Dobbelt guld og en sølvmedalje for Balletfestivalen: Have Kommunikation og Det Kongelige Teater modtager fornem international hæder

Da Det Kongelige Teater fra 1. til 9. juni afviklede sin stort anlagte Balletfestival var målet ikke blot at præsentere ballet i verdensklasse. Det var også at få danskerne til at danse med og vise, at ballet er for alle.
I de tre måneder, der gik forud, drog Den Kongelige Ballet land og rige rundt og dansede med alt fra bryggeriarbejdere til superligaspillene fra Brøndby. Balletmester Nikolaj Hübbe udfordrede via sociale medier danskerne til at lære ballettrin og flere hundrede danseglade borgere deltog i fællesballet på Kongens Nytorv den 2. juni. Han hoppede om bord på S-togslinje B og besøgte asylcentre og snakkede med danskerne om – og udfordrede – deres forhold til ballet.
Under festivalen kunne man foruden klassiske og nyskabende balletforestillinger også deltage i talks med ledende politikere og meningsdannere, balletgadefester og dansekonkurrencer.
Best Public Relations event og Best Campaign in Arts & Entertainment
Kommunikation og konceptudvikling blev udført af Have Kommunikation og Det Kongelige Teater. Kampagnen indeholdt blandt andet en serien af videoer, som blev set 3,7 mio. gange, og kampagnens samlede rækkevidde estimeres til 11 mio.
Have Kommunikation og Det Kongelige Teater vi blive hædret ved Stevie Awards, også kendt som The International Business Awards, der uddeles i London den 20. oktober. Juryen består af prominente virksomhedsledere fra hele verden.
Balletfestivalen har vundet to guldmedaljer – for hhv. Best Public Relations Event og Communications or PR Campaign/Program of the Year (Arts & Entertainment) – og en sølvmedalje – for Best Brand Experience Event.
Balletten skal være noget for de mange
Hos Have Kommunikation stod direktionsmedlem Rasmus Navntoft i spidsen for kampagnen, og han udtaler følgende:
”Vi er ualmindeligt glade for det fantastiske samarbejde, vi har haft med Det Kongelige Teater. Balletfestivalen rummede en udfordring, som alle i dansk kulturliv står overfor: Hvordan bliver man relevant og værdiskabende for dem, der ikke allerede er inkarnerede kernebrugere? Det er en af de vigtigste kulturpolitiske nødder at knække i disse år, og derfor er vi stolte over, at vores bestræbelser nu bliver hædret.”
Kommunikationschef hos Det Kongelige Teater, Magnus Restofte, tilføjer:
”Der ligger en kæmpe tilfredsstillelse i, at det ambitiøse formidlingsarbejde, som Det Kongelige Teater og Have Kommunikation planlage og eksekverede i forbindelse med Balletfestivalen, nu hyldes med anerkendte kommunikationspriser. Og når man så samtidig kan se på tal og statistikker, at vi nåede ud til en masse nysgerrige danskere og gjorde en forskel, så er det en dobbelt bonus, vi alle skal huske at nyde og bygge videre på.”
Balletmester Nikolaj Hübbe konkluderer:
”Dans er en urkraft, som alle kender og forstår. Alle danser. Det ville vi gerne understrege med Balletfestivalen. Det gør ikke Den Kongelige Ballet mindre, at vi danser ballet sammen med medarbejderne på Fuglsang Bryggeri, mens de er iført deres arbejdsgummirøjsere. Tværtimod! Festivalen handlede om at komme i dialog med både den etablerede teatergænger og dem, der aldrig sætter deres ben hos os eller noget andet teater for den sags skyld. Disse priser markerer, at det er lykkedes – og det er vi meget glade for, for Den Kongelige Ballet er jo vores alles, og derfor skal vi også være noget for så mange som muligt.”
Have Kommunikation har tidligere vundet Stevie-bronzemedaljer for arbejdet med Anders And & Co., Børnehjertefonden og Trap Danmark, mens Årets Reumert i 2008 blev kåret til Live Event of the Year, og i 2007 blev Christian Have kåret til Best Communications Executive.
Stevie Awards uddeles den 20. oktober i London.
Med venlig hilsen
Have Kommunikation
For yderligere information, kontakt venligst:
Direktionsmedlem i Have Kommunikation, Rasmus Navntoft // rasmus@have.dk // 30707008
Billeder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater samarbejder om Danmarkspremiere på Broadway-hittet 'Dear Evan Hansen'18.12.2025 06:40:00 CET | Pressemeddelelse
Den prisvindende og hjertegribende musical 'Dear Evan Hansen', som har spillet med stor succes på bl.a. Broadway i New York og West End i London, kan for første gang opleves i Danmark til januar i Skuespilhuset og til april på Aarhus Teater.
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
Rigoletto – Verdis mørke mesterværk10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ondskab, privilegier, magtmisbrug og ansvar står i centrum i Sofia Jupithers iscenesættelse af Verdis populære opera.
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
