DUF ansætter to nye chefer

Ved årsskiftet etablerede DUF en ny politisk afdeling for interessevaretagelse, presse og kommunikation. Det skete ud fra et ønske om at skabe mere plads til længerevarende strategiske projekter samt et større fokus på den kommende tids store opgaver med høj politisk prioritet, så som evaluering af udlodningsloven og et fortsat fokus på corona-retningslinjer og hjælpepakker. Som leder for denne afdeling har DUF netop ansat Daniel Branislav Christensen:
”Vi står over for nogle vigtige år, hvor vi skal positionere DUF som en endnu stærkere politisk spiller på ungeområdet. Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af det hold, der i samarbejde med medlemsorganisationerne skal udvikle DUF og sikre gode vilkår for det frivillige foreningsliv,” lyder det fra Daniel.
Daniel kommer fra en stilling som Public Affairs Manager i Rud Pedersen og har derudover en bred erfaring med politisk arbejde og kampagner fra bl.a. Socialdemokratiet.
Også DUFs afdeling for foreningsudvikling og unge får ny chef, og valget er her faldet på Signe Bo. Signe kommer fra en stilling som Chefkonsulent i Djøf. Herfra har hun en bred erfaring med organisationsudvikling, medlemsengagement, undervisningsforløb og netværk. Signe er desuden tidligere formand i DUF (fra 2011 til 2015) og har et solidt kendskab til DUFs mange forskelligartede medlemsorganisationer.
”Hele mit liv har jeg levet i og for foreningerne i DUF, og i de seneste mange år har jeg samlet erfaringer og værktøjer fra et stærkt sekretariat. Jeg glæder mig til at forbinde de to ting, til at kunne fokusere på stærke ungefællesskaber og på unges trivsel og til igen at blive en dele af holdet i DUF,” forklarer Signe.
DUFs generalsekretær, Louise Juul Jensen, der står i spidsen for begge ansættelser, glæder sig også rigtig meget til at få de to nye chefer med om bord:
”Jeg føler, at vi har været virkelig heldige med de her to profiler, der på hver sit område skal og kan være med til at løfte DUF til nye højder. Daniel kommer med en solid erfaring med interessevaretagelse og har et stærkt politisk blik, og det kommer vi i den grad til at have brug for i det år, vi går i møde. Og som chef for vores afdeling for foreningsudvikling og unge finder man næppe en med et bedre kendskab til og forståelse for medlemsorganisationerne end Signe, og det er bare så afsindig vigtigt ift. at kunne udvikle de bedst mulige tilbud og den bedste sparring for vores mange medlemmer. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det nok skal blive rigtig godt og glæder mig til at byde både Daniel og Signe velkommen,” lyder det fra Louise.
Både Daniel Branislav Christensen og Signe Bo starter i DUF den 1. marts 2021.
Nøgleord
Billeder
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en paraply- og interesseorganisation for 80 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Ungdoms Fællesråd vælger ny forperson6.12.2025 13:46:06 CET | Pressemeddelelse
Delegerede fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds medlemsorganisationer vælger ny forperson, og valget er faldet på Anneline Larsen, der afløser afgående forkvinde, Christine Ravn Lund. Samtidig bliver Erik Korup Pedersen ny næstforperson for paraplyorganisationen.
Holbæk- og Regstrupspejderne kåret som Årets Ungdomsforening 20256.12.2025 11:33:47 CET | Pressemeddelelse
Et inkluderende skovprojekt, lokalt samarbejde og udvidelse af fællesskabet er afgørende for, at en lokal spejdergruppe på Sjælland er kåret til at være Årets Ungdomsforening 2025. Prisen er overrakt af kulturministeren.
Danmark får fire nye ungdomsdelegater til FN26.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DUF har udpeget Danmarks fire nye ungdomsdelegater, der skal repræsentere danske unge i FN. De fire nye ungdomsdelegater skal blandt forhandle inden for demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling til FN-topmøder de kommende to år.
Ny valgtest skal få flere unge folkevalgte24.10.2025 12:51:27 CEST | Pressemeddelelse
En ny valgtest med udelukkende unge kandidater skal være med til, at flere unge bliver valgt til kommunal- og regionsrådsvalget. Unge skal nemlig kunne se sig selv repræsenteret blandt folkevalgte, påpeger forkvinde for DUF.
DUF åbner for indstillinger til Årets Ungdomskommune 202615.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd åbner nu for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2026. Med prisen hylder DUF de kommuner, der gør en særlig indsats for ungeinddragelse og et stærkt ungdomsliv i kommunen. Vinderen offentliggøres i starten af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



