Drop bilen under Københavns gule folkefest
29.6.2022 12:25:31 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Nu er der ikke mange timer til, at startskuddet går til verdens største cykelløb og starten på en kæmpemæssig folkefest i København, der er vært for den 1. etape af Tour de France.
De første afspærringer er allerede sat op på H.C. Andersens Boulevard i hovedstaden, og store dele af bydelen Indre By er lukket for trafik frem mod Tourstarten fredag den 1. juli.
Områdechef Charlotte Vithen, Vejdirektoratet, siger:
”Budskabet er ret enkelt: Drop bilen, hop op på cyklen eller tag S-tog og Metro. Og hvis du er nødt til at køre i bil, så parkér så langt væk fra løbsområdet som muligt eller uden for byen. Derfra kan du tage den kollektive transport eller cykle ind til byen, hvor det kommer til at vrimle med feststemte cykelfans i gule og polkaprikkede trøjer. Det bliver en fantastisk dag for alle, der elsker cykling, men det bliver også en dag præget af trængsel og længere rejsetider på vejene. Derfor beder vi alle om at planlægge deres rejse i god tid og vise ekstra hensyn til hinanden i sommervarmen.”
Tilskuere, der vil sikre sig et godt udsyn til enkeltstarten, skal ikke bare komme i god tid, men også planlægge deres færd rundt i København nøje, da Indre By bliver forvandlet til lidt af en labyrint. Trafikken vil på dagen være præget af trængsel og tæt trafik.
Tæt trafik under hele Touren
Vejdirektoratet forventer, at trafikken vil være kraftigt påvirket hele dagen fredag den 1. juli og generelt på alle Tourdagene frem til og med søndag den 3. juli, hvor Touren ender i Sønderborg.
Anbefalingen til københavnere, som vil afsted på sommerferie i den kommende weekend, er, at de kører i dag eller torsdag – eller venter med at køre til søndag eller mandag, hvor der fortsat forventes en del trafik.
Vejdirektoratet opfordrer desuden både tilskuere til Touren og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Læs mere om trafikken på Trafikinfo.dk
Gode råd til trafikanter
For tilskuere til 1. etape i København fredag den 1. juli:
- Tag tog eller Metro til København, da det vil være særdeles vanskeligt at komme rundt i bil - særligt i Indre By.
- Hvis du kommer langvejs fra og er i bil, så parkér i nærheden af en S-togsstation eller en Metrostation og tag toget resten af vejen.
- Trafikken vil være påvirket hele dagen.
- Undersøg på forhånd, hvor på ruten du vil se løbet og orientér dig hos Grand Départ på letourcph.dk.
- Overvej, om det er muligt at cykle, da det kan være den hurtigste transportform. Parkér cyklen hensigtsmæssigt.
Læs mere om Tour de France og ruten hos Grand Départ
For øvrige trafikanter i København fredag den 1. juli:
- Der er spærringer i hele Indre By, så det giver bedst mening at køre udenom.
- Forvent ekstra rejsetid og tag afsted i god tid. Det gælder især på Amagermotorvejen, Motorring 3 og Ring 3.
- Planlæg din tur og søg aktuel trafikinformation på trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
- Tag tog eller Metro, hvis du kan, og tjek Rejseplanen, inden du tager afsted.
- Hop på cyklen, hvis muligt, og parkér den væk fra ruten.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte VithenOmrådechefVejdirektoratet
Tlf:22 16 70 72cv@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder



Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Spor bliver spærret på Hillerødmotorvejens forlængelse4.5.2026 15:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere ulykker bliver overhalingssporet på Hillerødmotorvejens forlængelse nu spærret, så der kun vil være et spor i hver retning.
Aalborgvej ved Aabybro får ny asfalt4.5.2026 13:57:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 12. maj og cirka to uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Aalborgvej ved Aabybro. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører perioder med spærringer og omkørsler.
Søvejen i Lemvig får nyt asfalt (opdateret)30.4.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 4. maj og knap tre uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Søvejen/Sønderbjerg og krydset ved Østergade i Lemvig.
Motionsløb spærrer Den Gamle Lillebæltsbro29.4.2026 12:15:28 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forberede sig på lidt ekstra rejsetid hen over Den Nye Lillebæltsbro lørdag den 2. maj, hvor Den Gamle Lillebæltsbro spærres for biltrafik på grund af Lillebælt Halvmarathon.
Informationsmøde om ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum d. 11. maj29.4.2026 10:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 11. maj afholder Vejdirektoratet informationsmøde om den kommende vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Tingbjerg Kulturhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum