Dyster klimaberegning: Forskere forudser et kollaps af den atlantiske havstrøm i midten af dette århundrede

Stik imod det vi ellers forestiller os om klimaforandringerne i Europa, går vi måske en koldere fremtid i møde. For i et nyt studie forudsiger forskere fra Niels Bohr Instituttet og Institut for Matematiske Fag, at et system af havstrømme, der i dag fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, helt vil stoppe, hvis vi fortsætter udledningen af klimagasser, som vi gør det i dag.

Forskerne har med avancerede statistiske værktøjer og data på havtemperaturer fra de sidste 150 år beregnet, at havstrømmen, kaldet Den Termohaline Cirkulation, med 95 procents sikkerhed vil ophøre mellem år 2025 og år 2095. Mest sandsynligt sker det om 34 år i 2057, og det kan skabe store udfordringer med særligt i troperne pga. opvarmning og storme i Nordatlanten.

”Lukker Den Termohaline Cirkulation ned, kan det få meget alvorlige konsekvenser for Jordens klima, for eksempel ved at ændre på, hvordan varme og nedbør fordeles globalt. For selv om en nedkøling af Europa kan forekomme at være mindre alvorlig, når kloden som helhed bliver varmere og hedebølger bliver hyppigere, så vil nedlukningen bidrage til en forøget opvarmning af troperne, hvor stigende temperaturer i forvejen skaber udfordrende levevilkår,” siger professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet.

”Vores resultat understreger, hvor vigtigt det er, at vi hurtigst muligt reducerer de globale udledninger af klimagas,” siger forskeren.

Beregningerne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature Communications, og modsiger budskabet i den seneste IPCC rapport, hvor en brat ændring af Den Termohaline Cirkulation på baggrund af simulationer af klimamodeller anses for at være meget usandsynlig i dette århundrede.

Tidlige advarselssignaler er der

Forskernes forudsigelse er baseret på observationer af tidlige advarselssignaler, som havstrømmene udviser, når de er på vej til at blive ustabile. Sådanne Early Warning Signals for Den Termohaline Cirkulation har været rapporteret tidligere, men udviklingen af avancerede statistiske metoder gør det først nu muligt at forudsige, hvornår kollapset sker.

Forskerne har analyseret overfladetemperaturer fra 1870-2020 i en bestemt del af Nordatlanten. Disse historiske overfladetemperaturer udgør et “fingeraftryk”, der vidner om, hvor styrken af Den Termohaline Cirkulation, der ellers kun har været målt direkte de seneste 15 år.

”Med nye og bedre statistiske værktøjer har vi lavet beregninger, der giver et mere robust estimat for, hvornår et kollaps af Den Termohaline Cirkulation højest sandsynligt vil ske, og det har vi ikke kunnet tidligere,” forklarer professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag.

Den termohaline cirkulation har fungeret i sin nuværende tilstand siden sidste istid, hvor kredsløbet faktisk var kollapset. Pludselige klimaspring mellem den nuværende tilstand af havstrømmen og den kollapsede tilstand er blevet observeret at ske 25 gange i forbindelse med istidsklima. Det er de berømte Dansgaard-Oeschger-begivenheder, der først blev observeret i iskerner fra den grønlandske indlandsis. Ved disse begivenheder var klimaændringerne ekstreme med 10-15 graders ændringer over et årti, mens nutidens klimaændringer er 1,5 grader opvarmning over et århundrede.

*

Fakta:

• Den termohaline cirkulation også kendt som grønlandspumpen eller på engelsk AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation), er en del af det globale system af havstrømme, og står for den langt betydeligste del af omfordelingen af varme fra troperne til de nordligste egne i Atlanterhavsområdet - ikke mindst det vestlige Europa.
• Ved de nordligste breddegrader sikrer cirkulationen at overfladevand omdannes til dybe, sydgående havstrømme. Omdannelsen skaber plads til yderligere overfladevand, der transporteres nordover fra områderne omkring Ækvator. Den termohaline cirkulation er derfor helt afgørende for det relativt milde klima i den Nordatlantiske Region.
  
  
• Forskning er støttet af TiPES, et Fælleseuropæisk forskningssamarbejde fokuseret på tipping points i klimasystemet. TiPES-projektet er et EU Horizon 2020 tværfagligt klimaforskningsprojekt fokuseret på tipping points i klimasystemet.
• Studiet er desuden finansieret af Novo Nordisk Fonden; og Den Europæiske Unions Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram under Marie Skłodowska-Curie-aftalen EPOC - "Økonomisk politik i komplekse miljøer".