Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen de kommende uger
30.8.2023 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

I de første tre uger i september bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsforbindelsens Vestbro med at færdiglægge den nye asfalt. Et arbejde, som startede i foråret. Den nye asfalt vil fremover komme de mange trafikanter til glæde. Udover, at den er lettere at køre på, så reduceres forbruget af brændstof og CO2-udledningen.
Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at lægge den nye asfalt hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.
Med de mange tusinder trafikanter, som hver dag krydser broen kræver det en stærk asfalt, der kan holde til stor trafikbelastning. Helt konkret udlægges en såkaldt skærvemastiks, som er en tæt og stærk slidlagsbelægning, der er specielt designet til at kunne klare en stor trafikbelastning. Belægningen er derfor særlig velegnet på broer, motorveje og i lufthavne.
Under arbejdet fræses ca. 6000 tons slidt asfalt, som køres til genbrug, og efterfølgende bliver der lagt 72.500 m2 ny asfalt. Ovenpå den nye asfalt bliver der malet ca. 30 km striber.
Den nye asfalt giver mindre rullemodstand mellem dæk og vej, og gør det lettere for dækkene at køre på. På den måde bruger biler og lastbiler mindre brændstof, og derved reduceres CO2-udledningen fra trafikken.
Trafikrestriktioner for asfaltarbejder
I ugerne 36–38, startende søndag aften den 3. september, vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 20.00 og 05.00.
Det gælder alle ugens dage undtagen fredag og lørdag aften.
Broen lukkes i to omgange a 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 20 og igen om morgenen kl. 05 for at omlægge til dobbeltrettet trafik. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken.
Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt.
Læs mere om vejarbejderne og hvornår de præcist vil påvirke trafikken på storebaelt.dk
Hold dig opdateret
Modtag den aktuelle trafikinformation ved at følge med på Twitter eller tilmeld dig Storebælts bromelding på storebaelt.dk. Du kan også modtage trafikinfo via SMS. Send til 1231 med Bro Info. Tjenesten ophører automatisk efter syv dage.
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Storebæltsbroen skal løftes 84 gange i historisk renoveringsprojekt4.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en længere udbudsproces har Sund & Bælt valgt en entreprenør til at stå for en omfattende renovering af brolejerne på Storebæltsbroens Vestbro. Arbejdet begynder i 2027 og skal gennemføres, mens trafikken fortsat kører over broen.
Sund & Bælt udbyder opgradering af færgehavne ved Storebælt2.11.2026 13:14:46 CET | Pressemeddelelse
Halsskov Havn og Knudshoved Havn skal klargøres, så der kan indsættes færger i tilfælde af en længerevarende afbrydelse af trafikken på Storebæltsforbindelsen. Sund & Bælt har nu sendt opgraderingen af de to havne i udbud.
Tunneløvelse skal træne beredskabet ved Storebælt21.10.2026 09:14:12 CEST | Pressemeddelelse
Natten til søndag den 25. oktober gennemfører Sund & Bælt i samarbejde med Politi og beredskabet en omfattende øvelse ved jernbanetunnelen under Storebælt. Øvelsen skal træne beredskabets håndtering af en alvorlig togulykke. Der vil være ændringer for togtrafikken.
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
Sund & Bælt og Odense Havn indgår eksklusivaftale om fremtidigt partnerskab om Femern-anlæg5.10.2026 13:50:04 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et eksklusivt forhandlingsforløb mellem Sund & Bælt og Odense Havn skal føre til et partnerskab om udvikling og drift af Femern Bælt-tunnelens produktionsanlæg ved Rødbyhavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum