DUF og Ældre Sagen vil bryde de digitale ekkokamre
31.3.2022 07:00:00 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse

Tonen på sociale medier som Facebook udgør et stigende demokratisk problem, for når tonen bliver for hård, holder unge og ældre sig væk. DUFs Demokratianalyse viser, at over 60% af unge og ældre mener, at tonen i debatten online giver dem mindre lyst til at give deres mening til kende. Dette ønsker DUF og Ældre Sagen et fælles opgør mod. Organisationerne ser de vrede kommentarer og polariseringen på sociale medier som en direkte en trussel mod vores demokrati.
”I DUF har vi længe arbejdet for at mindske den hårde tone på sociale medier. Sociale medier og onlinekommunikation skal være med til at udvikle demokratiet, fordi den giver alle et talerør, men i de her år mudres den til af skældsord og en ubehagelig tone. Det skal vi gøre op med hurtigst muligt. Vi har et ønske om at gå forrest i den kamp, der handler om at styrke den demokratiske samtale online”, udtaler Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd.
Demokratisk problem skal løses på tværs af generationer
DUF og Ældre Sagen har besluttet sig for at gå sammen i kampen for at sikre den gode tone i onlinedebatten. De to organisationer afholder sammen om tre workshops under titlen ’Bryd Ekkokammeret’. På tværs af generationer stiller de to organisationer sig i spidsen for at finde ud af, hvordan vi sammen kan forbedre tonen online og derved styrke den demokratiske samtale.
”Aktivt medborgerskab kræver, at vi tør deltage i samfundsdebatten - også på sociale medier - og at vi ved, hvordan vi holder den gode tone for ikke at skræmme andre væk. Derfor ser vi i Ældre Sagen stor værdi i, at vi på tværs af aldre, fordomme og ekkokamre har en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan sikre, at flere har lyst til at komme til orde”, udtaler Maria Luisa Højbjerg, underdirektør hos Ældre Sagen.
De tre workshops ligger i København, Aarhus og Odense. Her skal unge og ældre personer snakke sammen om, hvordan vi kan bryde vores ekkokamre og få en bedre tone på de sociale medier.
Om DUFs Demokratianalyse
Siden 2011 har DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd gennemført en årlig Demokratianalyse, hvor en spørgeskemaundersøgelse gør status over danskernes – og særligt unges – holdninger og deltagelse i demokratiet. Undersøgelsens data er indsamlet fra d. 7. juni til d. 30. juni 2021 af Epinion via webpaneler og består af i alt 560 webinterviews med 16-25-årige og 1.113 interviews med danskere over 25 år. Stikprøven er repræsentativ for unge mellem 16 og 25 år, danskere over 25 år og den samlede gruppe på 16 år og derover.
- Analysen viser bl.a.:
Over 60 procent af både den yngre generation af 16-24-årige (61 procent) og ældre generation på 66+ år (62 procent) holder sig fra at medvirke i den online debat på grund af den hårde tone (DUFs Demokratianalyse 2021). - Over 70 procent af unge mellem 16 og 24 år er helt enige eller delvist enige i, at samfundsdebatten er domineret af ekstreme holdninger. Det samme gælder for aldersgruppen 66+ år (DUFs Demokratianalyse 2021).
Kontakter
DUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
Billeder
Links
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
Nye tal viser, hvad unge mener om pensionsalder, formueskat og sprøjtegift19.3.2026 15:50:37 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DUF giver et samlet billede af unges holdninger til valgkampens centrale temaer og viser både tydelig opbakning til nogle forslag og mere delte synspunkter på tværs af emner som pensionsalder, sprøjtegift, formueskat, atomkraft og skat på arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

