Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i næste uge
23.3.2023 08:00:00 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

I næste uge tages mandag og tirsdag nat i brug for at arbejde på flere vedligeholdsarbejder på Storebæltsbroen. Her vil trafikken køre dobbeltrettet for at skabe et trafikfrit område, så vedligeholdsarbejderne kan håndteres samtidig, sikkert og mere effektivt end i dagtimerne.
Vedligeholdsarbejdet indeholder montering af digitale tavler på øst- og vestbroen, inspektion af betonen på den 325.000 tons tunge ankerblok tættest på Fyn samt inspektion af elektriske dele på broen.
Arbejdet foregår om natten, hvor trafiktallene er lave. Dels generer det færrest muligt trafikanter, men det giver også mulighed for at skabe et trafikfrit – og arbejdssikkert - område i den ene side af broen, mens trafikken kører dobbeltrettet i den anden side.
Hermed skabes plads til at løse flere opgaver samtidig, som ville kræve afspærringer af flere omgange, hvis de skulle foretages i dagtimerne med mere trafik. Samtidig giver det også en bedre sikkerhed for de medarbejdere, som udfører opgaver på broen.
Trafikrestriktioner
Trafikken vil køre dobbeltrettet to nætter i timerne kl. 19.00 til kl. 05.00:
- Mandag aften, den 27. marts og frem til tirsdag morgen, den 28. marts
- Tirsdag aften, den 28. marts og frem til onsdag morgen, den 29. marts
Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt.
Der kan opstå kort ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik, da broen lukkes helt for biltrafik i ca. 45 minutter, mens trafikken omlægges, henholdsvis kl. 19.00 og igen kl. 05.00.
Det er ikke muligt for særtransporter bredere end 3,3 meter eller større end broklasse 100 at passere Storebælt i perioden med dobbeltrettet trafik. Læs mere om muligheder for passage med særtransporter på Vejdirektoratets hjemmeside under Udskrift for særtransporter.
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Kæmpe klodsmajor sætter fokus på truede tudser ved Femern Bælt-projektet4.3.2026 15:20:21 CET | Pressemeddelelse
ZOO og Femern Bælt-projektet opsætter et kunstværk ved udsigtspunktet Pilen i Rødbyhavn, der viser naturens skrøbelighed.
Femern-entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri3.3.2026 11:53:47 CET | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
Sund & Bælt gennemfører miljøkonsekvensvurdering af nyt lufthavnsdige27.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Risikoen for oversvømmelser i København er stigende, og en stormflod kan få store konsekvenser for beboere, virksomheder og kritisk infrastruktur. Folketinget har bedt Sund & Bælt om at foretage en miljøkonsekvensvurdering af et dige på Sydamager for at reducere risikoen for oversvømmelse.
Sund & Bælt annullerer to udbud18.2.2026 08:12:55 CET | Pressemeddelelse
Som følge af forsinkelserne på Femern Bælt-projektet har Sund & Bælt valgt at annullere to aktuelle udbud.
Borgermøde om kommende overhalingsspor ved Kalvebod10.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der skal etableres overhalingsspor ved jernbane ved Kalvebod i København for at sikre øget kapacitet til den stigende passager- og godstrafik. Sund & Bælt inviterer nu til borgermøde om blandt andet projektets foreløbige tidsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

