Dobbeltdokumentation er dagligdag i ældreplejen
26.7.2022 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

”Vi bruger tid, som vi ikke har, på at dokumentere noget, som i virkeligheden ikke er nødvendigt. Og det tager tid fra borgeren,” siger FOAs Torben Hollmann.
Det er svært at finde en ældreordfører eller minister, som ikke blæser til kamp mod unødvendig dokumentation i ældreplejen. De ansatte skal bruges til omsorg og pleje, ikke til at afkrydse skemaer og skrive rapporter, er nærmest et fælles mantra.
Ikke desto mindre viser en ny undersøgelse fra fagforeningen FOA, at de ansatte i ældreplejen oplever, at de skal lave mere – ikke mindre – dokumentation i ældreplejen. To ud af tre ansatte i ældreplejen oplever, at de dagligt bliver bedt om at registrere de samme oplysninger flere steder eller i flere systemer.
”Det er jo helt hul i hovedet. Og når man lægger det sammen med, at de ansatte i ældreplejen i gennemsnit bruger 50 minutter om dagen på at dokumentere, så viser det et spild af ressourcer som den enkelte ansatte kunne have brugt på at hjælpe og støtte den ældre,” siger formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Klitmøller Hollmann.
Han understreger, at det selvfølgelig er nødvendigt med dokumentation i ældreplejen, men han vil af med dokumentation for dokumentationens skyld.
”Det burde vendes på hovedet, så man rapporterer om det unormale, når den ældres tilstand ændrer sig. Det er det, som er vigtigt at vide for kolleger, samarbejdspartnere og pårørende. Ikke når den ældre har været i bad helt efter planen,” forklarer Torben Hollmann.
Undersøgelsen, som er besvaret af mere end 2000 ansatte i ældreplejen, viser blandt andet, at der dagligt bruges mere tid på at dokumentere end tidligere, og at et flertal af de ansatte oplever, at det dokumenterede er overflødigt, tidskrævende, af og til uden faglig relevans og i øvrigt skal registreres flere steder.
FOAs Torben Hollmann ser den stigende dokumentation, som et udtryk for faldende tillid. Ikke bare til ældreplejen, men til velfærdssamfundet som helhed.
”Danskerne har den helt reelle oplevelse, at velfærden ikke følger med samfundsudviklingen. Færre folk skal løse flere opgaver, og den enkelte ældre oplever, at der ikke er tid til mere end det absolut nødvendige. Og så er det, at man ser et behov for at dokumentere, den hjælp der trods alt stadig gives. For at sikre at man trods alt får den.”
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
Mona Striib er lettet over regionsaftale: Pengene er der19.6.2026 10:33:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og regionerne leverer det nødvendige løft, hvis bl.a. sundhedsreformen skal blive en succes, vurderer FOAs formand, Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

