DN savner mere urørt hav i regeringens havplan
26.3.2021 12:17:12 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse

Den første danske havplan har været længe ventet. Planen skal sikre den overordnede planlægning af alle de danske havområder i forhold til natur, fiskeri, energi og søfart. Og selvom udspillet er bedre end frygtet, har regeringen ikke taget tilstrækkelig hensyn til naturen i havet, lyder det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
EU's biodiversitetsstrategi har en målsætning om 10% urørt hav, hvor det er lykkedes regeringen at nå op på 4% i regeringens udspil.
- Som grønt foregangsland bør det være helt naturligt, at vi som minimum lever op til EU's målsætninger om at sikre en bedre beskyttelse af naturen i havet. Og selvom udspillet vil sikre en markant bedre beskyttelse af havnaturen i Danmark, var det mit håb, at ambitionerne ville være endnu større, når det kommer til udpegningen af områder til urørt hav, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Naturen i havet har i årtier været i voldsom tilbagegang, hvor fiskebestande og livet i havet har lidt under manglende beskyttelse. Og netop udpegning af områder til urørt hav er det vigtigste virkemiddel til at bremse tabet af biodiversitet i havet. Naturen i havet har brug for store beskyttede områder, hvor havnaturen kan genetablere sig og være i fred.
Langt under én procent af det danske havområde er i dag formelt beskyttet mod alle typer af fiskeri. EU’s biodiversitetsstrategi lægger op til, at de europæiske havområder skal sikres en bedre beskyttelse ved at udpege minimum 10 procent af områderne til urørt hav som et af de vigtigste virkemidler til at bremse tabet af liv i havet. Med regeringens udspil når Danmark op på 4% urørt hav.
Sammen med Danmarks Fiskeriforening fremlagde Danmarks Naturfredningsforening i sidste uge et stort fælles udspil til, hvordan Danmark kan leve op til de internationale målsætninger om urørt hav.
Organisationerne kom med konkrete forslag til placeringen af urørt hav i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen. Og selvom præsidenten ærgrer sig over, at regeringen ikke har leveret på målsætningen om 10% urørt hav, glæder hun sig over, at regeringen trods alt har fulgt en lang række af anbefalingerne.
- Jeg er glad for, at regeringen har ladet sig inspirere af vores udspil og medtaget en række af vores foreslåede områder i havplanen. Det vil jeg gerne kvittere for. Men det vigtigste er nu engang, at vi kommer op på de 10% urørt hav – og samtidigt sikrer, at det er de rigtige områder, som beskyttes. Her har folketinget et stort arbejde foran sig i forhold til at hæve ambitionerne betragteligt i de kommende forhandlinger, siger hun
Konkret har regeringen udpeget områder til urørt hav i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen. Der er stadig ikke udpeget områder til urørt hav i Kattegat og Bælthavet. Ligesom en stor del af den nye naturbeskyttelse af havet, som er medtaget i havplanen, er fuglebeskyttelsesområder, som ikke sikrer den nødvendige beskyttelse af havbunden ved at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber.
Kontakter
Emil NielsenPressechef
Tlf:31193246emil@dn.dkBilleder
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening kræver styrket indsats for hårdest ramte fjorde11.9.2026 10:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner igen i år til at blive rigtig slemt, som det har været de senere år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opforderer regeringen og Folketingets partier til at styrke indsatsen mod kvælstofforurening omkring de fjorde, hvor problemerne er størst.
Vandselskaber og DN om nyt lovforslag: Vigtigt skridt mod beskyttelse af drikkevandet9.9.2026 13:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeriet har i dag sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Lovforslaget er et vigtigt skridt mod effektiv beskyttelse af drikkevandet, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker og DANVA.
DN: Rigsrevisionens havbrugsrapport afslører myndighedssvigt af meget alvorlige dimensioner7.9.2026 13:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Alle 19 danske havbrug drives på forældede tilladelser fra 1990’erne, mens sager om nye miljøgodkendelser og placeringstilladelser trækker i langdrag. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at politikerne rydder op.
DN: Dybt alvorligt, at kontrollen med pesticider er så mangelfuld7.9.2026 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen retter i dag en alvorlig kritik af myndighedernes kontrol med landbrugets brug af pesticider. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør kontrollen strammes gevaldigt op, hvis den skal beskytte mennesker og miljø.
DN: Ny kvælstoflov kickstarter opgør med iltsvind og fiskedød3.9.2026 13:07:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening roser et bredt flertal i Folketinget for at tage ansvar for det danske havmiljø, og vedtage en ny lov der skal reducere landbrugets udledning af kvælstof fra gylle og gødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

