Anima

Dyreværnsorganisation: Kompensationsaftalen er en historisk fejltagelse

Del
Regeringen og et flertal af Folketingets partier har netop indgået en aftale om kompensation til minkbranchen på op mod 19 milliarder kroner. Den enorme milliardkompensation kritiseres af dyreværnsorganisationen Anima, der mener, at den forgylder en industri, som i årevis har været i økonomisk krise.

I flere måneder har regeringen og Folketingets partier forhandlet om en kompensationsaftale til minkerhvervet, efter regeringen tilbage i november besluttede at slå alle danske minkbesætninger ned som følge af en risikovurdering fra Statens Serum Institut. Nu ligger kompensationen klar. 

Bag aftalen er regeringen og partierne Venstre, SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre. 

Efterlyser permanent forbud
Den netop indgåede aftale møder kritik af dyreværnsorganisationen Anima, som mener, at aftalen forgylder et erhverv, der de seneste mange år har været i en dyb økonomisk krise.

”Det er helt uforståeligt, at et erhverv, der i årevis har været i knæ på grund af stødt faldende skindpriser, nu står til at modtage en enorm milliarderstatning”, siger Joh Vinding, direktør hos dyreværnsorganisationen Anima.  

Dyreværnsorganisationen kritiserer desuden, at avlerne bliver tilbudt en dvaleordning og mener, at aftalen i stedet burde have lukket permanent ned for dansk minkavl:   

”Kompensationsaftalen burde have bidraget til at få sat et endegyldigt punktum for en dyreetisk uforsvarlig industri. Derfor er det ærgerligt, at avlerne med aftalen foreløbig får mulighed for at vælge at genoptage minkavl næste år. Det er intet mindre end en historisk fejltagelse,” siger Joh Vinding, direktør i dyreværnsorganisationen Anima.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Anima

Anima
Anima
Tornebuskegade 7, 1. sal
1131 København K

35 10 70 70https://anima.dk/

Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.

Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.

Følg pressemeddelelser fra Anima

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anima

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye