Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Dyreværnet redder 14 hvalpe og to voksne hunde fra lade i Nordjylland

Del
Det var en noget chokeret udrykningsleder Nina Amdi Carlsen, der onsdag den 18. december ankom til en omfattende dyreværnssag i Nordjylland. 14 skræmte hvalpe, deres mor og en anden voksen hund, som boede i en lade, gjorde et stort indtryk på den ellers så garvede dyreværnschef.
14 meget skræmte hvalpe blev onsdag hentet af Dyreværnet i Nordjylland. Foto: Dyreværnet
14 meget skræmte hvalpe blev onsdag hentet af Dyreværnet i Nordjylland. Foto: Dyreværnet

Hver eneste dag modtager Dyreværnet mere end ti anmeldelser om dyr i nød. Det er mere end en fordobling i forhold til 2012, hvor antallet af sager lå mellem tre til fem dagligt.

Alle sager bliver behandlet, og Dyreværnets udrykningsleder, Nina Amdi Carlsen, der er kendt fra TV3-programmerne ”Dyreværnet”, kører Danmark rundt for at hjælpe både dyr og deres ejere.
Onsdag den 18. december gik turen til det nordligste Jylland. To anmeldelser var tikket ind fra bekymrede borgere, der havde observeret en gård, hvor der boede en hel del hvalpe i en lade.

 -          Ejeren var en meget meget sød ældre mand. Han havde en masse dansk-svensk gårdhundehvalpe, som han ikke havde tid til at tage sig af. Det store dyrehold havde simpelthen taget overhånd for ham.
Alle dyrene var godt fodret og havde adgang til både mad og vand. De boede i en opvarmet lade. En af hvalpene var født med en defekt og mangler derfor noget af sit ene ben. Jeg har aldrig set så skræmte hvalpe før. De kan ikke være vant til at være i menneskehænder, fortæller Nina Amdi Carlsen. 

Der var tale om hvalpe fra to forskellige kuld. Ti af hvalpene var seks uger gamle, mens fire andre hvalpe var ca. otte til ni uger.

 -          Hvalpenes ejer var faktisk rigtig glad for at se os, da vi ankom til adressen. Han havde ikke selv mulighed for at skaffe nye familier til alle hundene, så for ham var det nærmest en lettelse, at Dyreværnet kom på besøg, siger Nina Amdi Carlsen.

Det lykkedes den erfarne udrykningsleder at få overdraget alle hvalpene samt det unge kulds mor. En anden hund blev også overdraget til Dyreværnet, hvis fornemste opgave nu er at få socialiseret, dyrlægeundersøgt og medicineret alle hvalpene samt de to voksne hunde. Så snart de små snuder har vænnet sig til at være i menneskehænder og er gamle nok til at flytte ud til nye familier, vil de blive sat til adoption via www.dyrevaernet.dk.

 

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.

Billeder

14 meget skræmte hvalpe blev onsdag hentet af Dyreværnet i Nordjylland. Foto: Dyreværnet
14 meget skræmte hvalpe blev onsdag hentet af Dyreværnet i Nordjylland. Foto: Dyreværnet
Download
De 14 hvalpe og to voksne hunde ankom til Dyreværnets internat i Rødovre i nat. Foto: Dyreværnet
De 14 hvalpe og to voksne hunde ankom til Dyreværnets internat i Rødovre i nat. Foto: Dyreværnet
Download

Links

Information om Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Islevdalvej 85
2610 Rødovre

+45 44 94 66 95http://www.dyrevaernet.dk/
Dyreværnet, som blev stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Foreningen driver Danmarks største internat, som er beliggende på Islevdalvej i Rødovre. Dyreværnet har, som den eneste dyreværnsforening i Danmark NOKILL-politik, og alt sættes ind på at redde ethvert dyr fra aflivning. Dyreværnet modtager dyr fra både Politi og Falck, der ofte anbringer både hunde og katte på internatet. Disse kan komme ind som hittedyr eller i forbindelse med dødsfald, fogedsager, indlæggelser eller fængselsophold. Private kan også indlevere deres dyr til internatet. Dyreværnet kører desuden på dyreværnssager året rundt. Foreningen modtager dagligt flere end 10 henvendelser om dyremisrøgt.

Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye