Afslutning af fugearbejder på Vejlefjordbroen betyder forlænget rejsetid den kommende weekend
26.10.2026 13:25:51 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Siden starten af oktober har Vejdirektoratet arbejdet på at udskifte to af Vejlefjordbroens dilatationsfuger i sydgående retning. Arbejdet nærmer sig sin afslutning; de nye fuger er monteret og indstøbt i den resterende brokonstruktion, og lige nu hærder betonen.

Den kommende weekend går de afsluttende arbejder i gang fra fredag den 30. oktober kl. 19.00 til mandag den 2. november kl. 05.30. Der vil blive arbejdet i døgndrift, da fugtisolerings- og belægningsarbejderne kræver ekstra tid, herunder de nødvendige hærdetider.
I weekenden vil der i dagtimerne kun være to vognbaner i hver retning. I aften- og nattetimerne ledes trafikken over i én vognbane i hver retning. Det betyder forlænget rejsetid og risiko for kødannelse i begge retninger, særligt i dagtimerne lørdag den 31. oktober og søndag den 1. november.
Indtil den kommende weekend bliver trafikken afviklet med tre vognbaner i hver retning – som i normalsituationen. I sydgående retning er det dog med nedsat hastighed fordi trafikanterne fortsat skal passere de midlertidige ramper over fugerne så de kan hærde. Der er ikke overledning af trafikken i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet udfører de afsluttende arbejder i en weekend for at genere færrest mulige trafikanter. Mandag morgen den 2. november vil trafikanterne igen have tre vognbaner i hver retning uden restriktioner.
Vejdirektoratet opfordrer bilister til at køre i god tid, følge skiltningen og holde sig orienteret på www.trafikinfo.dk. Samtidig beklager Vejdirektoratet på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
Kontakter
Allan Højgaard MadsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 15ahm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ét spor på frakørsel 36 Ringsted N26.10.2026 10:48:45 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter, der benytter frakørsel 36 Ringsted N på Vestmotorvejen i vestgående retning, må væbne sig med lidt ekstra tålmodighed. Der vil fortsat kun være ét spor på frakørslen frem til og med den 22. november.
Alt for mange kører hurtigere, end udsynet tillader, når det er mørkt26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan være svært at se, hvad der gemmer sig længere fremme på en mørk motorvej. Alligevel svarer 58 procent af bilisterne i en ny undersøgelse, at de normalt kører efter den skiltede hastighed på 110 eller 130 km/t eller mere, selv om de kun kører med nærlys. I en ny kampagne sætter Vejdirektoratet fokus på mørke som et kørselsforhold, man skal tilpasse sin fart til.
Ny asfalt på cykelstier ved Væggerløse22.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 26. oktober til fredag 30. oktober lægger Vejdirektoratet ny asfalt på cykelstierne langs E55 Gedser Landevej ved Væggerløse. Arbejdet betyder, at trafikken bliver reguleret med trafiksignaler, og at cyklister og fodgængere skal benytte den modsatte sti, mens arbejdet står på.
2.500 år gammelt fund vidner om hidtil ukendte konflikter i det vestjyske21.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for udbygningen af rute 11 mellem Varde og Korskro er arkæologerne gået i jorden. Her har de fundet uventede spor fra flere tidsaldre, blandt andet huse, grave og en stridsøkse. Mest overraskende er et hulbælte, som kan have været brugt til at blokere fjendtlig indtrængen ad den ældgamle vestjyske færdselsåre.
Dobbelt så meget støjskærm på vej ved Bramdrupdam21.10.2026 12:15:27 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genbruger den nuværende støjskærm og etablerer samtidig knap 1,6 kilometer ekstra støjafskærmning ved Bramdrupdam. Før de nye skærme kan komme på plads, skal den nuværende skærm tages ned for at gøre plads til et ekstra spor på Sønderjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum