DN kræver handling efter fund af ulovlige sprøjtegifte i grundvand

Den længe ventede massescreening af grundvandet er netop offentliggjort. Den er et supplement til den normale grundvandsovervågning for at tjekke, om der skal testes for flere stoffer i den løbende overvågning. Og det skal der.
Der er taget prøver fra i alt 263 boringer fordelt over hele landet. Og der er fund af rester af sprøjtegifte i 20% af boringerne, hvor ti stoffer er fundet over grænseværdien. Mange af de 33 fundne stoffer har ikke før været testet i dansk grundvand.
Mest opsigtvækkende er, at der er fundet tre ulovlige sprøjtegifte, som aldrig har været godkendt i Danmark. Og det er ekstremt bekymrende, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding:
- De her stoffer er jo ulovlige af en årsag. Fordi de enten udgør en meget stor risiko for vores drikkevand eller sundhed. Og det viser jo desværre, at der i årevis ikke har været en god nok kontrol med brugen af sprøjtegifte eller overvågningen af vores grundvand, når vi nu finder stadig flere ulovlige stoffer, siger hun.
DN kræver bedre overvågning og mere kontrol
Det rene drikkevand er en unik resurse i Danmark og politisk har vi besluttet en nul-tolerance over for sprøjtegift i drikkevandet.
Alligevel findes der hver eneste år flere hundrede ulovlige sprøjtegifte, når myndigheder gennemfører kontrolbesøg hos landmænd og gartneriet.
Vi har altså i årevis vidst, at der var et stort omfang af ulovlige sprøjtegifte på markedet uden, at myndighederne har screenet for dem i overvågningen. Før nu. Og det er vel og mærke ikke alle ulovlige sprøjtegifte myndighederne nu har testet.
Det er problematisk, at myndighederne har sovet i timen, mener Maria Reumert Gjerding, som efterlyser en styrket kontrol, en bedre overvågning og en målrettet indsats for at komme de brodne kar i landbruget til livs.
- Jeg håber virkelig, at politikerne vil tage beskyttelsen af drikkevandet langt mere alvorligt. Vi ved, at der løbende importeres ulovlige sprøjtegifte til Danmark. Og nu finder vi dem i grundvandet. Her bliver myndighederne nødt til at styrke kontrollen og lave en langt mere finmasket overvågning, siger hun og fortsætter:
- Politikerne må også forholde sig til om sanktionsmulighederne er gode nok og om straffene for ulovlig anvendelse af sprøjtegifte skal skærpes. Det viser de her nye tal, at der er behov for.
Forbyd sprøjtegifte, hvor drikkevandet dannes
Hvis vi skal sikre en reel beskyttelse af drikkevandet, mener præsidenten at politikerne skal sikre et forbud mod brug af sprøjtegifte, der hvor drikkevandet dannes i de såkaldte følsomme indvindsområder.
- Bedre kontrol og overvågning klarer det ikke alene. Hvis vi virkelig mener, at vi skal beskytte vores drikkevand til kommende generationer, bliver vi nødt til at stoppe med at bruge sprøjtegifte der, hvor der er en risiko for, at det ender i drikkevandet.
FAKTA: Ulovlige stoffer fundet i grundvandet
- I den nye massescreening er der blevet testet for 415 stoffer i samlet 263 boringer.
- Der er fundet 33 stoffer i 20% af de analyserede boringer.
- Der er fundet 11 stoffer over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Syv af stofferne er ulovlige at benyttet i Danmark i dag.
- Tre af de 11 stoffer, metazachlor ESA, metazachlor OA og t-sulfinylacetic acid, stammer fra 2 sprøjtemidler, som aldrig har været godkendt til anvendelse i Danmark.
- Begge stoffer er forbudt fordi risikoen for udvaskning til grundvandet var for stor. Det europæiske agentur for fødevaresikkerhed EFSA vurderer, at stofferne kan være kræftfremkaldende.
Nøgleord
Kontakter
Emil NielsenPressechef
Tlf:31193246emil@dn.dkBilleder
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN og Sportsfiskerne: Danmark dumper i indsatsen for et bedre vandmiljø20.12.2025 09:13:00 CET | Pressemeddelelse
Ministeriet for Grøn Trepart har netop præsenteret den opdaterede udgave af Vandområdeplan 3, der skal sikre, at vandløb, søer, grundvand og kystvande kommer i god tilstand senest i 2027. Men planen er utilstrækkelig og indsatserne kommer for sent, mener Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Naturfredningsforening om nyt klimamål: Chokerende uambitiøst18.12.2025 09:56:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har overraskende indgået en soloaftale om et klimamål på 82 procent for 2035. Det er chokerende uambiøst og en hæmsko for den fremadrettede klimapolitik, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Ny kvælstofaftale er et vigtigt skridt mod bedre havmiljø og natur3.12.2025 11:46:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over den nye politiske aftale, som markant skærper kravene til landbrugets udledning af kvælstof. Samtidig roser foreningen beslutningen om at etablere 10 nye store naturområder.
DN: Danmark skal have et ”Økokrim” – og forurenerne skal betale16.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal have alvorlige konsekvenser at ødelægge natur og miljø i Danmark. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der i et nyt udspil foreslår en ny særlig efterforskningsenhed.
Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening opfordrer til indsats mod de mest kvælstofforurenende marker5.9.2025 12:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner til at blive det værste i 23 år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen og Folketingets partier til at målrette kommende skærpede kvælstofkrav mod de marker, der forurener fjordene mest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

