Djøfs Corona Task Force: Særligt de ældre og sårbare har lidt under begrænsninger i friheden i starten af coronakrisen

Djøfs Corona Task Force har analyseret, hvordan de europæiske landes politikere håndterede at balancere basale menneske- og frihedsrettigheder med hensynet til sundhed og sikkerhed – blandt andet på landets plejehjem. Målet har været at fortælle, hvad der skete, da friheden blev sat på pause i foråret.

Konklusionerne er interessante og kan sammenfattes til tre hovedkonklusioner:

Konklusion 1) Danmarks indsats var effektiv og proportional fra begyndelsen. Blandt andet fordi der hurtigt og effektivt blev sat initiativer i gang, som efter alt at dømme bidrog væsentligt til at stoppe smittespredningen. Samtidig var der  opmærksomhed på proportionalitet i indsatsen i forhold til borgernes frihed.

Konklusion 2) Der var for lidt plads til konkrete skøn. Andre europæiske lande gav på flere områder bedre plads til individuelle løsninger og regionale eller lokale undtagelser end Danmark. Det gjaldt eksempelvis for plejehjemmene i Berlin, hvor man, så længe smitten ikke var udbredt, gav mulighed for korte daglige besøg på plejehjemmene af hensyn til de ældres mentale sundhed. I Danmark var alle plejehjem underlagt et restriktivt besøgsforbud, som kunne opfattes som et unødigt omfattende indgreb i retten til bevægelsesfrihed samt retten til familie- og privatliv.

Konklusion 3): Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark været længere tid om at lempe restriktionerne. Og i takt med at en krises karakter og omfang bliver kendt, skal individuelle friheder og forskelle veje tungere end et hensyn til offentlig sikkerhed og sundhed baseret på ubekendte og forsigtighed.

Kristian Lauta, professor på Københavns Universitet og ekspert i katastroferet, international ret og menneskerettigheder, er talsperson på Djøfs Corona Task Forces første brief. Han siger:

”Danmark startede stærkt, set fra et menneskeretligt synspunkt. Vi var blandt de lande i Europa, der formåede at tilgodese frihedsrettighederne mest i marts - men som månederne gik, var vi måske lidt for længe om at slippe grebet. Det lader i hvert fald til, når vi kigger ud over Europa, at vores naboer var hurtigere til at give friheden tilbage. I juli lå vi fx helt i bunden iht. vores undersøgelse."

"Særligt vores mest sårbare medborgere har lidt under begrænsninger i friheden i starten af coronakrisen. De ældre, der blev frataget muligheden for besøg, var en gruppe man, fra et menneskeretligt synspunkt, godt kunne have ønsket blev omfattet af flere konkrete skøn og mindre indgribende foranstaltninger. Det bør vi lære af fremadrettet."

Formand for Djøfs Corona Task Force, Lykke Friis, siger:

”Det er vigtigt, når vi skal lære noget til den fortsatte håndtering af denne krise eller fremtidige, at vi kan sammenligne os med vores europæiske naboer og trække på flere erfaringer. Fx viser vores data, at der ikke var stor sammenhæng mellem de forskellige landes smittetryk og deres beslutning om at indføre udgangsforbud. Givetvis fordi ingen vidste, hvad der var den bedste strategi på det tidspunkt. Men netop ved at udveksle erfaringer og sammenligne resultater, kan vi måske komme nærmere en best practice.”

Grundlaget for sammenligningen er en omfattende indsamling om, hvilke tiltag europæiske regeringer tog i coronakrisens første fase vedrørende forsamlingsforbud og udgangsforbud. Der er indsamlet informationer hhv 1. april og 1. juli 2020. Data er indsamlet gennem de enkelte landes myndigheder. Genåbninger og nedlukninger efter 1. juli er ikke en del af analysegrundlaget.

Den fulde rapport kan læses på: https://www.djoef.dk/tema/corona-task-force.aspx#Top, hvor man hvor man også kan tilgå det interaktive dashboard med data fra forskellige europæiske lande.

Yderligere information

Kristian Lauta kan kontaktes for yderligere kommentarer ved henvendelse til Djøfs pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.