Dobbeltbelæg i alle celler i Nykøbing Fængsel

Kriminalforsorgen bliver i stigende grad nødt til at placere to indsatte på cellerne for at få plads til alle i fængsler og arresthuse.
Tidligere var dobbeltbelæg typisk en midlertidig løsning, som man brugte for at løse et akut pladsproblem – for eksempel hvis et lille arresthus pludselig får nye arrestanter om natten – nu bruges det som et værktøj i den daglige drift.
Nykøbing Fængsel i Odsherred er et eksempel på dette. Førhen var der kun placeret en mand på hver af fængslets 30 celler. Nu er der to. Kapaciteten er dermed øget med 100 procent.
Udvidelsen giver store udfordringer ifølge forbundets tillidsrepræsentant. Det fungerer nemlig ikke altid, når man sætter mennesker sammen to og to.
Claus Olsen siger: ”Vi bruger rigtig meget tid på at flytte rundt på de indsatte. Det kan være den ene ligger og ser TV hele natten, eller snorker og den anden ikke kan sove. De kan måske heller ikke blive enige om, hvilket tv-program de skal se. De kan have forskellige rengøringsstandarder eller stjæler fra hinanden. Der kan være problemer med forskellige trosretninger, kulturer og lignende. Så bliver vi nødt til at flytte rundt på dem, og det giver mere uro. Og hver gang vi flytter en indsat, skal vi flytte genstande på depot, skrive mail til bogholderi i Jyderup, rette købmandssedler, rette medicinskema og så videre.”
Corona-epidemien har ikke gjort tingene nemmere. På grund af smitterisikoen skal indsættelser fra gaden isoleres, indtil den indsatte er testet negativ. Alene derfor skal der ofte flyttes rundt på de indsatte for at frigøre plads til de nye.
Isoleret 21 timer i døgnet
De ansatte oplever også, at de indsatte ofte reagerer negativt, når de er isoleret med en anden på få kvadratmeter i op til 21 timer i døgnet.
”Det slider selvfølgelig rigtigt meget, og de reagerer derefter,” siger Claus Olsen.
Et andet stort problem er, at det kan være vanskeligt at placere skylden, når der findes ulovlige effekter.
”Er det så A eller B, der ejer det? De benægter selvfølgelig begge.”
Frivilligt enrum
De indsatte har ret til at udelukke sig fra fællesskabet og komme i frivilligt enrum.
Når det sker i Nykøbing, bliver de ansatte nødt til at gribe telefonen og ringe til Sjællands arresthuse.
”Det er et kæmpe arbejde at få arrangeret et bytte. Ofte laver vi et trekantsbyt, hvor vores indsatte for eksempel flyttes til Køge. Køge flytter en mand til Storstrøm, og vi modtager en fra Storstrøm. Vi kan reelt risikere, at alle 60 indsatte ønsker frivilligt enrum. Så har vi lidt af en udfordring,” siger Claus Olsen.
Endnu flere i dobbeltbelæg
Kriminalforsorgen forventer at udvide brugen dobbeltbelæg i løbet af år.
Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, mener, grænsen er nået for, hvor mange indsatte man kan presse sammen.
”Dobbeltbelæg må være noget, vi tyer til i akutte situationer. Nu bruger Kriminalforsorgen det efterhånden i alle institutioner. Det er uacceptabelt,” siger han.
Formanden peger på, at både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Europarådets Torturkomité er kritisk over for brugen af dobbeltbelæg.
”Når du isolerer to indsatte i små celler, så er der kun få kvadratmeter til hver mand inklusive seng og møbler. Er det måden, vi vil drive vores straffesystem på i Danmark?”
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder

Links
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsbetjente venter årevis på at få afgjort deres arbejdsskader30.10.2025 09:25:26 CET | Nyhed
Ventetiden på arbejdsskadesager hos AES skaber magtesløshed for Fængselsforbundets medlemmer som Christina, der har ventet i uvished i tre år.
Alle fængselsbetjente arbejder ekstra for at få driften til at køre rundt i Danmarks kvindefængsel23.10.2025 14:01:47 CEST | Nyhed
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Jyderup Fængsel er stærkt bekymret for personalesituationen i kvindefængslet, som fylder fire år i oktober.
Bekymrende udvikling i de nordiske fængsler23.9.2025 16:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver stadig mere udfordrende at opretholde det særlige nordiske fængselssystem, der er kendetegnet ved god personaledækning, høj dynamisk sikkerhed og fokus på kriminalitetsforebyggelse. Sådan lyder budskabet fra Nordiske Fengselsfunktionærers Union (NFU), der i denne uge afholder konference i Odense. NFU er et samarbejde mellem fagforeningerne i Norge, Finland, Island og Danmark.
Worrying development in Nordic prisons23.9.2025 16:22:28 CEST | Pressemeddelelse
It is becoming increasingly challenging to maintain the special Nordic prison system, characterised by high staff-to-inmate ratios, dynamic security, and a focus on crime prevention. That is the message from the Nordic Prison Officials Union (NFU), which is organising a conference in Odense this week. NFU is a collaboration between the prison unions in Norway, Finland, Iceland, and Denmark.
Uklarheder på Kriminalforsorgens nye afdelinger for terrordømte4.9.2025 12:48:38 CEST | Nyhed
To helt nye afdelinger skal opruste arbejdet omkring terrordømte og radikaliserede indsatte. De ansatte oplever opstartsfasen som uklar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
