DYREVÆRNET HJÆLPER DE UKRAINSKE DYR I ASYLCENTRE OVER HELE DANMARK
24.5.2022 13:52:50 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse

”Dyreværnets Frynseklinikker har været med lige siden de første ukrainske flygtninge med kæledyr ramte dansk jord. Det har vi af flere årsager: Dels fordi flygtningedyrene kan have kroniske sygdomme og behøve medicin, som ejeren ikke fik med på flugten, dels fordi nogle er traumatiserede af krigen og endelig fordi dyr fra Ukraine udgør en rabiesrisiko for mennesker og dyr fra Danmark, og skal således registreres hos Fødevarestyrelsen” fortæller Rikke Christensen-Lee, Dyreværnets chefdyrlæge.
Én af de hunde, der kom fra Ukraine, var den irske setter Lucky, som hverken kunne stå eller gå, da han ankom. Han svævede mellem liv og død, og Dyreværnets dyrlæger igangsatte akut behandling!
Efter mange undersøgelser stod det klart, at Lucky havde en sygdom, der angreb hans blodceller.
Den type sygdom kan trigges af stress og chok - og kan formodentlig være affødt af krigen, hvor Lucky blandt andet gemte sig i kælderen på et hus, da det blev bombet.
Efter en måned med intensiv behandling hos Dyreværnet var han endelig i bedring og kunne genforenes med sin savnede ejer.
Se den rørende video om Lucky her:
https://dyrevaernet.dk/dyrevaernet-hjaelper-ukraine/tag-over-hovedet-til-ukrainske-hunde/
”Det er i høj grad takket være donationer fra private, at Dyreværnet har råd til at hjælpe de ukrainske dyr og alle de andre kæledyr, som kommer ind på vores internater” udtaler Rikke Christensen-Lee.
”De fleste ukrainere taler ikke engelsk, så til start har vores ukrainske dyrlæge Nataliia været en uvurderlig hjælp. Dyreværnets tre Frynseklinikker kører til asylcentre i hele Danmark og bistår med både dyrlægehjælp og assistance med alt papirarbejdet. Hjælpen er målrettet flygtninges dyr- men den hjælper også danskere og deres kæledyr, for i Danmark har vi nemlig ikke rabies – og det vil vi gerne bidrage til, at vi heller ikke får” slutter Rikke Christensen-Lee.
Læs mere om Dyreværnets arbejde med de ukrainske dyr her: https://dyrevaernet.dk/ukrainskekaeledyr/
Ønsker du at støtte Dyreværnets hjælp med de ukrainske kæledyr, kan du donere til MobilePay nummer: 111421
Frynseklinikkerne:
Da Dyreværnet, som er en af verdens ældste dyreværnsforeninger, den 10. april 2018 lancerede sin første non-profit mobile dyreklinik, Frynseklinikken, var det et sats.
Klinikken, der var doneret af dyreelskeren Jørgen Andersen, var et tiltag, der skulle tilbyde hjælp til socialt udsatte borgeres kæledyr i hele landet, men det var usikkert hvor mange, der ville benytte sig af hjælpen.
Hurtigt stod det klart, at succesen var enorm. Derfor donerede Jørgen Andersen i 2019 endnu en Frynseklinik til foreningen. I 2021 donerede Jørgen Andersen den tredje Frynseklinik, så Dyreværnet nu dækker hele Danmark.
Til dato har de tre Frynseklinikker hjulpet 8.501 kæledyr til at få et bedre liv.
Læs meget mere om Frynseklinikkerne og Dyreværnets øvrige aktiviteter på
www.dyreværnet.dk
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og de tre mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.
For at se denne video fra dyrevaernet.dk, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Salli MORTENSENPresseansvarligAlphahun
Tlf:31127913Salli@Alphahun.dkBilleder
Links
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
12 gravhunde indleveret til Dyreværnet22.6.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
I sidste uge tog vi i mod 12 gravhunde fra en ejer, som selv valgte at overdrage hundene til Dyreværnet.
12 katte og én kanin hentet på Lolland i ulykkelig sag15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig hentede vi ni killinger, tre voksne katte og en enkelt kanin på Lolland. Dyrene blev alle frivilligt overdraget i forbindelse med ulykkelige familieomstændigheder.
Har hunden mistet sin popularitet?4.6.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kigger man på registreringstallene fra Dansk Hunderegister er der noget, der tyder på, at appetitten på at anskaffe sig en familiehund er dalet relativt kraftigt. I Dyreværnet oplever vi også et faldende antal hunde.
Bliver det også godt for kaninerne?3.6.2026 09:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Stort tillykke til det nye ministerhold og ikke mindst minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen med udnævnelsen i dag. Som aktiv part i den tidligere regerings dyrevelfærdsaftale, ”Sammen om dyrene,” har vi store forventninger til det fortsatte samarbejde – og nu er det kaninernes tur.
Første politianmeldelse på baggrund af bekendtgørelsen om sund avl for hunde30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop indgivet politianmeldelse for overtrædelse af bekendtgørelsen om sund avl for hunde. Det er første gang, og vi er meget tilfredse med, at der nu er lovhjemmel for politianmeldelse af en tragisk sag om en døv-blind tæve, der aldrig skulle have været brugt til avl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


