Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinik, Frynseklinikken, kommer til sin donors hjemby, Ebeltoft
9.6.2020 09:00:00 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse
Den første Frynseklinik forlod Dyreværnets matrikel første gang den 10. april 2018 og hurtigt blev det klart, at én klinik ikke kunne dække behovet for dyrlægehjælp til udsattes kæledyr, og til alt held donerede Jørgen Andersen endnu en mobil dyreklinik, og vognparken blev dermed fordoblet. Med en Frynseklinik, der dækker Sjælland og Fyn, og en som dækker Jylland, er køretiden også mindsket med det resultat at mere end dobbelt så mange danske kæledyr kan få hjælp.
Siden har hele 2.924 kæledyr – primært hunde – fået hjælp af det erfarne klinikpersonale, der bemander de to Frynseklinikker. Nu kommer den ene af klinikkerne til Ebeltoft – byen, hvor Jørgen Andersen bor, når han er i Danmark.
- Dyr betyder rigtig meget for mig, og jeg ved, at mange socialt udsatte danskere er tæt knyttet til deres kæledyr, men de har ikke råd til at gå til dyrlæge. Jeg er glad for, at jeg med mine donationer til Dyreværnet nu kan give en håndsrækning til denne gruppe af mennesker og ikke mindst til deres dyr, siger Jørgen Andersen, der bor i Ebeltoft, når han er i Danmark.
For første gang besøger en af Frynseklinikkerne nu Jørgen Andersens hjemstavn, Ebeltoft.
Det sker tirsdag den 16. juni kl. 14 til 15, hvor klinikken holder parkeret ved Skudehavnen 61, 8400 Ebeltoft og Jørgen Andersen glæder sig til besøget.
Her kan socialt udsatte borgere møde op og få tilset deres kæledyr. Man betaler det man kan for dyrlægebesøget, mens donationer fra bl.a. Jørgen Andersen dækker de resterende omkostninger for konsultationen samt en evt. behandling.
For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee på
tlf.: 93 39 20 50.
Læs meget mere om Frynseklinikkerne og Dyreværnets øvrige aktiviteter på
www.dyreværnet.dk
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Små bure hører fortiden til: Dyreværnet lancerer nyt udspil for kaniner21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet er klar med nyt holdningspapir for kaniner. Vi efterlyser klare regler, bedre beskyttelse og højere krav til kaninhold.
Sammen gør vi en ekstra indsats for at nedbringe kattekolonier16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra QATO Fonden kan Dyreværnet og Kattens Værn nu fortsætte det fælles arbejde med at nedbringe kattekolonier i Danmark. Vi deler nemlig ønsket om, at alle katte får den omsorg og hjælp, de har brug for – og at ingen katte overlades til sig selv.
Aalborg-internat klar til drift med ny leder14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I foråret 2026 erhvervede Dyreværnet endnu et internat – i Aalborg. Og nu har internatet så fået en ny leder, som skal stå for den daglige drift og ledelse af såvel fast som frivilligt personale. Mette Haack Christensen starter i sin nye stilling som internatsleder mandag 5. oktober.
Henrik R. Bartholdy er ny chef for partnerskaber26.8.2026 10:38:29 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet sætter øget fokus på erhvervslivet og har derfor netop ansat Henrik Reichel Bartholdy som ny chef for partnerskaber. Ambitionen er at udvikle langsigtede samarbejder, der både skaber værdi for virksomhederne og bidrager til bedre dyrevelfærd i Danmark.
Kom og se Dyreværnets internat i Kolding lørdag 12. september18.8.2026 07:30:00 CEST | Aktuelt
Dyreværnets internat i Kolding holder åbent hus lørdag den 12. september fra kl. 12.00-15.00. Alle er meget velkomne til at kigge forbi i tidsrummet og få indblik i Dyreværnets arbejde i region Syddanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum