DVF: Vi mister op mod 13 sunde leveår på grund af politikernes manglende handling
11.2.2022 09:59:33 CET | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse

Den vestlige kost, vi indtager i Danmark med store mængder rødt, forarbejdet kød, sukker og salt, skærer mange år af vores forventede levealder. Hvis vi spiste langt mere grønt, ville vi ikke blot lægge op mod 13 år til vores levetid, vi ville også sænke risikoen for at få hjertekarsygdomme, diabetes og kræft.
Det er konklusionen på et nyt studie, norske forskere har offentliggjort. Studiet tager udgangspunkt i flere metastudier og lægger vægt på, at fødevarer som bælgfrugter, nødder og fuldkorn – i det hele taget en langt grønnere kost – vil lægge flere sunde år til vores levetid.
Dansk Vegetarisk Forening mener, at tiden er kommet til at sætte endnu mere fart på omstillingen af vores kost både for klimaets og miljøets skyld samt af sundheds- og samfundsøkonomiske grunde.
“Den traditionelle vestlige kost består af for meget sukker og kød, mens vi får alt for lidt grønt. Det betyder tabte leveår og har store sundhedsmæssige konsekvenser og tab af livskvalitet. Vi mener derfor, at forbrugerne skal have et økonomisk incitament til at vælge det sunde og grønne, når de står i supermarkederne. Det skal være billigere at vælge sunde fødevarer og dyrere at vælge de usunde,” siger DVF’s generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.
Incitamentet kunne være i form af en afgift på de fødevarer, som er både klimabelastende og et problem for sundheden i de mængder, vi indtager, samtidig med at man bruger indtægterne til at sænke f.eks. momsen på sunde, grønne fødevarer.
Dansk Vegetarisk Forening efterlyser også flere midler til at uddanne køkkenprofessionelle i at lave grønne retter, samt at der bliver serveret flere grønne retter i de offentlige køkkener.
Store gevinster ved at spise mere grønt
Det norske studie er det seneste i rækken af flere, som har vist, at kosten spiller en afgørende rolle for vores sundhed. Ifølge beregninger fra 2021 foretaget af Københavns Universitet kunne vi få en samfundsøkonomisk gevinst på godt 20 mia. kr. årligt, hvis alle danskere spiste efter kostrådene, som anbefaler en langt grønnere kost.
Det må dog ikke blive forbrugernes ansvar alene at drive den grønne kostomstilling. De danske offentlige køkkener serverer 650.000 måltider om dagen og spiller dermed en afgørende rolle i udviklingen.
“Der er behov for, at politikerne sætter nogle rammer, der virkelig sætter fart på de grønne måltider. F.eks. i form af langt mere grønt og mindre kød i offentlige kantiner og efteruddannelse af ernæringsprofessionelle. Det er en omstilling, der skal foretages nu,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
De norske forskere anslår, at en usund kost hvert år kan knyttes til 11 millioner dødsfald og 225 milllioner tabte, raske leveår verden over.
Tal fra Klimarådet viser, at Danmark sidste år brugte langt flere penge på at promovere kød og andre animalske produkter, end på at promovere vegetabilske fødevarer.
De norske forskere har lavet en beregner, hvor alle selv kan regne på, hvor mange leveår de ville vinde ved at spise sundere. Man skal indtaste sin alder, lokation og nuværende kost og får så resultatet under "years gained/lost". Beregneren kan findes på https://priorityapp.shinyapps.io/Food/
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / + 45 50 56 18 17
Berit Ertmann
pressechef, Dansk Vegetarisk Forening
berit.ertmann (a) vegetarisk.dk / +45 51 94 99 09
Billeder

Links
Information om Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening: Dom sikrer, at hospitaler skal sørge for vegansk mad5.10.2026 12:05:02 CEST | Pressemeddelelse
Mandag har Østre Landsret i en dom fastslået, at Hvidovre Hospital har en positiv forpligtelse til at sørge for vegansk mad til patienter under indlæggelse. Dansk Vegetarisk Forening ser dommen som en principiel og vigtig sejr, men savner en vurdering af, om maden, der bliver tilbudt, er ernæringsmæssig tilstrækkelig.
Vegetarisk Forening opruster på sundhedsområdet og styrker ledelsen11.8.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et stort behov for saglig og korrekt information om plantebaseret kost og ernæring, lyder det fra DVF’s nye sundhedschef. Hun drømmer om en fremtid, hvor “sund mad bliver forbundet med glæde og velsmag”.
Kan et enkelt plantebaseret måltid påvirke mænds seksuelle sundhed?17.6.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe mænd fik registreret flere og længere natlige erektioner efter et plantebaseret aftensmåltid end efter et måltid med kød. Holdet bag eksperimentet peger på behovet for mere viden om sammenhængen mellem kost, kredsløb og mænds seksuelle sundhed.
Topforsker bag verdens største studier om plantebaseret kost gæster Danmark5.6.2026 11:05:21 CEST | Presseinvitation
Dr. Gary E. Fraser har i årtier undersøgt sammenhængen mellem plantebaseret kost, sygdomsrisiko og levealder. I juni gæster han Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og København med foredrag om, hvad forskningen viser, samtidig med at den nye regering lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt.
Vegetarisk Forening: Den nye sunde moms på frugt og grønt kan give milliardgevinst2.6.2026 11:58:38 CEST | Pressemeddelelse
Det er klogt af landets kommende regering at fjerne momsen på frugt og grønt. Tiltaget vil både gavne folkesundheden og statskassen, lyder det fra Dansk Vegetarisk Forening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum