Beskæftigelsesministeriet

Dømte bandekriminelle fratages penge i tre år

Del
Bliver man dømt for grov banderelateret kriminalitet, får det mærkbare økonomiske konsekvenser. Folketinget har torsdag vedtaget en treårig karantæneordning til dømte bandekriminelle.

En treårig karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle er et nyt redskab i kampen om at komme bandekriminaliteten til livs.

Karantænen betyder, at bandekriminelle efter udstået straf bliver udelukket fra en række forsikringsbaserede ydelser som fx dagpenge i en periode på tre år og højst kan modtage ydelser som kontanthjælp og førtidspension på niveau med integrationsydelsen, som er den lavest mulige ydelse. 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: 

- Bandekriminalitet er helt uacceptabelt og en ekstraordinær trussel mod almindelige borgeres ve og vel. Vi bliver derfor nødt til at markere, at banders adfærd ikke er noget, vi som samfund kan acceptere. Med lovforslaget, som vi dag har fået vedtaget i Folketinget, sikrer vi, at det får mærkbare økonomiske konsekvenser, hvis man bliver dømt for grov bandekriminalitet. Det er kun rimeligt, at man ryger ned på den lavest mulige ydelse og helt bliver udelukket fra en række offentlige ydelser i tre år.

Karantæneordningen træder i kraft 1. januar 2019 og omfatter bandekriminelle, som fx ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf for at overtræde straffelovens § 81 a – den såkaldte bandeparagraf. 

Læs det vedtagne lovforslag på Folketingets hjemmeside.

Baggrund:

Regeringen og Dansk Folkeparti blev som led i finansloven for 2018 enige om, at dømte bandekriminelle skal have begrænset deres adgang til offentlige ydelser.

Regeringen og Dansk Folkeparti har efterfølgende i en aftale indgået i maj 2018 præciseret, at dømte bandekriminelle skal have begrænset deres adgang til offentlige ydelser i en karantæneperiode på tre år.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet


Pressevagt: 51232830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Uændret ledighed i august 202419.9.2024 09:01:43 CEST | Pressemeddelelse

Der er 87.000 fuldtidsledige i august 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed uændret i forhold til måneden før. Ledighedsprocenten er fortsat på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Noget af det, der driver mig mest som socialdemokratisk beskæftigelsesminister, er, hvordan vi politisk og fra samfundets side giver flere ledige muligheden for at få et arbejde og et fællesskab at stå op til hver dag". "Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på at få de sidste med, selvom ledigheden er lav. I år har vi for eksempel gjort det permanent for ufaglærte at tage en faglært uddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen". "Med en lav ledighed giver det mulighed for at få flere med i det arbejdende fællesskab. Derfor har vi i regeringen stort fokus på de 43.000 unge uden uddannelse og job. Vi skylder at give dem bedre forudsætninger for at blive en del af det fællesskab, det kan være at have et arbej

I dag behandler EU-Domstolen dansk søgsmål om annullation af EU’s mindstelønsdirektiv17.9.2024 13:11:11 CEST | Pressemeddelelse

I dag behandler EU-Domstolen i Luxembourg det danske annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv. Danmark har fra starten været imod mindstelønsdirektivet, da der i regeringen, et bredt flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter er bred enighed om, at EU ikke skal blande sig i spørgsmålet om løndannelse. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Jeg er tilfreds med, at EU-Domstolen får mulighed for at vurdere sagen. Der er tale om en helt principiel sag. - Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU's direktiv om mindsteløn fra starten. Vi står fast på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Vi har 125 års gode erfaringer med at overlade forhandlingerne om løn- og arbejdsforhold til parterne. Regeringen anlagde i januar 2023 et søgsmål ved EU-domstolen med påstand om at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv. Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye