation og vækst, skabe nye jobmuligheder, og reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Men der er også betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, modernisere infrastruktur og implementere nye teknologier, og flere grønne teknologier er fortsat på et stadie, hvor der er teknologisk usikkerhed. Nye pyrolyseprojekter understøtter derfor teknologiudvikling, modning, test og demonstration samt opskalering igennem hele værdikæden.
Øgede investeringer i udvikling, test og forskning skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne på CCUS-området3.4.2025 09:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har gode muligheder for at indtage en styrkeposition i et voksende marked for CCUS-teknologier ved at udvikle og levere økonomisk bæredygtige og skalerbare CCUS-løsninger. Investeringer i grøn teknologi og kompetenceudvikling hos fire ambitiøse CCUS-projekter skal bidrage til både kommerciel og bæredygtig vækst.
Ny indsats skal få flere SMV’er ind i grønne leverandørkæder31.1.2025 12:36:18 CET | Pressemeddelelse
Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland mulighed for at styrke deres forudsætninger for at levere til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan få støtte på mellem en og fem mio. kr. til blandt andet investeringer, køb af rådgivning og indsigt i nye markeder, som kan styrke deres position i værdikæden.
100 mio. kr. til udvikling af Power-to-X i Syd- og Nordjylland9.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling har bevilget 100 mio. kr. til fire projekter i Syd- og Nordjylland. Gennem teknologisk udvikling, investeringer og kompetenceudvikling skal projekterne styrke værdikæderne og øge konkurrencedygtigheden på Power-to-X-området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum