Edition·S udgiver ny folkemusik fra Dreamers’ Circus

Nikolaj Busk, Rune Tonsgaard Sørensen og Ale Carr dannede trioen Dreamers’ Circus i 2009, og siden da har de indtaget store scener og festivaler verden over med deres musik, som ofte krydser musikalske grænser.
Med Handed On vender de tilbage til deres rødder i folkemusikken og udtaler: ”Som folkemusiker er man en del af en ubrudt linje af mennesker, som har formet og delt deres musik på tværs af grænser, tid og rum. I et forsøg på at bidrage til traditionen og give noget videre har vi skrevet 58 nye melodier i en mere traditionel stil og i forskellige sværhedsgrader. Det er vores håb, at melodierne kan udgøre et vindue til den nordiske folkemusik og give inspiration til at udforske og forny genren yderligere.”
Bogens melodier er inddelt i fire sværhedsgrader og kan spilles af alle fra nybegyndere til professionelle. Handed On egner sig godt til musikundervisning på forskellige klassetrin og niveauer. Bogen er rigt illustreret og melodierne ledsages af korte tekster med forklaringer og gode råd fra musikerne i Dreamers’ Circus.
Handed On udgives på Edition·S som en sub-edition på linje med blandt andet forlagets populære udgivelser af Den Danske Strygekvartets Wood Works og nodeserien med DR Pigekorets mange korarrangementer. Udgivelsen supplerer desuden forlagets ambitiøse katalog af musik, der henvender sig specifikt til musikskoleelever og unge musikere, Educate·S.
Dreamers’ Circus har selv indspillet alle 58 melodier som musikvideoer, der kan bruges som et værktøj i både undervisningen og indstuderingen af de nye melodier. Samtidig er videoerne en fantastisk mulighed for at spille sammen med de tre professionelle musikanter på skærmen. Videoerne kan ses på www.handedon.comog på YouTube.
Udgivelsen af bogen og de tilhørende videoer bliver fejret den 10. september i Den Sorte Diamant med en festlig og storstilet koncert i Dronningesalen. Trioen har inviteret over 50 talentfulde gæster op på scenen med dem, når musik fra Handed On bliver opført live for første gang. Dreamers’ Circus har blandt andre inviteret Zapolski Strygerne, Poul Lendal, folkemusikbandet Vesselil, Mads Hansens Kapel samt børn og unge fra Roskilde Musiske Skole.
Handed On kan allerede nu bestilles på www.edition-s.dk til DKK 350,-
To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.
Kontakter
Eva OhrtHead DeputyEdition·S
Tlf:2061 5072eva@edition-s.dkSolveig LindeskovPR og markedsføringEdition·S
Tlf:30224004solveig@edition-s.dkBilleder
Links
Information om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Mads Emil Dreyer sammensmelter akustisk og elektronisk lyd27.2.2023 09:31:15 CET | Pressemeddelelse
I løbet af de første to uger i marts får Mads Emil Dreyer hele tre nye værker uropført i tre forskellige lande. Den danske komponist har i en årrække undersøgt æstetiske og tekniske aspekter i musikken i værkserier, og han arbejder blandt andet med en særlig integrering af elektronisk og akustisk lyd.
Edition·S udgiver værker af Juliana Hodkinson16.12.2022 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Juliana Hodkinson er komponist og lydkunstner, uddannet formelt i Cambridge og København, uformelt i Aarhus, bosiddende i Berlin.
Dacapo Edition·S ansætter ny direktør2.11.2022 14:32:52 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Dacapo Edition·S har valgt Eva Havshøj Ohrt som ny direktør med tiltrædelse 1. januar 2023.
Anatomisk Sangbog – Musikalsk videokunst på Medicinsk Museion14.10.2022 13:18:30 CEST | Pressemeddelelse
Udsnit af en krop i musikalske bevægelser indgår i stille dialog med legemsdele opbevaret i konserverende væsker, tarmbakterier under lup og medicinske instrumenter, når videoværket Anatomisk Sangbog kan opleves på Medicinsk Museion.
Slagtøjskoncert med flyglet i centrum · Uropførelse af Line Tjørnhøjs ØR17.8.2022 09:52:06 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 25. august uropfører DR Symfoniorkestret Line Tjørnhøjs ØR for slagtøjsduo og orkester. Værket er en hyldest skrevet til komponistkollegaen Per Nørgård, som i juli i år fyldte 90. Titlen ØR refererer både til mødet mellem det konkrete – de to bogstaver, som Nørgård og Tjørnhøj har til fælles – og en vild, abstrakt lykkefølelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum