Landsrettens afgørelse efterlader boligejerne med det økonomiske tab, som de led ved statens fejlbehæftede lancering af digital tinglysning for 10 år siden, mens Domsstolsstyrelsen slipper for ansvar.

Ifølge dommen placeres ansvaret for den katastrofale implementering hos finanssektoren, fordi denne sendte omkring 200.000 allerede tinglyste pantebreve til indscanning hos tinglysningsretten. Landsretten forholder sig ikke til det faktum, at Domsstolsstyrelsens beslutning om omgående indscanning satte en solid prop i hele systemet, således at igangværende bolighandler ikke kunne tinglyses.

Uforståelig dom ankes

”Vi anker dommen, fordi den efter vores opfattelse ikke giver tilstrækkelig mening. Den forholder sig ikke til statens andel i det kaos, de bolighandlende blev efterladt i. Det er i øvrigt en opfattelse, som bakkes op af advokater, it-eksperter og professionelle aktører på boligmarkedet”, forklarer Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater og Gruppesøgsmål.nu.

Syn- og skønserklæringen omtales intet steds i domsafgørelsen. Det er helt usædvanligt, at syn- og skønserklæringen øjensynligt ikke tillægges værdi. Erklæringen påpeger nemlig en lang række fejl og uhensigtsmæssigheder, som ifølge skønsmanden kunne være løst ved rettidig omhu.

”Det er højst besynderligt, at Landsretten ikke forholder sig til de mange tekniske fejl og mangler, som ramte de bolighandlende eller til den kendsgerning, at borgerne ikke kunne få support, vejledning eller hjælp til den digitale tinglysning. Tinglysningen var annonceret som så enkel, at enhver borger med en PC selv skulle kunne tinglyse”, siger Jan Schøtt-Petersen, som sammen med en enig bestyrelse i Gruppesøgsmål.nu og advokat Morten Samuelsson har anket sagen til Højesteret.