Dronning Margrethe er årets Julemærkekunstner

I år er det 150 år siden, at Einar Holbøll blev født. Han er manden bag en af de få helt igennem danske juletraditioner, nemlig Julemærket. Det første Julemærke kom på gaden i 1904, og har siden været en fast juletradition til støtte for udsatte børn i Danmark.
I Julemærkefonden er der glæde over årets kunstner:
-Vi er rigtig glade og taknemmelige for, at H.M. Dronningen har sagt ja til at udforme dette års Julemærke, siger Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen.
-Vi kan ikke forstille os en bedre måde at fejre Einar Holbøll på. Hans idé har gennem årene betydet hjælp til mere end 75.000 børn i Danmark.
Dronningen og Kronprinsessen afslører motivet
Hvordan Julemærket 2015 så ser ud, afsløres ved en begivenhed på Københavns Rådhus onsdag den
28. oktober, hvor H.M. Dronningen som kunstner og H.K.H. Kronprinsessen som protektor for Julemærkefonden, sammen afslører årets motiv.
Majestæten har flere gange givet sin støtte til Julemærkesagen. Første gang var i 1970, hvor hun som tronfølger tegnede Julemærket og igen som kunstner i 2003, hvor det var Julemærke nummer 100. Dronningen har også selv været portrætteret på Julemærket - som lille pige i 1942 og igen i 1972 i anledning af tronskiftet.
Børn i kø til Julemærkehjemmene
Salget af Julemærker er fortsat den største indsamling til de fire danske Julemærkehjem, hvor flere hundrede børn lige nu venter på at få et ophold. Hvert år bor 750 børn midlertidigt på et Julemærkehjem, hvor de får hjælp til at takle problemer som mobning, ensomhed og lavt selvværd.
Årets Julemærke kan købes landet over fra den 29. oktober. Du kan læse mere om Julemærker og Julemærkehjemmene på julemaerket.dk.
Faktaboks, Einar Holbøll
Født den 20. december 1865 i København
Død den 23. februar 1927 i Charlottenlund
Ligger begravet på Ordrup Kirkegård
Postekspedient, senere postmester
Fik idéen til Julemærket i 1903 og i 1904 var det første Julemærke på gaden
Julemærket 2015 er nr. 112 i en ubrudt række
Kilde: Julemærkefonden og Wikipedia
Faktaboks, Julemærkefonden
Driver de fire Julemærkehjem i Danmark
Hvert år får 750 børn et ophold på et Julemærkehjem
Børn på Julemærkehjem kæmper typisk med mistrivsel, mobning, ensomhed og lavt selvværd
Salget af Julemærker udgør en tredjedel af indtægterne til Julemærkesagen
Julemærkehjemmene modtager 5 % i offentligt tilskud, resten er indsamlede midler
Læs mere på julemaerket.dk
Kilde: Julemærkefonden
Har du spørgsmål til pressemeddelelsen er du velkommen til at kontakte fundraising- og kommunikationschef Hanne Nielsen på tlf. 5114 8180 eller hanne.nielsen@julemaerket.dk.
Nøgleord
Kontakter
Hanne Nielsen, hanne.nielsen@julemaerket.dk, tlf. 5114 8180
Billeder
Links
Information om Julemærkefonden
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Har dit barn også svært ved at gå i skole? Der er en løsning15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at der fortsat er en stigende andel af børn, som ikke er glade for at gå i skole. Samtidig viser deres erfaringer, at det er muligt at genskabe skoleglæden.
Anne Glad Wagner bliver ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden25.3.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.
Danskernes lyst til at købe Julemærket overgik alle forventninger4.3.2025 10:05:40 CET | Pressemeddelelse
De endelige salgstal for Julemærket 2024 viser, at mærket var populært hos danskerne. Den ekstra indtjening skyldes ikke mindst, at Kongeparret er en del af årets motiv.
Julemærkehjemmene: Trivselskommissionens anbefalinger kræver handling nu25.2.2025 12:16:00 CET | Pressemeddelelse
Trivselskommissionen har mange gode anbefalinger til, hvordan vi løfter børnenes trivsel. De konkrete forbedringer kommer dog kun, hvis alle voksne tager ansvar for at skabe bedre trivsel for børnene.
Dansker fejrer jul alene på Sydpolen – med en særlig gave21.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaften er for de fleste lig med hygge med familie og venner. Men sådan er det ikke for eventyreren Rasmus Kragh. Han holder juleaften helt alene på Sydpolen. Men han har en særlig gave med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum