Dansk PersonTransport

DPT: Hjælpepakkerne bør fortsætte til juli

Del
De gradvise lempelser af rejserestriktionerne er længe ventede, men de er desværre ikke nok til at gøre en mærkbar forskel for taxierne og turistbusser, der stadig må se langt efter mulighederne for omsætning.

Turistbus- og taxivognmænd er stadigvæk hårdt ramt af coronakrisen, og derfor var udmeldingen om en gradvis lempelse af rejserestriktioner længe ventet og meget velkommen. Men på nuværende tidspunkt er der lange udsigter til at vende tilbage til normalen for turistbus- og taxivognmændene. På trods af genåbningen og de lempede restriktioner i forbindelse med rejser, vil det ikke betyde en mærkbar forskel for taxier og turistbusser.

”Vores medlemmer får desværre ikke ekstra omsætning af, at turisterne rejser med egen bil til Danmark. Det er heller ikke vores forventning, at der ankommer en større mængde udenlandske turister med fly eller krydstogt før Fase 4. Det betyder, at taxibranchen og den del af turistbusbranchen, der lever af at køre ekskursioner og for eksempel open top-busser, ikke vil se en ændring i kundegrundlaget på baggrund af de nye rejsevejledninger,” konkluderer Michael Nielsen, Adm. Direktør i Dansk PersonTransport.

Dansk PersonTransport har i høj grad set frem til klarhed omkring, hvordan der lempes på rejserestriktionerne. De hårdt ramte turistbusmedlemmer har behov for, at kunderne har tiltro til at grænser åbnes, så de kan begynde at modtage bookinger og planlægge ture. Samtidigt er det væsentligt at få klarhed over, hvordan man i fremtiden skal tilrette den nødvendige kapacitet for såvel taxi- og busture i Danmark som til udlandet.

”Før vi når til Fase 4, må vi nok konstatere, at det bliver stort set umuligt at arrangere ture til eksempelvis udlandet. Grunden er, at en tur med turistbus igennem EU typisk går gennem flere regioner og lande, så hvis der lukkes ned med kort varsel, bliver det praktisk taget umuligt at arrangere turene. Det er derfor helt essentielt, at hjælpepakkerne fortsætter i deres nuværende form indtil juli for at hjælpe de hårdt ramte vognmænd,” siger Michael Nielsen.

Kontakter

Billeder

Information om Dansk PersonTransport

Dansk PersonTransport
Dansk PersonTransport
Nørre Farimagsgade 11, 3. tv.
1364 København K

70 22 70 99https://www.danskpersontransport.dk/

Dansk PersonTransport (DPT) er den faglige brancheforening for bus- og taxivognmænd i Danmark.

DPT’s formål er at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser og rettigheder ved forhandling og samarbejde for derved at sikre de bedst mulige betingelser for medlemmernes udøvelse af deres erhverv.

Følg pressemeddelelser fra Dansk PersonTransport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk PersonTransport

Busterminal - Ekstraregning sendes til passagererne3.6.2022 14:11:54 CEST | Pressemeddelelse

Dyrere busbilletter for danskerne. Det bliver konsekvensen af beslutningen i Borgerrepræsentationen torsdag den 2. juni 2022, hvor et flertal sender endnu en stor ekstraregning for Busterminalen videre til busselskaberne og dermed passagererne. Det er ekstraregning nummer to og det betyder, at buspassagererne betaler 100 % af den meromkostning på byggeriet, der er resultatet af stigende materialepriser og senest krigen i Ukraine. Det er ikke en rimelig vej at gå mener Dansk PersonTransport, der repræsenterer busselskaberne.

Stor kampagne skal skaffe flere chauffører til persontransportbranchen4.4.2022 10:21:12 CEST | Pressemeddelelse

Der er god brug for chauffører i Danmark, og mulighederne for et spændende job ligger lige for, uanset om man drømmer om at køre turist- eller minibus. Det er budskabet i den stort anlagte chaufførkampagne som 3F, Dansk Erhverv og Dansk PersonTransport nu har lanceret for at tiltrække flere buschauffører til persontransportbranchen. Kampagnen bygger på personlige beretninger fra fem ambassadører fra branchen og taler til den brede målgruppe af unge, seniorer, mænd, kvinder og “brancheskiftere”. Kampagnen signalerer, at uanset hvem man er, og hvor man er i livet, giver jobbet som buschauffør dig muligheden for at få en ny og spændende karrieremulighed. I kampagnen møder man bl.a. Zainab, der kører handicapkørsel i minibusser. Zainab anbefaler buschaufførjobbet fordi hun er glad for at hjælpe mennesker hver dag i et meget varieret og alsidigt job. ”Persontransporten er et inkluderende erhverv, og vi byder alle grupper velkomne, herunder også særligt de mange kvinder med anden etnisk herk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye