Henrik R. Bartholdy er ny chef for partnerskaber
26.8.2026 10:38:29 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse
Dyreværnet sætter øget fokus på erhvervslivet og har derfor netop ansat Henrik Reichel Bartholdy som ny chef for partnerskaber. Ambitionen er at udvikle langsigtede samarbejder, der både skaber værdi for virksomhederne og bidrager til bedre dyrevelfærd i Danmark.

Med Henrik Reichel Bartholdy i spidsen vil Dyreværnet styrke både eksisterende og nye relationer til erhvervslivet. Målet er at finde virksomheder, små som store, hvor der er et naturligt fællesskab mellem virksomhedens forretning, værdier eller ambitioner og Dyreværnets arbejde.
Det er den type samarbejder, Dyreværnet fremover vil arbejde med som forandringspartnerskaber.
”For Dyreværnet handler et stærkt partnerskab om langt mere end et sponsorat eller et logo. Vi skal sætte os ind i vores partneres forretning og forstå deres mål, udfordringer og muligheder. Derfra kan vi finde de områder, hvor vores interesser mødes, og hvor vi sammen kan skabe noget, der både giver værdi for virksomheden og en positiv og blivende forskel for dyrene. Det er dét, vi mener, når vi taler om forandringspartnere,” fortæller Henrik Reichel Bartholdy.
Klar til dialog og møder
Strategien er derfor, at Dyreværnet i højere grad vil arbejde målrettet med at identificere virksomheder, hvor der findes et reelt strategisk match – og gå nysgerrigt ind i dialogen om, hvad vi konkret kan skabe sammen.
”Vi skal ikke på forhånd komme med en færdig sponsorpakke og forsøge at få virksomheden til at passe ind i den. Vi vil hellere lytte og forstå virksomheden. Hvad vil de gerne flytte? Hvor kan Dyreværnets viden, platform og formål bidrage? Og hvor kan virksomhedens kompetencer, produkter eller rækkevidde være med til at skabe bedre forhold for dyr? Når vi finder dét fælles udgangspunkt, begynder det for alvor at blive interessant,” uddyber Henrik Reichel Bartholdy.
Øget fokus på eksisterende partnerskaber
Dyreværnet har i forvejen længerevarende og meget værdifulde partnerskaber med bl.a. Hill’s, Agria og OK.
”Vi er utrolig glade for vores eksisterende partnerskaber, og vi glæder os over, at vi med Henrik Reichel Bartholdy som dedikeret chef for partnerskaber nu får mulighed for at dyrke relationerne og samarbejdet endnu mere – samtidig med at vi søger nye partnere. For vi skal meget mere sammen. Det har kæledyrene fortjent,” udtaler direktør for Dyreværnet Henrik Knaack.
”Her i starten bruger jeg naturligvis meget tid på at lære Dyreværnet og vores eksisterende partnere endnu bedre at kende. Jeg skal først og fremmest lytte og forstå, hvad der allerede fungerer godt, og hvor der er potentiale til mere. Partnerskaber skabes mellem mennesker, og derfor kommer relationsarbejdet også til at fylde meget. Vi skal være nysgerrige, opsøgende og komme med idéerne – ikke sidde og vente på, at telefonen ringer,” supplerer Henrik Reichel Bartholdy.
Hele Danmark i sigte
Med erhvervelsen af internaterne i Kolding og Aalborg i hhv. 2025 og 2026 har Dyreværnet en reel fysisk tilstedeværelse i Vestdanmark – ud over den landsdækkende udrykningsservice med dyreambulancer og mobile dyreklinikker. Det skal også afspejle sig i partnerskaberne, og derfor vil Dyreværnet gøre en målrettet indsats for at finde relevante forandringspartnere i hele Danmark.
”Jeg glæder mig til opgaven og til de mange dialoger, der ligger foran os. Vi er allerede i gang med de første relationsmøder, men jeg sidder selvfølgelig også klar ved telefonen på 81 80 71 76,” afslutter Henrik Reichel Bartholdy med et smil.
Om Henrik Reichel Bartholdy
Henrik Reichel Bartholdy har mere end 25 års kommerciel erfaring med særligt fokus på strategiske partnerskaber, salg, forretningsudvikling og ledelse på tværs af NGO-, sports-, event- og erhvervslivet.
Gennem sin karriere har han arbejdet med at udvikle partnerskaber mellem virksomheder, brands og organisationer med fokus på at skabe langsigtet og gensidig værdi. Han har blandt andet været ansvarlig for corporate partnerships hos Red Barnet. Valget er nu faldet på partnerskaber i Dyreværnet pga. formålet og muligheden for at gøre en meget konkret forskel for dyrene.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder

Links
Dyreværnet står vagt om kæledyrene
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer.
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener et godt liv, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til udsatte borgere og deres dyr, der hvor de er.
Vores internater i Jylland og på Sjælland tager årligt imod ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr, hvoraf ca. 1.000 formidles til nye, kærlige hjem. De resterende genforenes med deres ejere.
Dyreværnet samarbejder desuden med NSK, Københavns Politi, Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse omkring håndtering og internering af dyr i forbindelse med politisager.
Dyreværnet beskæftiger ca. 60 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 140 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatsdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Kom og se Dyreværnets internat i Kolding lørdag 12. september18.8.2026 07:30:00 CEST | Aktuelt
Dyreværnets internat i Kolding holder åbent hus lørdag den 12. september fra kl. 12.00-15.00. Alle er meget velkomne til at kigge forbi i tidsrummet og få indblik i Dyreværnets arbejde i region Syddanmark.
8 ud af 12 Maine Coon-blandingskatte fik fred10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig fik Dyreværnet overdraget et større antal Maine Coon-blandingskatte fra en adresse i Lolland-Falsterområdet. Vi fik 12 ud af i alt 17 katte med i slutningen af juli, men vi vidste godt på forhånd, at deres sundhedstilstand var kritisk.
Åbent Hus hos Dyreværnet i Rødovre 29. august3.8.2026 07:00:00 CEST | Aktuelt
Traditionen tro åbner internatet i Rødovre dørene for offentligheden lørdag den 29. august fra kl. 12.30-15.30. Alle er meget velkomne til at lægge vejen forbi i Rødovre og få indblik i Dyreværnets arbejde med at redde kæledyr i nød.
600 kæledyr har indtil videre fået nye hjem gennem Dyreværnet6.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hjælper Dyreværnet ca. 10.000 kæledyr gennem vores udryknings- og internataktiviteter. Det er ikke alle dyr, der har brug for omplacering, men det har ca. 600 dyr altså haft i første halvdel af 2026, og vi forventer et lignende antal i anden halvdel.
Dyreværnet er med på Vorbasse Marked for første gang29.6.2026 08:42:15 CEST | Aktuelt
Dyreværnet fik sidste år eget dyreinternat i Kolding, og tidligere i år erhvervede vi endnu et dyreinternat – i Aalborg. Med den øgede tilstedeværelse i Jylland ønsker vi også at blive mere synlige i Vestdanmark generelt, udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum