Dobbelt rekord: Både stemmetal og andel af ja-stemmer historisk høje ved urafstemning
16.4.2020 13:31:47 CEST | HK Privat | Pressemeddelelse
64,8 procent af de 51.962 stemmeberettigede medlemmer deltog i urafstemningen, og det er en ny stemmerekord for HK Privat, der også sætter rekord med 94,8 procent ja-stemmer. Begge resultater er historisk høje.
Formand for HK Privat, Simon Tøgern, er overvældet og stolt over resultatet:
- I en svær corona-tid er det så uhyre vigtigt, at vi får indgået klare og stærke aftaler med arbejdsgiverne om fair løn- og arbejdsvilkår for de kommende 3 år. Og med en så ekstraordinær opbakning til slutresultatet fra vores medlemmer er det et styrket HK Privat og en styrket fagbevægelse, der i dag har fået sit ja, siger Simon Tøgern.
Særligt forhøjelsen af fritvalgskontoen fra 4 til 7 procent, 3 ugers ekstra forældreorlov med fuld løn til far og mulighed for op mod 5 ugers efteruddannelse ved afskedigelse er centrale resultater.
- Der er ingen tvivl om, at forhøjelsen af fritvalgskontoen var et krav, som vores medlemmer har stået hårdt på, og sådan som vi ser visse arbejdsgivere reagere på corona-udbruddet netop nu, så er resultatet kun steget i vigtighed, siger Simon Tøgern.
Udover fritvalgskonto, forældreorlov og uddannelse ved afskedigelse, indeholder overenskomsterne også forbedringer for arbejdsmiljørepræsentanter i forhold til uddannelsesmuligheder og adgang til IT og et pænt løft af minimallønnen og pension til de yngste elever som vigtige elementer.
HK Privat har i alt forhandlet 23 landsoverenskomster hjem, som medlemmerne de seneste uger har stemt om.
HK Privats stemmeprocenter ved tidligere urafstemninger:
2020: 64,8 procent
2017: 54,2 procent
2014: 50,8 procent
2012: 33,8 procent
2010: 46,1 procent
2007: 30,3 procent
2004: 34 procent
Nøgleord
Kontakter
Simon TøgernFormand
Tlf:50909642simon.tøgern@hk.dkTina Mellergaard JensenPresseansvarlig
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkLinks
Information om HK Privat
HK Privat er den største sektor i HK Danmark med cirka 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Lønstigninger på vej til lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer med ny overenskomst30.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lønhop er sikret til lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer i almen praksis, efter en ny 3-årig overenskomst mellem HK Privat, FOA og Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening er stemt hjem.
Ny undersøgelse peger på flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK Privat efterlyser stresspolitikker på langt flere arbejdspladser.
Arbejdet er den primære årsag til stresssygemeldinger blandt privatansatte HK'ere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver 5. HK Privat-medlem har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. HK Privat efterlyser mere forebyggelse på arbejdspladserne.
HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer18.6.2026 13:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum