Dybt bekymrende udvikling: Hvert tredje ledige pædagogjob bliver ikke besat
22.12.2022 06:00:00 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Pædagogmanglen er så ekstrem, at landets daginstitutioner og fritidsinstitutioner på bare et halvt år har været nødt til at opgive at finde en pædagog til en ledig stilling 4.240 gange. Det svarer til, at hvert tredje ledige job ikke bliver besat.
Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
”Det er i forvejen kun hver anden medarbejder i landets daginstitutioner, som har en pædagoguddannelse, hver fjerde pædagog er den eneste med en pædagoguddannelse på stuen, og flere og flere børnegrupper er uden en pædagog. Det rammer både den kvalitet, børnene møder, og pædagogernes arbejdsmiljø hårdt”, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Hun frygter en forstærket negativ spiral, hvor manglen på kollegaer vil jage endnu flere væk fra pædagogfaget i utide, og endnu færre vil vælge pædagoguddannelsen. Hver femte pædagogstuderende er allerede forsvundet siden 2016.
Det er en kritisk udvikling, fordi der om otte år er behov for 14.000 pædagoger ekstra for at følge med det stigende børnetal.
”Det er at gamble med vores velfærdssamfund, hvis politikerne ikke sætter hurtigt ind for at gøre det mere attraktivt at blive og være pædagog. Uden dygtige pædagoger nok til vores børn kan daginstitutionerne ikke leve op til de høje forventninger, forældrene med rette har til rammerne om deres børns hverdag”, siger hun.
BUPL har længe efterlyst en styrket pædagoguddannelse og bedre løn- og arbejdsvilkår for pædagoger. Pædagoger tjener mindst af alle offentligt ansatte faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse og har tilmed et både fysisk og psykisk belastende arbejdsmiljø.
”Der er i den grad brug for en redningskrans til vores velfærdssamfund, før rekrutteringskrisen kører det ud over kanten. Det handler grundlæggende om, at det skal kunne betale sig at tage en uddannelse som pædagog, men også om, at der skal være tid til og mulighed for at være en dygtig pædagog, der reelt kan gøre en forskel for børn og unge”, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Forberedelsestid kan lokke pædagoger til at arbejde mere21.9.2026 08:58:55 CEST | Pressemeddelelse
Mere forberedelsestid er afgørende for, om mange deltidsansatte pædagoger vil arbejde mere. Hver fjerde er klar til at arbejde mere eller gå på fuld tid, hvis de samtidig får mere forberedelsestid.
BUPL: Lange PPR-ventetider i daginstitutioner kalder på mere forebyggelse27.8.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er lang vej til at få hjælp til børn med særlige behov i vuggestuen og børnehaven, viser en ny BUPL-undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum