Dokumentar om Leonard Cohens ’Hallelujah’ kan opleves til VESTEGNS:DOX
14.3.2022 09:30:05 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Tag med til dokumentarfilmfestival på Vestegnen, når der fra 23. marts til 3. april er VESTEGNS:DOX.
VESTEGNS:DOX har udvalgt film fra årets CPH:DOX-festival, som bliver vist i en lokal dokumentarfilmfestival samtidig med, at CPH:DOX finder sted i København.
VESTEGNS:DOX foregår i kommunerne Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.
Dokumentarer i Ishøj
Kulturium Biograf i Ishøj viser to dokumentarer under VESTEGNS:DOX.
Den 1. april kl. 19 viser biografen ‘Hallelujah: Leonard Cohen, a Journey, a Song’. Dokumentaren handler om Leonard Cohens liv med udgangspunkt i hans verdenskendte sang Hallelujah. Inden filmen vil musikformidler Thomas Ulrik Larsen kort fortælle om Leonard Cohen og spille et par af Cohens sange. Prisen er 50 kr. inkl. et glas vin, øl eller vand. Bemærk, der er ikke undertekster på filmen, og at der tales engelsk.
Den 2. april kl. 11 viser biografen dokumentaren ’Calendar Girls’, som er et svensk feelgood-hit fra Sundance, hvor en trup af kvindelige dansere på 60+ giver folk i Florida nyt mod på livet i en moden alder med kulørte dansenumre og ukuelig optimisme. Der er engelske undertekster på filmen, og der tales engelsk. Der er gratis adgang, men billet er nødvendig.
Du kan se det samlede program for alle visninger under VESTEGNS:DOX på vestegnenskulturuge.dk/dox.
Billetter
Billetter til begge dokumentarfilm bookes via ishojbio.dk eller i Kulturium Biograf, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj.
Billet til ’Hallelujah: Leonard Cohen, a Journey, a Song’ koster 50 kr. inkl. musikalsk foredrag og et glas vin, øl eller vand.
Billet til ’Calendar Girls’ er gratis, husk dog billet.
Samlet program
Det samlede program for VESTEGNS:DOX kan ses på vestegnenskulturuge.dk/dox og Vestegnens Kulturuges Facebook-side, hvor du også kan læse mere om festivalen.
Niklas Engstrøm, kunstnerisk leder for CPH:DOX, fortæller:
”Vi er superglade for, at Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, og Vallensbæk nu har indgået et samarbejde med CPH:DOX, som giver os mulighed for at bringe nogle af årets bedste danske og internationale dokumentarfilm til Vestegnen. Det er første gang, vi laver samarbejde på tværs af kommuner uden for København, og det er særdeles givende.”
Kontakter
Sune Blicher, kommunikationschef for CPH:DOX: 3122 2661 / sune@cphdox.dk
Monika Funder, sekretariat for Vestegnens Kulturuge: 3639 2203 / xmf@hvidovre.dk
Line Nørregård Larsen, filmbooker i Kulturium Biograf: lilla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



